Gallup 1959: Skal vi have atomraketter?

Kilder

Kildeintroduktion:

Danmark har været medlem af NATO siden oprettelsen i 1949, men har aldrig officielt accepteret atomvåben på dansk territorium, hvilket ikke mindst skyldes en stærk folkelig modstand. Danmark modtog dog raketsystemer i 1950'erne, der skulle bruges som konventionelle våben, men som også potentielt kunne fremføre atomvåben.

Det er netop spørgsmålet, om raktterne skulle udstyres mod atomladninger, som Gallup undersøger danskernes holdning til i denne meningsmåling fra 1959. Det fremgår, at modstanden mod atomvåben havde relativt flertal i befolkningen. Således var 43 % imod atomladninger, 12 % var for og 39 % svarede "ved ikke". 6 % svarede, at vi slet ikke skulle have raketbatterier. Både modstanden og opbakningen var større i hovedstaden end i landdistrikterne, og blandt mænd end kvinder, hvilket skyldes, at godt halvdelen uden for hovedstaden og ligeledes blandt kvinderne svarede "ved ikke". Opbakningen steg dog en smule, efter Gallup oplyste, at raketterne kun kunne bruges mod fly i dansk luftrum - og altså ikke kunne ramme mål uden for landet. Dette skal nok snarere ses som et udtryk for, at våbnene dermed ikke i så høj grad kunne opfattes som en provokation af Sovjetunionen, end at de, der ændrede deres holdning, var interesserede i, at der skulle skydes fly ned med atomvåben i dansk luftrum.

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

NB: Der er fejl i Gallups forklaring af meningsmålingen. I overskriften står der, at 43 % siger nej til atomraketter. Man kan med god ret hævde, at de 6 %, der slet ikke vil have raketbatterier, bør tælle med, så det mest korrekte tal er 49 %. I teksten under den første tabel er der en trykfejl: det er ikke 39 %, men 6 %, der mener, at Danmark slet ikke bør have raketbatterier. 

SKAL VI HAVE ATOMRAKETTER?
De fleste - 43% - mener nej.

Med jævne mellemrum har Gallup Instituttet siden krigen undersøgt befolkningens indstilling til forskellige forsvarspolitiske spørgsmål. Sidst har man spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvorvidt de raketbatterier, vi nu får, bør udstyres med atomladninger. 

Det stillede spørgsmål lød: "En dansk politiker har fremsat forslag om, at de luftværnsraketter, vi nu forsynes med, skal kunne udstyres med atom ladninger. - Er De for eller imod et sådant forslag?" Svarene fordelte sig som vist i nedenstående tabel, hvor resultaterne er opdelt på hovedstad og landdistrikter, mænd og kvinder:

  hovedstad     landdistr.     mænd     kvinder     total  
% % % % %
for atomladning 16 11 20 7 12
imod atomladning 46 34 44 41 43
bør slet ikke have   
raketbatterier
6 6 8 5 6
ved ikke 32 49 28 47 39
ialt  100 100 100 100 100
 

Kun 12% går således ind for atomladninger, medens et relativt flertal på 43% direkte ytrer sig imod, og ikke mindre end 39% mener, vi slet ikke bør have raketbatterier.

Der er en vis forskel på hovedstaden og landdistrikterne, idet der både er flest for og flest imod atomladninger i hovedstaden. Interessen for disse spørgsmål er altså overhovedet størst - og væsentlig større - i hovedstaden.

På samme måde forholder det sig stort set mellem mænd og kvinder, idet 28% blandt mændene svarer "ved ikke" mod ikke mindre end 47% blandt kvinderne.

Man har dernæst spurgt alle dem, der er imod atomladninger, som mener, vi slet ikke bør have raketbatterier, eller som har svaret "ved ikke", om følgende: "De luftværnsraketter, Danmark modtager, har en så begrænset rækkevidde, at de kun kan bruges til forsvar mod fjentlige flyvemaskiner over dansk område. Er De for eller imod, at disse raketter udstyres med atomladning?" Svarene på dette spørgsmål fordelte sig således:

  hovedstad     landdistr.     mænd     kvinder     total  
% % % % %
for 12 4 8 5 6
imod 47 33 48 38 43
bør slet ikke have  
raketbatterier
6 9 9 8 8
ved ikke 35 54 35 49 43
ialt 100 100 100 100 100
 

Det ses, at 6% af de nu spurgte går ind for atomladninger. Dette betyder, at ca. 5% af samtlige adspurgte efter den oplysning om raketternes rækkevidde skifter mening og går ind for atomladninger.

Det ser endvidere ud, som om de 5%, der har skiftet mening på grund af oplysningen om raketternes begrænsede rækkevidde, er identiske med dem, der tidligere var klart imod atomladninger.

Derimod fastholder de, der er imod raketbatterier overhovedet, deres modstand uden hensyn til raketternes rækkevidde.

Om kilden

Dateret
23.04.1959
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
23.04.1959
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk