Græsrodsbevægelser

Artikler

Græsrodsbevægelser er politiske organiseringer og netværk, der opererer uden for det etablerede politiske system. Deres mål er som regel både at påvirke institutioner indenfor det etablerede politiske system og holdninger i befolkningen som helhed. Deres specifikke virkemåder og sammensætninger kan variere betydeligt.

Græsrodsbevægelser er politiske organiseringer og netværk, der opererer uden for det etablerede politiske system. Deres mål er som regel både at påvirke institutioner indenfor det etablerede politiske system og holdninger i befolkningen som helhed. Deres specifikke virkemåder og sammensætninger kan variere betydeligt.

Der er ikke enighed om, hvornår græsrodsbevægelser som fænomen først opstod, men det er alment accepteret, at organisationsformens storhedstid i Danmark begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 1960. I de efterfølgende tre årtier opstod en lang række af de mest kendte bevægelser. Fredsbevægelsen havde sin storhedstid, mens miljø- og kvindebevægelsen blomstrede op. Sidstnævnte skete parallelt med udbredelsen af feminismen.

Generelt kan det siges om græsrodsbevægelserne i tidsrummet 1960-1990, at de fokuserede på en række emner, der blev forsøgt ignoreret af det formelle politiske system. Når disse emner gennem græsrodsbevægelsernes virke blev optaget i den generelle politiske debat og vandt indpas i de politiske partier, sygnede bevægelserne gradvist hen. I 1990'erne var især modstand mod EU og modstand mod indvandring til Danmark i centrum for græsrodsbevægelser. De borgerlige regeringer efter 2001 gjorde indvandrermodstandernes dagsordener til deres egne og gik i nogle henseender så vidt i deres kritik af EU, at begge emner blev vanskelige at sætte i centrum for større græsrodsaktivitet.

Om artiklen

Forfatter(e)
Christina Jessen
Tidsafgrænsning
1960 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. november 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Litteratur: Hein, Søren: Sære Alliancer (1997)

Udgiver
danmarkshistorien.dk