Frederik 9., 1899-1972

Artikler

Frederik 9., 11.3.1899-14.1.1972, konge af Danmark 1947-72; søn af Christian 10. og dronning Alexandrine, gift i 1935 med prinsesse Ingrid af Sverige; far til Margrethe 2., Benedikte og Anne-Marie. Som kronprins gennemgik Frederik Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral. Frederik elskede tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet; som aktiv roer i Studenternes Roklub gennem mange år stiftede han ligeledes mange varige venskaber.

Efter at Christian 10. var blevet syg og svækket som følge af et styrt med sin hest i oktober 1942, fik Frederik en væsentlig rolle som politisk samlingspunkt. Han viste ved flere lejligheder stort politisk mod og vandt betydelig anerkendelse for sit danske sindelag og sin respekt for det parlamentariske system.

Ved Christian 10.s død 20.4.1947 overtog Frederik 9. tronen. Det var bl.a. udtryk for en bred tillid til Frederik 9. og hans familie, at Tronfølgeloven i 1953 blev ændret, således at hans ældste datter kunne efterfølge ham.

I væremåde var Frederik 9. djærv og ligefrem. Han omgikkes jævne mennesker med naturlig venlighed og varme, og i hans regeringstid forsvandt den formelle stivhed, som havde præget faderens hof. Kongen og hans hus blev derved et spejlbillede af den demokratiseringsproces og standsudjævning, som netop da prægede det danske samfund.

 

Fotografi af Frederik 9. som kronprins i 1935. Fra
Wikimedia Commons.

 

Læs mere om Frederik 9. på denstoredanske.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
denstoredanske.dk, Knud J.V. Jespersen
Tidsafgrænsning
1899 - 1972
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk. Gengivet med tilladelse fra Knud J.V. Jespersen og Gyldendal.