Gallup 1960: Danskernes flyvevaner

Kilder

Kildeintroduktion:

En god tredjedel af danskerne havde i følge en (anden) Gallup-meningsmåling været på ferie i udlandet i 1960. De var langt fra fløjet alle sammen, men danskerne var begyndt at flyve mere og mere siden afslutningen af 2. verdenskrig. Et tegn på at flyvning var blevet mere almindeligt var, at Kastrup Lufthavn ekspederede 20 gange så mange passagerer i 1960 som i 1945. Som det fremgår af denne Gallup-meningsmåling var det ganske vist stadig kun ca. 12 % af danskerne, der havde prøvet at flyve. Og ikke overraskende var flyvning mere udbredt blandt de velhavende end de mindre bemidlede. Af målingen kan man også se flyvningens udbredelse fordelt efter alder, køn, erhvervsgruppe og bopæl - ligsom der optræder en lidt tvivlsom sammenligning med amerikanernes flyvevaner.

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

ER VI BLEVET FLYVEMINDED?

Ikke i sammenligning med Amerika

Passagerflyvningens udvikling siden den anden verdenskrigs afslutning kan vel bedst karakteriseres som eksplosionsagtig. Siden 1945 er antallet af ekspederede passagerer i Kastrup Lufthavn ca. tyvedoblet.

Tidligere var flyvemaskinen som transportmiddel ikke hvermands sag. Den hårde konkurrence mellem luftfartsselskaberne har imidlertid medført et vist prisfald kombineret med en differentiering af billetpriserne efter service, flyvetidspunktet o.s.v.

Gennem denne billiggørelse af passagerflyvningen skulle luftfartselskaberne være kommet i kontakt med noget bredere køberklasser, og Gallup Instituttet har derfor, for at belyse i hvilken udstrækning befolkningen er blevet "flyveminded" stilletet repræsentativt udsnit af en voksne befolkning følgende spørgsmål:

"Har De nogensinde været oppe at flyve bortset fra rundflyvning og lignende" (Hvis "ja") - "ca. hvor mange gange"?

Spørgsmålet gav følgende svar:

%
aldrig været oppe at flyve     88
Fløjet 1 gang 4
Fløjet 2 gange 3
Fløjet 3 gange eller flere 4
husker ikke hvor mange gange        1
i alt 100

Da man ifølge sagens natur ikke har kunnet spørge dem, der i øjeblikket er ude at rejse, og en relativt større andel af dette publikum formentlig har fløjet er tabellens tal for dem, der har fløjet, antagelig i underkanten. Med denne reservation har 12% af befolkningen fløjet mindst een gang, det vil sige ca. hver ottende. Blandt disse 12% har en tredjedel kun fløjet een gang, ca. en fjerdedel to gange, medens resten har fløjet 3 gange eller flere.

Umiddelbart sammenligne de 12% i Danmark med andre lande lader sig ikke gøre. Sammenligner man imidlertid antal passagerkilometer pr. indbygger i Danmark med f. eks U.S.A., er dette ca. 4 gange så stort i U.S.A., således at de 12% i Danmark, selv når hensyn tages til forskel i levestandard, næppe er noget særligt højt tal, i hvert fald i sammenligning med U.S.A.

For at se hvilke befolkningsgrupper det er, der flyver, er svarene i nedenstående tabel opdelt på køn, alder, stilling, indtægt og bopæl:

 har aldrig 
fløjet
 har fløjet 
een gang
 har fløjet 
to gange
har fløjet
mindst
 tre gange 
ved
 ikke 
 ialt 
% % % % % %
mænd 83 5 3 7 2 100
kvinder 92 4 3 1 0 100
15 - 30 år 88 5 2 5 - 100
31 - 50 år 85 4 4 5 2 100
51 år eller derover 90 4 3 3 0 100
arbejdere 92 2 3 3 - 100
funktionærer, lavere grad 84 5 2 8 1 100
funktionærer, højere grad 74 8 4 10 4 100
selvstændig, landbruger 98 1 - 1 - 100
selvstændig, iøvrigt 78 6 5 10 1 100
under 12.000 kroner i indtægt 94 2 1 3 - 100
12.000 - 18.000 kroner 85 6 4 5 - 100
18.000 - 26.000 kroner 74 5 6 12 3 100
over 26.000 kroner 60 14 10 9 7 100
hovedstad 76 7 6 10 1 100
provinsby 89 4 2 4 1 100
landistrikt 98 1 1 - - 100

Tabellen viser, at 17% af mændene har fløjet mod kun 8% af kvinderne, og at mændene tillige flyver hyppigere. Da tallene i tabellen ikke skelner mellem den forretningsmæssige og den ikke-foretningsmæssige flyvning, skyldes mændenes overvægt utvivlsomt den forretningsbetonede flyvning, der jo overvejende foretages af mændene. At denne betragtning holder stik, ses af at stillinggrupperne "højere funktionærer" og "selvstændige, iøvrigt" har fløjet. For gruppen "landbrugere" ses, at denne befolkningsgruppe praktisk talt ikke flyver. 

Indtækten er antagelig en afgørende faktor. Medens 40% blandt indtægter over 26.000 kroner har fløjet, gælder dette kun 6% blandt indtægter under 12.000 kroner.

Til dem, der aldrig har fløjet har man yderligere stillet spørgsmålet: "Har De nogensinde, når De skulle rejse, tænkt på at flyve?"

Dette viste følgende:

%
ja 16
nej 81
ved ikke       3
i alt 100

 

Der er altså 16%, der har overvejet denne mulighed, eller 14% af samtlige adspurgte det vil sige flere end der allerede har fløjet. Af hvilken grund, det er blevet ved tanken, fremgår af nedenstående oversigt, idet man for disse 14% vedkommende har spurgt hvorfor de dengang ikke valgte at flyve:

% %
for dyrt 65         andet  13
tåler det ikke (luftsyg)        4         ved ikke        11
for risikabelt 7         ialt 100

Langt de fleste, knapt to tredjedele (65%), er således på grund af prisen afskåret fra at benytte flyvemaskinen som transportmiddel på rejser, medens 7% mener, det er for risikabelt at flyve. Andre begrundelser for ikke at flyve, er afgivet af 13%, og blandt disse blev bl. a. følgende nævnt:

For langt til flyveplads - min mand tør ikke flyve - min kone tør ikke flyve - for besværligt - ingen muligheder her - ikke været lejlighed. 

Om kilden

Dateret
26.03.1960
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
26.03.1960
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk