Gallup 1956: Er mænd mere økonomiske end kvinder?

Kilder

Kildeintroduktion:

Kortsigtet forbrug eller mere langsigtet opsparing? Dette dilemma stillede Gallup danskerne over for i 1956. Det viste sig, at kvinderne generelt set var mere tilbøjelige til at bruge pengene med det samme end mændene. Til gengæld ville de ofte bruge pengene på praktiske ting som nyt tøj og inventar til hjemmet, mens mændene i højere grad end kvinderne fokuserede på gæld, transportmidler og investeringer i egen virksomhed. Gallup skelnede også mellem alder, indkomst og bopæl, og det kan f.eks. bemærkes, at landbefolkningen, der ofte var selvstændige, fokuserede på opsparing, mens bybefolkningen især tænkte på nyt tøj og ferierejser.

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

Kvinderne vil straks købe, mændene mere tilbøjelige til at spare op.

Drømmen om den store gevinst er den, der sælger klasselotterisedler og de mange private lotterier med "køb hvad De vil"-præmier. Det er de store gevinster, der lokker, men mindre har også ret, og håbet om at dække huller i budgettet med mere beskedne beløb, der kommer uventet dumpende er en mere realistisk tanke.

Gallup har spurgt et korrekt udsnit af befolkningen:

"Hvis De som gave skattefrit fik et beløb svarende til en måneds indtægt - og selv måtte råde over beløbet - hvad ville De da bruge pengene til?"

Svarene viser, at kvinder og mænd på mange punkter har et højst forskelligt syn på anvendelsen af en sådan ekstra månedsløn, som man ser af følgende fordeling:

Pengene skal bruges til:

  IALT     KVINDER     MÆND  
% % %
almindelig opsparing 15 12 17
betaling af gæld 6 4 8
sættes i eget hus 5 6 5
sættes i egen virksomhed   4 2 7
nyanskaffelser i hjemmet 22 27 17
nyanskaffelser af tøj 14 17 12
rejser, ferie o.l. 11 12 9
børnenes uddannelse 3 5 1
bil, motorcykle, knallert 2 0 4
diverse formål 8 7 9
ved ikke 16 15 16

106

107

105

(ved sammentællingen bliver procenterne over 100, da enkelte har angivet mere end eet formål)

Som man ser, er der en afgjort forskel på indstillingen hos de to køn, idet ialt 37% af mændene ikke vil bruge pengene med det samme, men sætte dem hen til forskellige opsparende formål. Blandt kvinderne er det knapt en fjerdedel (24%), som på lignende måde vil udsætte forbruget, derimod er op mod halvdelen af kvinderne (44%) indstillet på straks at ville købe nye ting til hjemmet eller nyt tøj.

Undersøgelsen viser endvidere den bemærkelsesværdige kendsgerning, at det er de ganske unge (18-24 årige), som er forholdsvis mest af alle indstillet på at sætte den uventede gevinst i banken - det gælder for hver femte i denne aldersgruppe, hvoraf kun 5% af dem straks tænker på at købe knallert eller motorcykle.

Byboerne i almindelighed og navnlig københavnerne rummer de forholdsvis fleste, som vil bruge pengene til tøj, og det gælder i særdeleshed de lavere indtægter. I mellemstanden og blandt de højere indtægter i byerne kunne man derimod i højere grad end blandt andre tænke sig ekstrabeløbet omsat i ferierejse. Nyt tøj og ferier interesserer landboerne kun lidt - de vil meget hellere se beløbet vandre i sparekassen eller direkte indgå i driften.

Alt ialt tyder undersøgelsen på en vis økonomisk fornuft i dispositionerne, men også på, at der findes relativt få alvorlige huller i budgetterne. 

Om kilden

Dateret
1956
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
0
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
1956
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
0
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk