God politi, medborgerskab og sarte næser i 1790'ernes København

Artikler

Netop som 1700-tallet gik på hæld, så et nyt blad ved navn Politivennen dagens lys i den danske hovedstad. På dette tidspunkt havde ordet politi en dobbelt betydning, idet det både kunne betyde opretholdelsen af god ro og orden, og samtidig var betegnelsen for den administrative enhed, politiet, der tog sig af at opretholde denne orden. I dette ugentlige blad kunne folk skrive ind med anonyme klager over stort og småt eller gode forslag, som havde at gøre med at holde skik og orden – god politi - i byen. Bladet skulle egentlig dække hele landet, men hovedvægten lå på København og de omgivende købstæder.

Bladets redaktør, Klaus Henrik Seidelin (1761-1811), lagde vægt på at bladet skulle være et organ, hvorigennem alle samfundets borgere kunne komme til orde til hjælp for deres medborgere og til nytte for det fælles bedste. Gode borgere havde nemlig ret og ikke mindst pligt til at blande sig i indretningen og forvaltningen af byens offentlige rum. Bladet synes at have ramt et behov hos borgerne, der flittigt gjorde brug af det, og bladet fortsatte - med enkelte afbrydelser og skiftende redaktører - helt frem til 1845, hvor det dog på mange måder havde fået en anden karakter end oprindeligt. Indlæggene i bladet omhandlede alt lige fra knækkede rendestensbrætter til større politiske spørgsmål om dødsstraf og politivold.

Politivennen kan give et indblik i, hvordan især københavnske borgere og lærde, der synes at have været de flittigste bidragydere til bladet, oplevede livet i byen og de udfordringer som fulgte med det. En af de ting som ofte var genstand for klager i bladet, og som de her udvalgte indlæg er eksempler på, var problemer med skidt og snavs af forskellig art. Klagerne kan betragtes fra flere vinkler. Først og fremmest afspejlede de naturligvis en reel utilfredshed med at skraldet hobede sig op i gaderne og at naboen skyllede indholdet af sit lokum ud i rendestenen eller tømte sin natpotte ud af vinduet, hvilket ikke var noget særsyn i 1700-tallets København. Problemerne forværredes kun efterhånden som befolkningen voksede i en by, som lå spærret inde bag sine fæstningsværker. På dette tidspunkt var lugten dog ikke blot en kilde til ubehag, men blev også betragtet som særdeles sundhedsskadelig, da man mente at fordærvet luft var en kilde til sygdom. Frem for alt afspejler indlæggene middelstandens oplevelse af sig selv som værende udstyret med bedre manerer, større samfundssind og ikke mindst en finere næse end naboen. Renlighed var en dyd og den var med til at synliggøre og understrege sociale forskelle i en tid, hvor det eksisterende sociale hierarki på mange måder var under pres

Om artiklen

Forfatter(e)
Camilla Schjerning
Tidsafgrænsning
1798 - 1799
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk