Frits Clausen (DNSAP) udtaler sig om Stauning i Fædrelandet, 4. maj 1942

Kilder

Kildeintroduktion:

Thorvald Stauning (1873-1942) var socialdemokratisk statsminister i 1924-26 og igen fra 1929 til sin død 3. maj 1942. Han er den længst siddende statsminister i danmarkshistorien. Især for arbejdere blev hans liv et symbol på den sociale, kulturelle og demokratiske udvikling, han og Socialdemokratiet havde stået i spidsen for siden århundredeskiftet.

Efter Staunings død udsendte de fleste af landets aviser nekrologer for den afdøde statsminister, hvori hans liv og politiske karriere blev opsummeret og vurderet. Nedenfor er gengivet det danske nazistpartis (DNSAP) partifører, Frits Clausens, udtalelser om Stauning efter dennes død til den nazistiske avis Fædrelandet.

Thorvald Stauning på talerstolen
ca. 1930'erne. Fra Det Kongelige Bibliotek.

 

Partifører Frits Clausen udtaler sig om Statsminister Stauning

Den afdøde Statsminister afgav frivilligt sin Magt til en Samlingsregering

Straks efter Statsminister Staunings Død bad vi Partifører Frits Clausen om en Udtalelse. Partiordføreren udtalte:

– Med Statsminister Staunings Død gaar en Tidsalder i Graven. Det parlamentariske System naaede i hans Tid at udvikle sig fra de gamle Højres store Godsbesiddere over Venstrebonden til Arbejderen. Stauning var den eneste, der ikke tabte sin Magtposition i en politisk Kamp, men frivilligt afgav han Magten til en Samlingsregering, dette mærkelige Konglomerat af forskellige Særinteresser. Jeg tvivler ikke om, at der er mange Arbejdere, der sørger i Dag over Staunings Død, fordi de endnu ikke har set, at han for længst har svigtet deres Interesser. Mange Arbejdere har jo i Virkeligheden været mere Stauning-Tilhængere, end de har været Marxister.

Personlig har jeg ingen Grund til at sænke min Kaarde for den afdøde Statsminister, da han er den Mand, der først af alle har heftet Ordet Landsforræder paa mig og mine Kammerater. Jeg vil dog ved hans Død sige, at vi ikke har gjort Gengæld.

Der er ingen af os National-Socialister, der nogensinde har nægtet, at Stauning var en Personlighed. Hvis han ikke havde været Marxist, kunde han sikkert ogsaa have gjort sit Folk store Tjenester. Jeg har aldrig undset mig ved at give ham den Anerkendelse, at han aldrig personlig har leflet efter Massen, hvad der ogsaa har givet ham Styrke.

– Hvad mener Partiføreren om Statsministerens Efterfølger?

– Det Spørgsmaal vedkommer overhovedet ikke mig. Jeg ønsker ikke at knytte nogen Forbindelse med det demokratiske System, og derfor bliver vi National-Socialister Tilskuere, indtil vor Tid er kommet, hvor vore Idéer kan blive gennemført uden parlamentarisk Sjakren med den ene og den anden. Selvfølgelig følger vi nøje Begivenhederne med den største Interesse, men uden at blande os aktivt i dem.