Gallup 1963: Hver fjerde husmoder har udearbejde

Kilder

Kildeintroduktion:

Dette er den ene af to meningsmålinger om gifte kvinders erhvervsarbejde, som Gallup foretog i marts 1963. Af denne fremgår det, at 23 % af de gifte kvinder havde arbejde uden for hjemmet, hvoraf ca. halvdelen henholdsvis arbejdede hele dagen og en del af dagen. Målingen indeholder også oplysninger om, hvilke job kvinder varetog, og hvilke sociale grupper der oftest tog job. Meningsmålingen er et vidnesbyrd om, at gifte kvinder var på vej på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1960'erne, men sproget og hele vinklingen vidner også om, at dette var et nyere fænomen. Eksempelvis er der en klar sammenkædning af kategorierne 'forsørger' og 'mand' (hvilket jo, som det fremgår, endnu stemte udmærket sammen med de faktiske forhold i økonomisk forstand).

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

HVER FJERDE HUSMODER HAR UDEARBEJDE

Men deres erhvervsarbejde er gennemgående af underordnet art.

Til belysning af det meget og hyppigt omdiskuterede problem om de gifte kvinders udearbejde har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udvalg af alle Danmarks husmødre en række spørgsmål. Disse spørgsmål belyser dels arten og omfanget af det erhvervsarbejde, de gifte kvinder faktisk allerede har påtaget sig, samt de familie- og milleumæssige betingelser, hvorunder erhvervsarbejdet finder sted, og dels de betingelser, hvorunder den kvindelige arbejdskraftreserve kan lokkes frem.

Emnet vil blive belyst i to artikler, en indledende om den faktiske og en afsluttende om den potentielle fremtidige beskæftigelse.

Indledningsvist spurgte man de udvalgte husmødre, om de i øjeblikket var erhvervsmæssigt beskæftiget, og i bekræftende fald om de var beskæftiget hele dagen eller kun en del af denne. Dette viste, at knapt en fjerdedel (23%) af de gifte kvinder var erhvervsmæssigt beskæftiget, og af disse var lige mange, henholdsvis 12% og 11% beskæftiget hele dagen og kun en del af dagen.

Arten af de gifte kvinders udearbejde ses af nedenstående oversigt, hvor kvinderne er sammenlignet med den øvrige del af den erhvervsmæssige arbejdende befolkning, d.v.s. hovedforsørgerne eller mændene, efter erhvervsmæssig stilling:

   forsøgere   
(mænd)
gifte
   kvinder   
% %
arbejder, ufaglært 25 48
arbejder, faglært 20 10
funktionær, lavere grad    10 26
funktionær iøvrigt 17 12
selvstændig landbruger 21 -
selvstændig iøvrigt 16 4
ialt 100 100
 

Det ses af oversigten, at dobbelt så mange blandt kvinderne som blandt mændene (de gifte) henholdsvis 48% og 25% er beskæftigede som ufaglærte arbejdere eller specialarbejdere, medens det forholder sig lige omvendt med hensyn til den faglærte beskæftigelse. Samme tendens viser sig blandt såkaldte funktioner af lavere, d.v.s. underordnet butiks- og kontorpersonale, hvor der er mere end to og en halv gang så mange blandt kvinderne som blandt mændene, henholdsvis 26% og 10%. Blandt landbrugerne (selvstændige) registreres kvinderne ikke som selvstændige erhvervsudøvende. Endelig ses, at udearbejdende kvinder kun sjældent optræder som selvstændigt erhvervsdrivende.

Denne tendens kunne naturligvis skyldes, at de gifte kvinder fortrinsvis rekruteredes fra et erhvervsmæssigt lignende mellieu, men dette er ikke tilfældet. Fordelt efter familieoverhovedets stilling vidste det sig, at udearbejdsprocenten stort set var den samme i de ovenfor anførte erhvervsgrupper. Med hensyn til boglig uddannelse fik man samme billede. Der var væsentlig flere udearbejdende gifte kvinder blandt dem med større boglig uddannelse end blandt dem med blot folkeskole. Alt i alt er der således en stærk tendens til, at udearbejdende gifte kvinder får relativt underordnet beskæftigelse.

I forbindelse med ”problemet” om mobiliseringen af de gifte kvinders arbejdskraftreserve anføres ofte det forhold, at børnepasning er en meget væsentlig hindring herfor. Er dette rigtigt, må antallet af de udearbejdende gifte kvinder være større blandt dem uden små børn end blandt dem med små børn, og af naturlige grunde må der også være flere blandt de ældre end blandt de unge. Det omvendte er tilfældet, idet der er forholdsvis flere udearbejdende med små børn end uden (og de er gifte), og det viser sig tilsvarende, at udearbejdsprocenten falder jævnt med kvindens alder. Heraf kan man naturligvis ikke slutte, at det nævnte forhold (børnepasning) er uden – måske endog væsentlig – betydning for den del af de gifte kvinder, der i øjeblikket ikke er udearbejdende, men blot at det i hvert fald ikke har kunnet hindre de nuværende udearbejdende i at søge beskæftigelse udenfor hjemmet. Og man kan ydermere sige, at de årsager, der ligger til grund for denne beskæftigelse, må være særdeles virksomme, når de formår endog flere blandt dem med små børn end blandt dem uden til at forlade hjemmet. Nærliggende her er det at tænke på strammere økonomi i de unge år parret med den mere effektive arbejdskraft.

Undersøgelsen viste sluttelig, at gifte kvinders udearbejde var et udpræget byfænomen. Det er af nærliggende grunde ikke hyppigt forekommende på landet på grund af de gifte kvinders særlige erhvervsmæssige situation i den fælles bedrift. Kun 10% har udearbejde og fortrinsvis i de mindre bymæssige bebyggelser. I provinsbyerne er procenten over dobbelt så høj, ca. 24%, medens den i hovedstaden er ca. 40%. Dette betyder altså, at henved halvdelen af samtlige gifte kvinder i hovedstaden og dennes forstæder har en eller anden form for lønnet arbejde udenfor hjemmet.

Det næste spørgsmål, man søgte at belyse, var spørgsmålet om de i øjeblikket ubeskæftigedes lyst til at påtage sig udearbejde, samt hvad der eventuelt holder dem tilbage, og herunder sambeskatningens eventuelle betydning. Disse problemer vil blive belyst i den følgende artikel. 

Om kilden

Dateret
16.03.1963
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
16.03.1963
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk