Fremskridtspartiets første partiprogram oktober 1973

Kilder

Kildeintroduktion:

Fremskridtspartiet blev dannet i august 1972 af Mogens Glistrup, der i de første mange år var partiets frontfigur. Efter at være blevet opstillingsberettiget kunne partiet stille op til valget den 4. december 1973. Efterfølgende blev valget kaldt jordskredsvalget, fordi det introducerede nye partier og forrykkede den traditionelle politiske balance. Fremskridtspartiet kom i Folketinget med 28 mandater og blev derved det næststørste parti. Fremskridtspartiets mærkesag var nedskæring af den offentlige sektor, der efter deres opfattelse havde vokset sig for stor op gennem 1950’erne og 1960’erne. Partiet ville minimere "papirnusseriet" og afvikle indkomstskatterne og i stedet fokusere på den enkeltes personlige frihed. Fremskridtspartiets første partiprogram er fra oktober 1973.

[forside:]

  • afvikling af indkomstskatterne
  • begrænsning af papirvældet
  • sanering af lovgivningen

- det vil vi i FREMSKRIDTSPARTIET

 

[kolofon:]


De i dette hæfte trykte punkter er foreløbige. Flere vil blive udsendt.

*

De bedes benytte det anførte som debatgrundlag og sende os Deres kommentar – gerne ændringsforslag.

*

Yderligere oplysninger om Fremskri[d]tspartiets synspunkter findes f. eks.  i bladet ”Fremskridt”, i Manuskript af 31. juli 1973 og i notatet ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?”


FREMSKRIDTSPARTIET

kæmper for fremskridt for alle danske på folkestyrets vilkår. Gammelpartierne er kommet ud af trit med den hastige samfundsudvikling. Følger man ikke i de kommende år i handling vore antipapirvældeanvisninger, men blot lader stå til som hidtil, vil konsekvensen let blive den, at landet kommer ud i revolutionære tilstande. For at forebygge voldelige samfundsspændinger er det nødvendigt at tage skeen i den anden hånd i dansk politik.
Idealet er, at alle afgørelser træffes ved folkeafstemning. Afstemninger hver dag er imidlertid ikke praktisk gennemførlige. Besværlighederne med folkeafstemninger bliver dog stadig mindre og mindre. Televæsenet har udviklet mulighederne for hurtigere information (radio, TV etc.) til vælgerne. Disse har fået bedre uddannelse og bedre trafikale muligheder for at komme til valgstederne og den tekniske gennemførelse af hyppige ja/nej afstemninger kunne ordnes overkommeligt ved installation af EDB-terminaler.
De politiske partier med deres tilbøjelighed til at forstene er mere og mere blevet en hemsko for fremskridt. Fremskridtspartiet vil derfor virke for at få partidisciplinen opløst og de politiske partiers særbegunstigelse afskaffet.
På kort sigt er efter Fremskridtspartiets opfattelse den vigtigste opgave at få fjernet den blydyne af paragrafvildnis, embedsmandspapirvælde og indkomstskattetryk, som har sænket sig over samfundet. Tilslutning til partiet er derfor i øjeblikket betinget af – og alene betinget af – at den pågældende meget højt vil prioritere bekæmpelse af disse tre samfundsonder ad demokratisk vej.
På alle andre punkter stiller Fremskridtspartiet sin tilhængere frit, men det fremhæves, at den overvejende del af partiet går ind for følgende synspunkter:

1. Misundelseskompleksbetragtninger er usunde, såvel befolkningsmentalt som samfundsøkonomisk. Det gælder om, at de socialt svagt stillede skal få forbedret deres levestandard mest muligt med mindst mulige pligtanstrengelser. Dette sker effektivest ved, at de produktive i frihed kan tjene godt. Det er derfor udmærket, hvis fabrikanter og godsejere kan øge deres indkomster – det er fra sådanne kilder, at de virkeligt betydende forbedringer af de socialt dårligt stilledes kår kommer. Har igangsætteren det godt, skabes gode arbejdspladser og nye produkter. Så får arbejdsmanden det bedre, og det bliver muligt at yde reel hjælp til de socialt handicappede. Derimod skaber offentligt bureaukrati ikke social fremgang.

2. Danmarks retskultur er gået i forfald. En kløft skiller den gode arbejder fra det væld af meningsløse cirkulærer og lovbestemmelser, som er skudt op. De i administrationen og retsvæsenet beskæftigede magter ikke at slå bro over kløften. Det er derfor en påtrængende opgave at gennemføre foranstaltninger til højnelse af retsbevidstheden og retssikkerheden. Indviklede regler er ofte udformet udfra sociale beskyttelseshensyn. Virkningen af dem bliver imidlertid reelt oftest, at bestemmelserne går ud over de svagest stillede i samfundet, som ikke har mulighed eller evne for at indrette sig efter lovgivningskomplikationerne.
Grundindstillingen må være, at det offentlig ikke er en forbudsmaskine, men en serviceindretning for den enkelte borger. Der skal være aldeles afgørende grunde til, at det enkelte menneske ikke skal have lov til at leve, som hun eller han nu engang finder godt. Myndighedernes indtrængen på privat område skal indskrænkes kraftigt. Embedsmandsapparatets kontrol- og magtbeføjelser skal indskrænkes kraftigt. Myndighedernes indtrængen på privat område skal begrænses til kun at være hjemlet i tilfælde af meget alvorlige forbrydelser, og der skal klare og faste lovregler på området. (…) Kartoteker hos offentlige myndigheder skal gennemgås og afskaffes i vidt omfang.

3. Danmark skal ophøre med udadtil at optræde som den store moralist overfor andre lande. Der er rigeligt for os at gøre indadtil, og vi skal derfor udadtil indskrænke vor aktivitet til en meget lille del af den nu udfoldede, således at vi alene bruger vore skatteyderes penge på udenrigske formål, hvor det er helt klart, at der er specifikke danske interesser at tjene. (…) Med nutidens flyforbindelser og med et Danmark uden imperialistdrømme er det unødvendigt at have faste ambassaderepræsentanter andre steder end i Fællesmarkedshovedstaden Bruxelles. Alle andre danske diplomatiske repræsentationer afvikles over en syvmåneders periode. (…)

4. Religion og moral er den enkelte borgers privatsag. Hvad en borger foretager sig uden på væsentlig måde at genere andre, skal det være hans frie og suveræne ret at gøre.

5. Opførelse af en fast forbindelse over Store Bælt fremskyndes mest muligt. Der skal ikke opkræves broafgifter for benyttelsen. (…)

6. Landbrugslovgivningen skal hurtigt befries for alle de forhistoriske regler, der til dels er begrundet i rene misundelsesbetragtninger, f.eks. forbud mod sammenlægninger, påbud om bestemte driftsformer, bopælspligt m.v. (…)

7. Fremskridtspartiet danner helst regering alene. Kan vi ikke det, er ønske nr. 2 at komme i koalition med et eller flere andre regeringspartier, hvor vi i al fald får indflydelse svarende til vor forholdsmæssige folketingsrepræsentation. En fast støttepartiaftale vil kræve større indrømmelser til os. Kan vi ikke komme med i regeringsgrundlaget, og der efter et folketingsvalg er alternative statsministeremner – for eksempel Hilmar Baunsgaard og Orla Møller – vil Fremskridtspartiet ved den første tillidsafstemning i det nyvalgte folketing støtte den kandidat, hvis ministerium erklærer sig rede til indenfor den første arbejdsmåned i folketinget at gennemføre det skattefrie personfradrag, som ligger nærmest de 60.000 kr., med virkning fra det indkomstår, hvis begyndelse ligger 8½ og 20½ måned fra folketingsvalgets dato. Vil ingen love at forhøje bundgrænsen som nævnt, stemmer Fremskridtspartiet imod den nye regering, hvis den derved kan væltes.

8. Særlige skatteordninger for fiskere, sygeplejersker etc. eller omgørelse af fradragsregler eller sambeskatningsregler vil være lapperier, der først og fremmest vil bidrage til at øge indkomstskatteforvirringen. Den 50 % indkomstskat, der skal betales i afviklingsperioden, bør derfor udredes efter de nugældende regler.

9. I den periode, hvor indkomstskatteafviklingen står på, kan det ikke nytte noget at røre ved andre skatter som f.eks. arveafgift, aktieselskabsskat, særlig indkomstskat. (…) Operation ”Væk med indkomstskatten” er i sig selv en så krævende og indgribende behandling af den danske samfundsøkonomi, at man ret strengt må holde sig til den linie for ikke at flippe ud. (…)

10. Den økonomiske politik bør lægges således til rette, at der kommer et rigeligt udbud af arbejdspladser, således at ingen uforskyldt kommer til at gå arbejdsløs. Skulle der i en omstruktureringsperiode komme problemer, skal de pågældende have rundelig hjælp.
På lidt længere sigt vil frygten for ikke at kunne få beskæftigelse nok blive manet i jorden. Masseforbruget i nutiden vil, når det ikke spoleres af en urimeligt dårlig restriktionspolitik fra folketingets side, føre til, at der vil blive overskud af beskæftigelse med produktion, distribution og service på alle de mange forbrugsgoder. (…)

11. Når kontorsektorens folk overføres til produktivt erhverv, altså til fremstilling af ydelser, som der er naturligt menneskeligt behov for, vil Danmarks betalingsbalanceproblemer blive løst. De nuværende vanskeligheder skyldes, at vi med en given produktion skal føde på så mange hundrede tusinde kontormennesker, der dels hører til de bedst aflagte i samfundet, dels ikke bidrager til den samlede samfundskage med noget, der kan eksporteres eller give trivselsfremmende forbrug for andre. Dertil kommer, at Danmark som foregangsland med indkomstskattens ophævelse utvivlsomt vil tiltrække så mange udenlandske investeringer, at vi frit kan vælge, hvilke (ikke forurenende) arbejdspladser, vi vil have i landet.

12. Den væsentligste indenlandske inflationskilde i Danmark er den høje aflønning af de mange kontorfolk, hvis arbejdes karakter hindrer dem i at fremstille noget, der kan benyttes trivselsfremmende for medborgerne eller til eksport. Med deres økonomiske formåen indkøber de derimod de varer, der er fremstillet i de nyttige hjemmemarkedserhverv eller de importerede. Gennemførelsen af Fremskridtspartiets program om udtynding af papirsektoren må derfor forventes at formindske inflationen.

13. Overførelse af skrivebordsfolk til produktivt arbejde fremmes bl.a. ved kundgørelse af lønpolitik og ved, at det offentlige yder større bidrag til omskoling af skrivebordsbeskæftigede til nyttigt arbejde, jo før de pågældende opsiger deres hidtidige stillinger. (…)

14. Efter en overgangsperiode skal offentlige ansatte ikke have bedre pensionsvilkår for skatteydermidler end andre. Det offentlige yder dem altså folkepension på fuld linie med den øvrige befolkning, men ingen særpensioner. (…)

15. Boligministeriets sager overflyttes til et særligt departement i Ministeriet for Afvikling af Offentlig Virksomhed.
Der gennemføres hurtigst en lov om ophævelse af al lovgivning, som har hørt under Boligministeriet. (…)

16. Undervisningspligten omfatter en syvårig periode, herunder tiden fra barnets 8 års fødselsdag, til det fylder14 år. Skatteyderfinan[s]iering sker også af skolen, der dækker 8. – 12. undervisningsklasse. Den private folkeskole får månedlige statstilskud baseret på elevtal. (…) Den offentlige folkeskoles hovedformål er at lære eleverne at læse, skrive og regne. Næst derefter kommer undervisning i fremmedsprog. (…)

17. De skatteyderfinansierede mere langvarige uddannelser bør indskrænkes til samfundsnyttige områder som læger, ingeniører og lærere. Ved disse studier skal der indføres adgangsbegrænsning efter, hvad der ventes at være behov for af kandidater. (…)
Universitetsundervisningen må herefter kunne klares i København, Århus og Odense, således at planlægning af yderligere universiteter opgives, og Roskilde universitet sælges til andet formål, for eksempel motel. (…)
De nymodens styrelseslove med studenterindflydelse på studiernes tilrettelæggelse ophæves.
Erhvervsuddannelser betales af de på gældende [sic] erhverv selv. Det offentlige betaler i konsekvens heraf for uddannelser til hverv i offentlig tjeneste som for eksempel sygeplejersker, togførere og politibetjente.

18. Enhver medborger, der ønsker at støtte Nordvietnam, Bangla-Desh, Rhodesia eller andet udviklingsland, er velkommen til at gøre dette med sine egne penge. Derimod finder Fremskridtspartiet det både principielt og økonomisk forkert, at staten generøst øser ud af de fra skatteyderne tvangsinddrevne midler (…).

19. Fremskridtspartiet ligger på linie med folketingspartierne med hensyn til det ønskelige i skatteyderfinansiering af læge- og hospitalsbehandlinger. (…)

20. Fremskridtspartiet har ikke noget dogmatisk syn på kongedømmet. Det overvejende antal af partiets tilhængere mener, at vi skal gøre brug af den demokratiske garanti overfor politiske manipulationer, at det ser ud, som om vi i de næste 30-40 år vil have en dronning, der med rette nyder meget betydelig popularitet hos langt den overvejende del af den danske befolkning. Vi mener derfor, at det bør overlades til hendes personlige afgørelse at kræve, at lovforslag vedtaget af Folketinget ikke forsynes med hendes underskrift før de måtte være bekræftet ved en folkeafstemning. Derhos burde retten til at udskrive folketingsvalg flyttes til dronningen, således at den siddende regering ikke kan manipulere med valgdatoens fastsættelse ud fra, hvad den formoder tjener dens egen vælgertilslutning bedst. Kort sagt: Dronningen skal ikke bestemme noget endeligt, men have adgang til at kræve, at vælgerne spørges.

21. I forsvarsforliget af 14. februar 1973 har ca. 157 folketingsmedlemmer enigt fastlagt den danske militærpolitik helt frem til 1977. (…)
Havde Fremskridtspartiet haft en folketingsgruppe i februar 1973, havde den i øvrigt nok stået delt med hensyn til, om den ville have støttet det nu trufne forlig eller have fulgt SF og udbrydere i den radikale gruppe. (…)

22. De af de fem folketingspartier lancerede forslag vedrørende økonomisk demokrati afvises. Der er ganske klart tale om forkert varebetegnelse. Det, forslagene stort set går ud på, er at aflede vælgernes opmærksomhed fra de virkelige samfundsproblemer, som nu må løses. Der er nemlig ikke mulighed for i de kommende 4-6 år både at tage sig af det såkaldte økonomiske demokrati og kampen mod papirvældet, lovjunglen og indkomstskatten. (…)
Velstandens eneste ophav er produktionsudvikling. Teoretikere og arbejdsmodvillige skal ikke have lov til at forkrøble den ved på arbejdspladserne at indføre ævlebævleindretningerne, som universiteterne i de seneste år har været så rige på. (…)

23. Trafiksikkerhedshensyn sættes i spidsen ved anvendelse af de skatteyderpenge, der bevilges til vejanlæg og andre færdselsformål.

24. Forureningsbekæmpelsen fremskyndes, uanset om der herved på dette ene felt bliver tale om mere administration og anvendelse af flere skatteyderpenge.

25. (…) Fremskridtspartiet vil totalophæve Bank- og Sparekassetilsynet samt nedskære Monopoltilsynets personale til de tre mennesker, der behøves, for at Danmark ikke klart overtræder landets EF-forpligtelser.

26. Forbrugerrådet, Husholdningsrådet, Studenterrådet o. lign. skal ikke have skattetilskud.

27. Den narresut, der hedder Folketingets ombudsmand, afskaffes.

28. På grundlag af de forfærdende svenske erfaringer afvises det at indføre en forbrugerombudsmand.

29. Fremskridtspartiet vil ophæve eller omformulere alle love, så de bliver umiddelbart forståelige og kun kommer til at fylde mellem 0 og 20 % af det nuværende omfang. Det er dog endnu ikke lykkedes for os at finde frem til sagligt forsvarlige løsninger i så henseende vedrørende Arveloven, Toldloven, Færdselsloven, Aftaleloven og Gældsbrevsloven.

30. Regeringen bør bestå af 8 medlemmer. Ministerierne bliver: Socialministeriet, Miljøministeriet, Trafikministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Afvikling af Offentlig Virksomhed, Finansministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.

31. På TV- og radioområdet indføres fri konkurrence og næringsfrihed. I hvert tilfælde de næste 10-15 år opretholdes Danmarks Radio som statsinstitution, dog med fem forbedringer: Licensbureaukratiet afløses af skattefinan[s]iering. Overflødighedspersonaleforbruget nedskæres. Radiorådet ophæves. Medarbejderrekruttering gøres ideologisk mindre ensidig. Genudsendelser sker langt hyppigere, således at TV som alle tre radioprogrammer køres 24 timer i døgnet, men i overvejende grad på konservesbasis.

32. Fremskridtspartiet går enigt til valg på, at Folketinget ikke skal skeje ud ved at påtage sig større reformopgaver, som kan aflede arbejdskraften fra kampen om de tre væsentlige samfundsonder: Indkomstskatten, bureaukratiet og lovforbistringen. Som følge deraf vil Fremskridtspartiet ikke i folketingsvalgperioden have noget at gøre med grundlovsændringer. (…)

33. Den momspligtige skal i 10 år gemme indkøbsbilag vedrørende indgående moms. Momspligtigt salg skal registreres på kasseapparat, fortløbende nummererede fakturaer eller andet kontrolbart materiale. Derimod bliver de ringen pligt overfor det offentlige til at føre momsregnskab. (…)

34. Videnskabeligt forskningsarbejde udføres i langt højere grad end som nu som kontraktforskning, altså på grundlag af aftaler mellem læreanstalten og det erhvervsliv, som viser en sådan interesse for forskningen, at det er villigt til at betale det pågældende projekts omkostninger.

35. I stedet for individuelle ejendoms- og grundskyldsvurderinger hvert fjerde år tildeles hver enkelt ejendom et grundtal svarende til den nuværende vurdering. Derudover opdeles landets ejendomme i en lille snes generelle grupper (ældre udlejningsejendomme, middelstore bøndergårde, omegnsparcelhuse, byggegrunde etc.). (…)
Ved den anførte ordning undgås arbejdet med udfyldelse af vurderingsskemaer tillige med, at der sker en væsentlig administrativ forenkling af hele ejendomsvurderingsadministrationen. I videre omfang end nu kan man herefter beskæftige virkeligt sagkyndige mennesker i stedet for, at man med de store vurderinger hvert fjerde år må forlade sig på et alt for bredt udsnit af vurderingsfolk.

36. I moderat omfang bevares naturfredningsbestemmelser. (…)

37. Aktieselskabslovgivningen bør forenkles. Den bør ikke indeholde mere end strengt nødvendigt til opfyldelse af Danmarks EF-pligter. Fremskridtspartiet vender sig imod forøgelse af disse EF-pligter og vil søge kontakt med ligesindede i vore otte partnerlande for at hindre, at EF udfærdiger de planlagte nye direktiver om aktieselskabslovgivningen.

38. Fremskridtspartiet vil sikre landet mod budgetoverskridelser hos det offentlige derved, at der til hver underkonto på finansloven hører en eller flere checkkonti i Nationalbanken, således at checks, der overskrider kontoens rådighedsbeløb, afvises af Nationalbanken som dækningsløse. (…)

39. Efterhånden som indkomstskatten forsvinder, inflationen begrænses, og velstanden vokser, vil de nuværende høje rentesatser utvivlsomt blive reduceret væsentligt og obligationskurserne stige tilsvarende.

Kostræde Bogtrykkeri . Carl Pedersen

Udertegnede, der evt. er interesseret i at tegne abonnement på bladet "Fremskridt", ønsker prøvenummer tilsendt.

Undertegnede ønsker diverse oplysende materiale tilsendt.

 

.............................................................................................................................
(navn, blokbogstaver)

.............................................................................................................................

.............................................................................................................................
(adresse)

Om kilden

Forfatter(e)
Fremskridtspartiet
Dateret
10.1973
Oprindelse
Fremskridtspartiet. Kostræde Bogrtrykkeri, Carl Pedersen (1973).
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk