Gemaksordinansen, 25. maj 1671

Kilder

Kildeintroduktion:

I maj 1671 udstedte Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) en gemaksordinans, der fastslog reglerne for, hvem der havde adgang til kongens gemakker og dermed til kongens person. Efter etableringen af enevælden i 1660 blev der indført et stærkt centraliseret og mere bureaukratisk styre. Den tidligere så priviligerede og indflydelsesrige adel blev gradvist erstattet med en ny embedsstand af borgerlig oprindelse som et led i styrets forsøg på at konsolidere den enevældige magt.

Gemaksordinansen var én af tre love som Christian 5. udstedte den 25. maj 1671, der havde til formål at etablere rammerne for den relativt nyindsatte konges styre. Lovene var udarbejdet af kongens gehejmesekretær, Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699).

De tre love var:

  • Gemaksordinansen - der regulerede adgangen til kongen.
  • Rangforordningen - der placerede et nyt enevældigt embedshierarki med kongens embedsmænd i toppen af det sociale hierarki frem for den gamle fødselsadel.
  • Greverne og Friherrernes privilegier - der definerede, hvem der kunne blive optaget i en nyetableret adelsstand som grever eller baroner.

Ifølge Gemaksordinansen skulle de personer, der ønskede foretræde for kongen, vente i det gemak, som passede til deres rang fastsat i den nye rangforordning.  

På Københavns Slot lå kongens private gemakker på første sal i Kongefløjen, og foran kongens private audiensgemak, kaldet 'tredje gemak', lå andet gemak og første gemak. I første gemak - også kaldet ’det grønne gemak’ på grund af farven på væggene - havde næsten alle embedsmænd, adelige, officerer, gejstlige, landsdommer, borgmestre, rådmænd og fornemme borgere fri adgang. I andet forgemak havde gesandter, gehejmeråder, riddere og højere militære og civile embedsmænd, biskopper og Københavns borgmester adgang. I tredje gemak var der kun adgang, hvis man var opfordret direkte af kongen, eller man som embedsmand havde et berettiget ærinde. Hvis nogen uberettigede trængte sig frem til monarken, skulle gemaksforvalteren og livgarden straks træde ind. 

Det enevældige styre ønskede med forordningen at fremstille kongen som en omsorgsfuld monark, som undersåtterne kunne få adgang til.

Gemaksordinansen af 25. maj 1671 afløste en tidligere gemaksordinans fra 11. maj 1670.

Gemaksordinansen som den er gengivet i Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger, eller Reskripter for Dannemark, 1670 til 1699. Se hele lovteksten her.

Anden Gemaks-Ordinantze.

Giøre Alle vitterligt, at eftersom Vi alle, særdeles Vore egne kiere og troe Arve-Undersaatter, gierne enhver efter sin Stands og Vilkaars Leylighed frie og ubehindret Tilgang til Os allernaadigst ville have forundt og bevilget; da paa det saadan Tilladelse og bevilgede frie Access og Adgang ikke af een eller anden skulle misbruges, Os selv til Forhindring og Umagelighed, haver Vi allernaadigst for Got anseet, efterfølgende Gemaks-Ordinantze derom at beskikke og forordne, nemlig:

At udi det Første Anticamera[1] eller Forgemak, det grønne Gemak kaldet, her paa vort Kongel. Slot Kiøbenhavn, skal Indgangen frie og ubehindret være tilladt ald Adelen og fornemme Stands-Personer, saavel Geistlige som Verdslige.

Udi det Andet Anticamera, eller Forgemak, skal indlades alle Fremmede Herrers og Potentaters[2] Ministre af hvad Caracteer de og kand være, indtil Residenter inclusive, alle Vores Geheime-Raader, Græver, Frieherrer, Riddere, alle høye Hoff- Krigs- Cancelie- Skatkammers- Admiralitets- og andre Betiente[3], efter den Orden, som de udi Forordningen om Rangen antegnet findes, indtil Kammer-Junkerne inclusive, hvad heller de endnu virkelig udi Tienesten eller Emeriti[4] ere.

Udi det Tredie paafølgende Vores egen ordinaire Audience-Gemak, skal ingen uden Vores Ober-Kammerherrer, Geheime Kammer-Secretairer, og den Kammerherre eller Kammer-Junker, som Opvartning haver, understaae sig at indkomme, med mindre Vi ham til Os fordrer eller kalde lader, undtagendes de af Vores Raad, hvis Nærværelse Vi til nogen Collegial-Relation, eller anden Deliberation[5] kunde behøve, savelsom de Secretairer, som noget hos Os haver at lade underskrive, eller at referere, og det ikkun paa de Tider slige Sager, efter et hvert Collegio i sær givne Instruxes Formelding, skulle forhandles, og da dog strax efter forrettet Ærinde sig ud af Gemaket igien forføye. Ellers skal alle og enhver holde sig ude af det Gemak, og udi de andre to Forgemakker, som forbemeldt er, forblive, ey giørendes Ulyd i en eller anden Maade, hvorom og Vores Gemaks-Forvaltere de Vedkommende med Beskedenhed skulle erinde, og om denne Vores Gemaks-Ordinansse enhver sømmeligen advare, at de ikke videre, end som foreskrevet staaer, kommer, med mindre de, om slige høflig Advarsel intet frugter, paa andre Maader vilde være tilrettesatte, hvormed da Vores Ober- og Kammerherrer flittig og god Indseende skulle have, at dette ubrødeligen holdes og efterkommes. Derefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette, ladendes det ingenlunde.

Kiøbenhavn d. 25 May 1671


Ordforklaring m.m

[1] Anticamera: Latin/italiensk for forværelse

[2] Potentat: fra det latinske - potens, om en indflydelsesrig og mægtig person eller statsoverhoved.

[3] Betiente: Kongelige embedsmænd

[4] Emeriti: en embedsmand der pga. alder eller svagelighed er afgået fra embedet

[5] Deliberation: rådslagning, forhandling

Om kilden

Dateret
25.05.1671
Oprindelse
Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger, eller Reskripter for Danmark. Samlede ved Casper Peter Rothe, Kiøbenhavn, 1776, s. 107-110
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. juni 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk