Gallup 1946: Frøken Nordentoft Sagen

Kilder

Kildeintroduktion:

Den såkaldte 'Frk. Nordentoft-sag' fyldte meget i den offentlige debat i slutningen af 1945 og i 1946. Inger Merete Nordentoft var folketingsmedlem for kommunisterne og var samtidig skoleinspektør på en skole i København. I december 1945 fortalte hun imidlertid offentligt, at hun var gravid, men ikke havde i sinde at gifte sig. Det medførte stor opstandelse, da mange mente, at en ugift skoleleder med barn ville være et meget dårligt moralsk forbillede for skolens børn. Sagen nåede helt op i Folketinget og endte med, at skolen blev delt i to, så de forældre og lærere, der ønskede det, kunne komme under en anden skoleleder.

Gallup tog temperaturen på danskernes holdning til frk. Nordentoft-sagen i november 1946, da tingene var ved at falde lidt til ro. Undersøgelsen viser, at danskerne stod næsten fuldstændigt ligeligt splittet i spørgsmålet om, Inger Merete Nordentoft burde fyres. Der var dog stor forskel på holdningen, alt efter hvor folk boede, og hvilket politisk standpunkt de havde. I København var der klart flertal for, at hun ikke skulle fyres, mens det modsatte gjaldt på landet. Kommunister og Socialdemokrater så med milde øjne på frk. Nordentoft, mens særligt folk, der stemte på Venstre (hvilket ofte var folk der boede på landet), mente hun burde væk.

Analysefirmaet TNS-Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der bliver stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

FRØKEN NORDENTOFT SAGEN

I en Periode i Efteraaret, hvor der syntes at være fuldstændig Ro om Frk. Nordentoft Sagen, har Dansk Gallup Institut søgt at belyse Befolkningens Stilling til Sagen efter at den tilsyneladende var uddebateret i Dagspressen.

Et fuldstændigt repræsentativt Udsnit af hele den voksne Befolkning fik først stillet Spørgsmaalet: "Har De taget Stilling til Frøken Nordentoft Sagen?", paa hvilket 74 % svarede bekræftende og 26 % benægtende.

Ved at gennemgaa Svarene viser det sig, at Mænd og Kvinder er omtrent lige interesserede i Sagen, men at Interessen er noget større hos de ældre end blandt de yngre, og navnlig er der en udpræget Forskel blandt gifte og ugifte af hvilke 77 % af de førstnævnte har taget Stilling, medens Procenten blandt de ugifte kun er 65. Arbejderne har betydeligt færre end de øvrige Samfundsklasser blandt dem, som har indtaget et Standpunkt, medens der er overraskende lidt Forskel paa Hovedstad, Provinsby og Land, hvor henholdsvis 22 %, 29 % og 27 % ikke har taget Stilling.

Den Fjerdedel (26 %) af de udspurgte, som ikke har taget Standpunkt, blev yderligere anmodet om at give Grunden hertil, og samtlige Svars Fordeling viser, at

  • 27 % mener ikke, Sagen har Interesse 
  • 20 % betragter det som en Privatsag 
  • 19 % kender intet til Sagen
  • 9 % giver en Mængde forskellige Svar, og
  • 25 % kan intet Svar give.

Der er saaledes tilsyneladende kun 5 % af den voksne Befolkning, som intet kender til Sagen.

Meningerne ligelig delte

De tre Fjerdele af de udspurgte, der havde taget Stilling til Sagen har ogsaa redegjort for deres Standpunkt, og det viser sig, at det samlede Resultat for hele Landet viser praktisk talt en lige Deling for og imod, idet 

  • 50 % siger "væk fra Embedet"
  • 49 % mener, Frk. Nordentoft skal beholde Embedet, og
  • l % ikke kan udtrykke deres Standpunkt.

Der er dog overordentlig store Forskelle i Indstillingen, naar man analyserer Materialet, en gennemgaaende Uensartethed i standpunkter, der klarest fremgaar af følgende Opstilling:

   Væk fra Embedet       Beholde Embedet   
% %
Mænd 46 53
Kvinder 54 45
Over 35 Aar 54 45
Under 35 -  44 54
Gifte 51 48
Ugifte 49 50
Selvstændige 65 33
Funktionærer 43 56
Arbejdere 32 67
Husmødre 57 42

Ude af Erhverv
(aldersrentenydere)

62

37

København 29 69
Provinsbyer 48 52
Landdistrikter 68 32

Som det fremgaar af disse mange Inddelinger, skal de mest udprægede Modstandere af Frk. Nordentoft findes blandt Kvinderne, særlig blandt Husmødrene, blandt de ældre (navnlig de helt gamle) og i meget udpræget Grad i Landdistrikterne. Paa den enden Side ser Mændene mere tolerant paa Sagen, ligeledes de yngre og Arbejderstanden, og Ønsket om, at Frk. Nordentoft skal forblive i Embedet er yderst stærkt i København.

Et politisk Spørgsmaal?

At hele Sagen for mange er yderst stærkt politisk betonet, vidner en yderligere Opdeling af Svarene blandt de største Partiers Vælgere:

   Væk fra Embedet       Beholde Embedet   
% %
Social-Demokrater   38 62
Radikale 60 39
Konservative 65 35
Venstre 82 18
Kommunister 6 93

Desuden har de 18-24-aarige, der endnu ikke har Stemmeret givet et Resultat af 43 % imod og 57 % for Frk. Nordentofts Forbliven i sit Embede.

Om kilden

Dateret
21.11.1946
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
21.11.1946
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk