Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Gallup 1968: Danskernes holdning til studenteroprøret

Kilder

Kildeintroduktion:

I slutningen af 1960'erne - særligt 1968 - var der verden over mere eller mindre voldelige studenteroprør på op mod 2000 universiteter. I København forløb studenteroprøret overvejende fredeligt med demonstrationer og blokader. Kravene var mere medindflydelse på undervisning og forskning, men oprøret var også en reaktion på, at universiteterne mangelede personale og plads til at rumme, at flere studerende blev optaget på grund af de store krigsårgange. Selvom de studerendes krav specifikt var rettet mod deres uddannelsesforhold, så var studenteroprøret også en del af det bredere ungdomsoprør, der fandt sted i samme periode, med kritik af autoriteter, det kapitalistiske samfund og Vietnamkrigen.

Denne Gallup-meningsmåling fra 1968 undersøgte danskernes holdning til studenteroprøret i Danmark. Det fremgår, at danskerne ganske klart syntes, at de studerende bar sig forkert ad. Ser man på respondenternes alder, så ser det dog ud til, at sympatien steg jo yngre dele af befolkningen man spurgte. Afslutningsvis konkluderede Gallup, at de studenternes 'good will' i befolkningen havde lidt skade pga. oprøret. Som baggrund for denne konklusion pegede Gallup på, at 77 % af befolkningen mente, at studenterne gennemgående blev behandlet godt af samfundet, og at 53 % mente, at studenterne var bedre stillet end andre unge under uddannelse. Bedømt ud fra den måde som spørgsmålene og tolkningen af svarende præsenteres på i meningsmålingen bør man dog nok behandle konklusionen med en vis forsigtighed.

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

Studenterne og samfundet - favoriseres de?

Studenteroprøret vakte ikke genklang i befolkningen - heller ikke blandt de unge.

Efter de mange studenteruroligheder - både øst og vest for Jerntæppet - nåede de mere voldelige manifestationer også Danmark - og Sverige.

Københavns universitet oplevede en veritabel besættelse af laboratoriegangen for de psykologistuderende, og i Århus lød truende toner om risikoen for "franske tilstande", såfremt kravene om ændrede undervisningsformer ikke blev imødekommet.

Studenterne har således formået på afgørende måde at præge det politiske forår med endda næsten helt uoverskuelige følger i Frankrig.

Imidlertid, selvom studenterurolighederne pådrog sig den største opmærksomhed, fordi studenterne udgør en forholdsvis homogen og måske også særlig aktionsduelig gruppe, ses disse uroligheder af mange som en videreførelse af den livlige demonstrationsvirksomhed og dermed et mere organiseret udtryk for de unges generationsoprør.

Til en vis grad præges dette oprør af en politisk stillingtagen, et nødvendigt rekvisit synes at have været Mao's "Den lille Røde", men alligevel opfattes de unges oprør af mange som værende et mere generelt motiveret oprør imod det etablerede samfunds økonomiske, sociale, etiske og andre normer. For så vidt er heri intet nyt, således har det altid været. Men måden hvorpå oprøret har manifasteret sig, og styrken i magtanvendelsen, har vagt furore.

Med udgangspunkt i vort eget "studenteroprør" tog Danmarks Radio netop dette problem op i en TV-diskussion med de implicerede parter, der ikke bragte parterne hinanden nærmere, men fremstod som den ældre generations klare fordømmelse af de unges voldelige pressionsmetoder. Også universitetets rektor, som for så vidt var direkte parthaver i begivenhederne på universitetet, tog såvel i radioen som i sin tale til studenterne på Frue Plads klart afstand fra voldsanvendelsen, selvom han i øvrigt stillede sig solidarisk med studenternes krav. Specielt påpegede han det, ud fra et "Public-Relations"-synspunkt, uheldige i aktionerne, idet disse ikke kunne forventes at vinde genklang i befolkningen, der overvejende måtte opfatte studenterne som en særligt priviligeret samfundsgruppe, og man kunne derfor risikere at uddybe, eller skabe, et modsætningsforhold mellem studenterne og den øvrige befolkning.

For at undersøge dette har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning nogle spørgsmål om dens syn på studenteraktionerne samt opfattelse af studenternes stilling i samfundet, specielt om studenterne kunne opfattes som en særligt priviligeret samfundsgruppe.

Praktisk talt alle havde været opmærksomme på urolighederne på universitetet, og disse svarpersoner blev stillet følgende spørgsmål:

"Mener De, det er rigtigt eller forkert, at de har demonstreret på en sådan måde ved at bruge magt, altså bl. a. ved at barrikadere sig på universitetet?"

Dette gav følgende resultat, idet svarene er fordelt efter de adspurgtes alder:

    rigtigt        forkert      ved ikke       i alt    
% % % %
Total 11 72 17 100
Alder:
15 - 24 år 18 63 19 100
25 - 29 år 14 65 21 100
30 - 49 år 10 68 22 100
50 - 64 år 6 80 14 100
65 år og over       2 81 17 100
 

Resultatet blev ingen stor tilslutning til aktionerne, hvad man næppe heller kunne vente i en sådan situation. Kun 11% fandt aktionen rimelig, medens mellem 6 og 7 gange så mange vendte sig imod denne. Befolkningen som helhed tager således klart afstand fra det skete, og man kunne som sagt heller ikke vente andet.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorledes generationerne vurderer det skete. At de vurderer det forskelligt er der, som det fremgår af tabellen, ingen tvivl om.

Den good-will, studenterne nyder, er væsentlig større blandt de yngre og de helt unge end blandt de ældre og de helt gamle. Alligevel er billedet for så vidt uforandret, som alle aldersgrupper meget klart tager afstand fra studenternes aktionsform, og spørgsmålet er da, om dette blandt andet, som universitetets rektor udtrykte det, falder sammen med en almindelig opfattelse af studenterne som særligt priviligerede i forhold til andre.

Man stillede derfor følgende spørgsmål:

"Mener De gennemgående, studerende bliver godt eller dårligt behandlet af samfundet?"

Dette viste følgende: 

godt 77%
dårligt 5%
ved ikke           18%
i alt 100%
 

I befolkningens øjne har studenterne således ikke umiddelbart grund til at klage endsige oprør, og blandt de 77%, som mente samfundet behandler studenterne godt, mente en tredjedel, at de endda har det for godt, d.v.s. knapt hver tredje af samtlige adspurgte. Imidlertid, de fleste af os har det godt, og spørgsmålet er derfor, om studenterne har det bedre eller dårligere end andre, og man stillede derfor slutteligt følgende spørgsmål:

"Mener De, studenterne er bedre eller dårligere stillede end andre unge under uddannelse?"

Dette viste følgende:

bedre stillet       53%
dårligere 9%
ved ikke 38%
i alt 100%
 

Dette svar synes således at være en bekræftelse på rektors tale, idet ikke mindre end 53% af hele befolkningen opfatter studenterne som en priviligeret gruppe i samfundet, medens kun 9% har den modsatte opfattelse. Man kan derfor nok slutte, at studenternes aktioner, om de er berettigede eller ej, ikke forekommer det øvrige samfund berettigede og derfor må antages at lægge yderligere afstand til studenterne, en udvikling stik imod princippet om uddannelsens demokratisering, hvilken udvikling studenterne slev er de mest interesserede i at formidle.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015