Gallup 1949: Skal Børn have klø?

Kilder

Kildeintroduktion:

Fysisk afstraffelse var indtil efterkrigstiden en naturlig del af børneopdragelsen for de fleste. I Danmark blev det forbudt for lærere at slå børn i 1967, og i 1997 blev enhver form for fysisk afstraffelse forbudt, også at slå ens egne børn.

Som man kan se i denne gallupundersøgelse fra 1949, var forældres fysiske afstraffelse af børn alment accepteret, og næsten 2/3 var tilhængere af fysisk afstraffelse i børneopdragelsen. I spørgsmålet om hvorvidt skolelærere også skulle have ret til at slå børn, var meningerne mere delte, og her var der ca. lige mange for og imod. Det er også interessant, at voksne, der selv fik klø som børn, var mere tilbøjelige til at gå ind for klø i børneopdragelsen end de voksne, der ikke havde fået klø som børn. 

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

Sammenfatning af meningsmålingen
Angående korporlig straf i hjemmet erklærede

  • 30% sig for modstandere og
  • 62% sig for tilhængere, mens
  • 8% svarede "ved ikke".

Angående korporlig straf i skolen erklærede ca. halvdelen af den voksne befolkning sig for henholdsvis modstandere og tilhængere. Ser man på fordelingen blandt kønene, var

  • 45% af mændene modstandere og
  • 56% af kvinderne modstandere.

Gallup undersøger befolkningens indstilling til korporlig straf i hjemmet og skolen

I en række blade landet over diskuteres i øjeblikket om  vore børn er mere umulige end før, og et angreb på nutidens mere liberale børneopdragelse slutter med et opråb: ”Lad os slippe for barne-anarki?” At opdragelse i ”Herrens tugt og formaning” er blevet adskillig mere lemfældigt fortolket gennem de sidste årtier kan ikke bestrides, og det er den almindelige opfattelse, at begrebet ”en endefuld” er ved at blive en fortidslevning, som erstattes af de finere psykologiske midler, der rummes i begrebet ”moderne opdragelse”

Denne opfattelse er imidlertid ikke helt rigtig, hvilket fremgår af en undersøgelse Dansk Gallup Institut for ganske nylig har foretaget blandt de voksne om klø eller ikke-klø i hjemmet og skolen.

Som en baggrund for det aktuelle Spørgsmål har Instituttet først undersøgt, hvorvidt de adspurgte selv havde fået klø, og det viser sig at tre ud af hver fem (59%) har fået klø som barn af deres forældre, men at knapt to ud af hver fem (38%) har fået klø i skolen. Hvad kløene i hjemmet angår er tallene påfaldende ens for yngre (under 35 år) og for ældre. Derimod har den voksne yngre generation fået lidt færre klø i skolen end den ældre – 36% mod 41%. I hjemmene er der ikke gjort stor forskel på drenge og piger, når det gjaldt korporlig afstraffelse, 54% for pigerne og 62% for drengene. Derimod har drengene indkasseret broderparten af skolekløene, 62% af de nu voksne mænd husker deres andel af lussinger eller spanskrøret, men blot 18% af pigerne har fået tilsvarende straf.

Skal børn nutildags have klø?

Efter at have svaret på spørgsmålet om deres egne personlige erfaringer er alle blevet spurgt om de nu er tilhængere eller modstandere af klø i hjemmet respektive skolen?

Hvad klø i hjemmet angår er der temmelig stor enighed mellem begge køn, alle aldre og samfundslag. Gennemsnitlig kan tre ud af hver ti voksen person er modstander af den hjemlige endefuld. 62% går direkte ind for den og 8% er usikre i deres standpunkt for og imod, og synspunkterne er som sagt jævnt fordelt overalt. Det eneste nævneværdige udsving fra gennemsnitsopfattelsen findes i Københavnernes lidt blidere syn på sagen end den øvrige befolknings, idet modstandere tæller 36% i København mod 28% i provinsbyerne og 26% på landet.

Ved nærmere at analysere svarene viser det sig, at der blandt dem der ikke selv fik klø som barn er kun to af fem i dag, direkte imod denne form for afstraffelse af nutidens børn, medens der blandt alle, som selv havde fået klø, kun er een af fem modstandere. Der synes således at være et godt stykke vej endnu, før den ”psykologiske og kløfri børneopdragelse” har overbevist flertallet. Med hensyn til klø i skolen stiller det sig lidt anderledes. 56% af kvinderne og 45% af mændene er direkte principielle modstandere af det, hvilket i gennemsnit giver praktisk talt lige mange tilhængere og modstandere. Her er de ældre lidt mere stemte for kløene end de yngre, og landboerne betydeligt mere end byboerne.

Den egne tidligere erfaring påvirker også her standpunkterne. Af alle som selv har fået korporlig revselse af lærerne mener kun 42%, at deres børn ikke må slås, medens det blandt de formodentlig mere artige, som aldrig selv har fået klø i skolen, er 30%, der holder på, at klø i skolen er berettiget, 57% er modstandere og 13% er usikre.

Undersøgelsen som helhed må betragtes som et positivt indlæg i den stadig standende strid om et smerteligt emne.

Om kilden

Dateret
25.02.1949
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Emneord

barndom familie og samlivsformer Kernestof revolutioner og menneskerettigheder Skole og uddannelse

Om kilden

Dateret
25.02.1949
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk