Gerthasminde, Odense

Kilder

Kildeintroduktion:

Ideen om havebyer opstod i England i slutningen af det 19. århundrede, hvor byplanlæggeren Ebenezer Howard skrev bogen "Garden Cities of To-Morrow" i 1898. Her lancerede han ideen om en helt ny byform, der skulle forene storbyens fordele - arbejdspladser, institutioner og socialt liv - med landets fordele, nemlig sunde og smukke omgivelser, lave boliger med haver og grønne arealer. Hans ide var, at mennesket skulle leve i harmoni med naturen. I 1902 blev grundstenen lagt til den første haveby, Letchworth, nord for London. Og i 1906 skabtes i samme område havebyen Hampstead Garden Suburb med malerisk slyngede veje bag en fælles bymur.

I Danmark blev de første fællesorganiserede havebyer grundlagt i 1911-12: Præstevangen i Utterslev og Grøndalsvænge ved København. De to havebyer blev organiseret som andelsboligforeninger, hvor husene ligesom i de sociale boligselskaber forblev i kollektivt eje, og der var fælles forsamlingshuse, butik m.m. Ideen var, at man skulle bygge i overensstemmelse med hvert lands egne byggetraditioner, og Præstevangen og Grøndalsvænge blev derfor bygget i datidens sønderjyske stil.

I Odense påbegyndte man i 1912 Danmarks første private haveby, Gerthasminde. Initiativtageren var gartner N.P. Rasmussen og hans søn Emil Rasmussen, der fandt sammen med arkitekten Anton Rosen. De var på studerejse til England og Tyskland og var dybt inspireret af, hvad de så. Haveby-formen blev dog ikke en succes i de private udstykninger. Mange borgere foretrak at bo i en traditionel villa på en traditionel villavej.

I denne artikel fra tidsskriftet "Architekten" fra 1917 fortæller arkitekten Anton Rosen om oprettelsen af Gerthasminde og om ideerne bag den nye haveby. 

Efterhaanden som vore Købstæder strækker deres Fangarme ud i Landska­berne, indbygges ogsaa der - ligesom ved København - de gamle Gart­nerhaver, saaledes at den landlige Idyl, der hidtil har hvilet over dem, drukner i Stenørkenen. Dog ser man hist og her Bestræbelser for at bevare de blomst­rende Haver eller Dele af dem som forfriskende Udluftningssteder for Byerne. 

I Aaret 1912 var jeg i det Tilfælde paa forretningsmæssig Maade at skulle forhandle med Ejerne af en gammelkendt Gartnerhave i Odense, Fader og Søn, d'Hrr. Handelsgartnere N. P. Rasmussen og Emil Rasmussen. Tiden var kom­men, da man fandt, at den gamle Have mere og mere mærkede Byens Nærhed. Kravene om Boliger i enkelte Huse i saa stor Nærhed af Byens Centrum som muligt var fremme, og nu skulde der lægges en Plan for Bebyggelsen. Vi blev da hurtig enige om, forinden der foretoges noget væsentligt Skridt, at gøre en Studierejse, og jeg tog saa med Handelsgartner Emil Rasmussen til England og Tyskland, hvorefter vi udarbejdede en Bebyggelsesplan, saavidt muligt efter vore egne danske Begreber, dog støttet til alt det smukke, vi havde set paa Rejsen.

 
Gadeparti i Gerthasminde og parti set fra haverne. Foto: Architekten, 1917

Saaledes som denne lille Haveby er beliggende i umiddelbar Nærhed af Odense Købstad, fandt jeg det rigtigst ved Bebyggelsen at anslaa en saa pro­vinsiel og købstadmæssig Tone som muligt. Jeg udarbejdede en lille Model, fremstillende Bebyggelsen, og denne tillige med en Plan blev da indsendt til Odense Kommunalbestyrelse med Andragende om Støtte ved Gennemførelsen af Vejanlæg m. m.      

Planerne blev modtagne med Overordentlig Velvilje, og Odense Byraad har paa forskellig Maade vist stor Interesse for Gennemførelsen.

Efter at Hovedtrækkene i alt væsentligt var fastslaaede, blev Bebyggelsen paabegyndt, saaledes at den ene af Ejerne, Hr. Handelsgartner Emil Rasmussen, som Bygherre opførte Hus efter Hus, særligt ved Vandværksvej. Gangen i Arbejdet var den, at intet Hus opførtes, uden at der var en Lejer forhaanden. Ud­arbejdelsen af Planerne maatte derfor baseres paa Forhandlinger med forskellige Personligheder, hvad der jo altid bidrager til at gøre Bebyggelsen livligere.


Eksempel på interiør i et hus i Gerthasminde og tegning over grunde i Gerthasminde. Foto: Architekten, 1917

Paa Grund af Hovedarealets Nærhed ved Byens Centrum har det været den ledende Tanke, at Grundene deltes i forholdsvis smaa Partier (fra c. 300-400 Kvd. Meter). Bebyggelsen maatte jo ogsaa - som nævnt - have et lidt byag­tigt Præg, og mange Mennesker sætter ikke særlig Pris paa en stor Have, men vil gerne udenfor Dør og Vinduer finde blomstrende Planter. Det vil af Bille­derne fremgaa, hvorledes Gennemførelsen i saa Henseende er sket.

Udarbejdelsen af Husene er foretaget under meget nøje Samarbejde med Bygherren, som har lagt særlig stor Vægt paa den gartneriske Side af Sagen. Samarbejdet med ham har været overordentlig interessant, og det skal vist høre til Sjældenhederne at finde en Bygherre, der med større Iver og Interesse gaar op i alle Enkeltheder, og hvad der her i Særdeleshed har været af Interesse for mig som Architekt, har været den overordentlige Lethed, hvormed jeg kunde disponere over Blomster og Planter, snart til at dække og snart til at støtte dette eller hint Parti. - Det er en Selvfølge, at Hovedplanen underkastes Revision efterhaanden som Arbejdet skrider frem og i Forhold til de Erfaringer, der gøres.

 

   
Som det allerede er paabegyndt ved Vandværksvej og det lille Stykke ind­adgaaende Hovedvej, er det Hensigten overalt at beplante Vejene paa saa havemæssig Maade som muligt, og det er i denne Forbindelse glædeligt, som det viser sig, at Publikum - ikke mindst det ungdommelige - meget let lærer at respektere de Skønhedsværdier, man paa denne Vis anbringer frit paa Vejene.

Husene skal alle have røde Tegltage, og de kalkpudsede Sider skal stryges med Kalkfarve.

Der er hidtil bygget 14 Huse, men Arbejdet er nu paa Grund af Forholdene [1. Verdenskrig, red.] foreløbig indstillet

Anton Rosen

Om kilden

Dateret
1917
Oprindelse
Architekten 1917
Kildetype
Årbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1917
Oprindelse
Architekten 1917
Kildetype
Årbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk