Gallup 1951: Bør tronfølgeloven ændres?

Kilder

Kildeintroduktion:

Indtil grundlovsændringen i 1953 var det kun mænd, der kunne arve den danske trone. Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde imidlertid udelukkende fået døtre, hvilket betød, at Frederik 9.s bror, prins Knud, var den næste i rækken til at overtage tronen. I årene inden grundlovsændringen blev der dog fra flere sider stillet krav om, at den såkaldte tronfølgelov blev ændret, således at også kvinder kunne blive regenter, hvilket ville betyde, at Frederik 9.s ældste datter prinsesse Margrethe blev tronarving.

I denne meningsmåling fra 1951 om danskernes holdning til en eventuel ændring af tronfølgeloven fulgte Gallup op på en lignende meningsmåling fra 1948. Samlet set var der i både 1948 og 1951 flertal for at ændre loven blandt alle de politiske partiers vælgere og i alle områder af landet. Forskellen på de to målinger er, at støtten var blevet større hele vejen rundt - dog med undtagelse af kommunisterne, som i stigende grad svarede "ved ikke". Opbakningen til lovændringen var fortsat størst i hovedstaden og blandt de konservative og mindst i landdistrikterne.

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

KLART FLERTAL I BEFOLKNINGEN FOR ÆNDRING AF TRONFØLGELOVEN.

Gallup gentager spørgsmålet om kvindelig arvefølge.

I disse dage begynder forfatningskommissionen sit arbejde, og et under-udvalg vil komme til at beskæftige sig med det forslag til ændring i tronfølgeloven, der vil tillade kvinder at arve den danske trone, når ingen direkte mandlige arvinger findes.

Dansk Gallup Institut tog for godt tre år siden - i foråret 1948 - spørgsmålet om befolkningens indstilling til en sådan ændring, der for første gang siden dronning Margrethes tid ville give Danmark en regerende dronning, op til undersøgelse, og vi offentliggjorde den gang resultatet af befolkningens svar. Nu har Institutet gentaget sit spørgsmål, der lyder således: 

"Iflølge den danske tronfølgelov kan kun mænd beklæde den danske trone. -Mener De, at tronfølgeloven bør ændres, således at også kvinder kan beklæde tronen?"

Nu som før er der overvejende stemning for den foreslåede ændring, men den er vokset betydeligt i mellemtiden. For tre år siden var 48% for den kvindelige arvefølge, nu er tallet vokset til 59%. Tidligere syntes 34% ikke, der var grund til ændring, i dag er det 29%. Også de usikre, "ved ikke"rne, er svundet ind fra 18% til 12%. Da spørgsmålet til sin tid skal afgøres ved en folkeafstemning er der således næppe tvivl om, at ændringsforslaget vil blive vedtaget med stort flertal - forudsat at befolkningen møder op og stemmer.

Kvinderne er, som man vel nok kunne vente, noget ivrigere end mændene for at se en dronning på tronen - 62% af kvinderne og 55% af mændene er nu for ændringen, medens tilsvarende procenter i 1948 var 49 og 46.

Den geografiske forskel i indstillingen er om muligt endnu mere bemærkelsesværdig nu end tidligere. Københavnerne er langt de ivrigste for at få den nye lov gennemført. 72% af dem ønsker det mod 58% i provinsbyerne og 50% blandt landboerne. En sammenligning mellem stemmerne fra for tre år siden og i år viser imidlertid, at interessen for at få lovgivningen gennemført er i støt vækst overalt:

Tronfølgeloven bør:

ændres ikke
ændres
ved
ikke
1948   1951   1948   1951     1948     1951  
% % % % % %
hovedstad   57 72 29 18 14 10
provinsbyer 46 58 37 28 17 14
landdistrikter    42 50 37 38 21 12

Indenfor samtlige politiske partiers vælgere er der en klar majoritet for lovens gennemførelse, hvilket vil sige, at partimæssigt burde der ikke kunne findes nogen uoverensstemmelse, når forslaget kommer frem i rigsdagen. Den større kraft, som ønsket om ændringen har fået gennem de tre år, gælder alle partier med undtagelse af kommunisterne, blandt hvem der ganske vist også findes en majoritet for ændringen, men som synes at have ført en del af sit bifald eller modstand over i det mere neutrale "ved ikke":

Tronfølgeloven bør:

ændres ikke
ændres
ved
ikke
1948   1951   1948   1951     1948     1951  
% % % % % %
Social Demokratiet   46 64 36 26 18 10
Radikale 58 54 29 34 13 12
Konservative 63 72 31 20 6 8
Venstre 45 54 40 37 15 9
Retsforbundet 49 60 42 32 9 8
Kommunister 57 53 28 14 15 33

Det bør til slut bemærkes, at et yderligere spørgsmål til alle, der er blevet spurgt, om hvem der i øjeblikket er arving til den danske trone, besvarede 85% korrekt med, at det var prins Knud, medens 10% ikke vidste det, 3% mente, det var prinsesse Margrethe, og enkelte andre nævnte prins Axel, prinsesse Elisabeth og andre af kongehuset. For tre år siden vidste lidt færre (78%), at prins Knud var tronfølgeren. 

Om kilden

Dateret
18.08.1951
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
18.08.1951
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. februar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk