Forordning om indretning af en rådgivende forsamling for Island i Altinget, 8. marts 1843

Kilder

Kildeintroduktion:

Efter at være blevet nedlagt i år 1800 blev Altinget med 'Forordning angaaende Indretning af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing' genoprettet som en rådgivende forsamling for den danske enevældige konge i 1843 og samledes første gang i 1845. Altinget var og er en vigtig institution i den islandske selvforståelse. Her bringes et uddrag af forordningen, mens hele lovteksten kan tilgås via pdf'en nedenfor.

Island havde fra 1262/64 været under den norske konge og blev med den dansk-norske personalunion i 1380 knyttet til den danske konge. Fra 1660 var øen reelt et dansk biland om end først formelt fra 1814. Under den danske enevælde, der på Island blev indført i 1662, bevarede islændingene en vis selvstændig myndighed i forhold til den danske centraladministration, blandt andet på grund af øens afsides beliggenhed. Således blev øens landsdækkende forsamling, Altinget, der ifølge det ældste islandske historieværk Íslendingabók (ca. 1130) blev oprettet i 930 og havde bestridt den lovgivende og dømmende magt, i første omgang bevaret, ligesom nogle af dets funktioner blev opretholdt. Efterhånden mistede det dog betydning, og i 1800 blev tinget nedlagt som følge af indførelsen af dansk retspraksis på Island.

I 1834 blev fire folkelige repræsentationer, stænderforsamlingerne, indført i det danske kongerige og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Forsamlingerne fungerede som rådgivende råd, for hvem alle den enevældige administrations lovgivningsforslag skulle fremlægges. Island kom i første omgang til at høre under Sjælland og øernes stænderforsamling. Dette vakte dog modstand på Island, hvor en begyndende national bevægelse var opstået, og i 1843 blev Altinget derfor genoprettet - nu som en for kongemagten rådgivende forsamling i Islands interne finansielle og juridiske forhold.

I 1874 fik Island sin første forfatning, hvormed øen fik større selvstyre og Altinget endnu engang fik lovgivende myndighed. Fra Dansk-Islandsk Forbundslov i 1918, der anerkendte Island som en suveræn og selvstændig stat, og republikkens indførelse i 1944 har Altinget været Islands parlament.

'Forordning, angaaende Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing' af 1843 som den er gengivet i Kong Christian den Ottendes allernaadigste Forordninger og aabne Breve for Aar 1843. Se hele lovteksten her.

Forordning, angaaende Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing.

Vi Christian den Ottende[1], af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: At da Vi havde overbeviist Os om, at den landsfaderlige Hensigt, hvori Provindsialstænderne[2] vare indstiftede, med Hensyn til Vore kjære og troe Undersaatter paa Island, kun paa en tilfredsstillende Maade vilde være at opnaae, naar bemeldte Vort Land erholdt sin egen raadgivende Forsamling, saa have Vi under 20de Mai 1840 befalet de til at forberede en saadan Indretning fornødne Overveielser anstillede deels paa Island, deels i Vore Collegier. Af disse Overveielser og Vore i saa Henseende tagne allerhøieste Beslutninger er fremgaaet et Lovudkast angaaende Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing, hvilket Udkast Vi have ladet forelægge Vore troe Provindsialstænder for Sjællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Efterat have modtaget disses allerunderdanigste Betænkning, byde og befale Vi nu som følger:

§ 1.

Istedetfor at de, Vort Land Island vedkommende Anliggender, der i Overeensstemmelse med Anordningen af 28de Mai 1831[3] henhøre under Provindsialstændernes Virkekreds, hidtil have været behandlede ved Provindsialstænderne for Sjællands med flere Stifter, skal bemeldte Land for Fremtiden have sin egen raadgivende Forsamling, der skal føre Navn af Althing. Den, fornævnte Stænder tilkommende, Virksomhed vil saaledes med Hensyn til de Vort Land Island udelukkende vedkommende Love og Foranstaltninger gaae over til denne ny Forsamling; og fra den Tid, Samme kan træde i Virksomhed, vil ikke Nogen længere have at tage Sæde i bemeldte Stænderforsamling paa Islands Vegne.

§ 2.

Det islandske Althing skal bestaae af 20 af Landets Grundbesiddere, paa den i nærværende Vor Forordning foreskrevne Maade dertil valgte Mænd, nemlig 1 for Kjøbstaden Reikjavig, og 1 for hver af Landets 19 Sysseler[4] eller Landjurisdictioner.

Ligeledes ville Vi have Os forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 6 af Landets Embedsmænd, 2 geistlige og 4 verdslige[5], til Medlemmer af bemeldte Forsamling.

De Medlemmer, der saaledes af Os selv udnævnes, ville blive udnævnte for lige saa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne.

§ 3.

Rettighed til at deeltage i Valget af Althingsmænd tilkommer ikkun saadanne Grundbesiddere, der eie enten en Jord af idetmindste 10 Hundreders Dyrhed[6], eller i Reikjavig, eller paa et andet af Landets Handelssteder, en Muur- eller Tømmerbygning, der ved lovlig Taxation[7] er bleven ansat til en Sum ei mindre end 1000 Rbd. r. S., eller ogsaa paa offentlig eller beneficeret Gods med Livsfæste[8] besidde en Gaard af idetmindste 20 Hundreders Dyrhed. Bemeldte Taxationsforretning maa paa den Tid, Valghandlingen foregaaer, ikke være over 2 Aar gammel. Det vil iøvrigt være den Bygningseiers Sag, der ønsker sig opført paa Valglisten selv paa sin egen Bekostning at foranstalte den Taxation, som behøves for at godtgjøre hans Berettigelse dertil.

Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af flere i Fælledsskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de øvrige forene sig om at overdrage Rettigheden, og som iøvrigt har de dertil fornødne Egenskaber. I Mangel af saadan Overeenskomst kan ingen Valgrettighed udøves for den i fælleds Besiddelse værende Eiendom. Iøvrigt bør, for at Valgrettighed skal kunne paastaaes, den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være notorisk eller støttet paa saadanne skriftlige Documenter, saasom Skjøder eller Fæstebreve[9], at den af Valgbestyrelsen kan erkjendes som vis. Med Hensyn til de Os selv i Island tilhørende Eiendomme ville Vi ikke udøve nogen Deeltagelse i Valgene.

§ 4.

Den, som skal udøve Valgrettighed, maa endvidere besidde følgende personlige Egenskaber:

1) At han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære, Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed har været sat under offentlig Tiltale, uden at være aldeles frifunden.

2) At han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaaet 25 Aars Alder.

3) At den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel[10], eller hvis Bo er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadighedstilstand varer, udøve nogen Valgret.

§ 5.

For at kunne vælges til Althingsmand, udkræves Eiendomsbesiddelse af lige Beskaffenhed med den, der efter § 3 udkræves til Valgret, i hvilken Henseende og iøvrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gjælde, som indeholdes i fornævnte §.

Saa bør og den Valgbare have alle de personlige Egenskaber, som efter § 4 udkræves til Valgrettighed; og derhos blive endnu følgende særdeles Betingelser at iagttage:

1) At han alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os og Vore Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold[11], som ethvert Tjenesteforhold til en fremmed Stat udelukker fra Valgbarhed.

2) At han bekjender sig til den christelige Religion.

3) At han den 6te Juni i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med utvivlsom Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendom i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed udkræves. Med Hensyn til den, der ved Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhvervede samme.

4) At han i det mindste i 5 fulde Aar har havt Ophold i Vore europæiske Lande[12].

5) At han, paa den Tid Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar.

Byfogden i Reikjavig og Sysselmændene, der i Medfør af hvad i det Følgende vil blive bestemt (§14), bestyre Valgforsamlingerne, hver i sit Embedsdistrict, kunne ikke i dette vælges til Althingsmænd.

Den, som efter Udnævnelse af Os, har Sæde paa Althinget, kan vel ikke vælges af Grundbesiddere, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maatte tilkomme ham, hvilket ogsaa gjælder om Valgdirecteurerne.

§ 6.

For ethvert Valgdistrict vælges en Suppleant, som bliver at indkalde til Althinget, naar Althingsmanden er forhindret i at bivaane samme. Ligeledes ville Vi udnævne tvende Suppleanter, en af geistlig og en af verdslig Stand, der kunne indkaldes, naar Nogen af de af Os udnævnte Althingsmænd ere forhindrede fra at møde.

§ 7.

Althingsmændene og Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Valgberettigede og ved Stemmefleerhed.

§ 8.

Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sted i et eller andet Valgdistrict, i Anledning af Vacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende kunne vælges paany.

§ 9.

Valgretten maa stedse udøves personlig.

[…]

§ 17.

Det paaligger Byfogden i Reikjavig og Sysselmændene som Valgdirecteurer at sørge for, at der forfattes paalidelige og fuldstændige Fortegnelser saavel over alle Valgberettigede, som over alle Valgbare i det hele Valgdistrict.

§ 18.

Over de Eiendomme, som efter Paragrapherne 3 og 5 give Adgang til Valgret og Valgbarhed, bliver, for Reikjavig og dertil hørende Omegn af Byfogden og iøvrigt for hver Rep[13] af Præsten og Repstyreren under Sysselmandens Tilsyn, Fortegnelser at forfatte, forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder.

Efterat Fortegnelser for de enkelte Repper ere Valgdirecteuren tilstillede, bør de af ham gjennemgaaes og berigtiges, hvorpaa af de saaledes berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede og Valgbare i de enkelte Repper dannes en almindelig Fortegnelse for det hele Valgdistrict. Ved foranførte Arbeider har enhver Valgdirecteur at tiltage de Mænd, som han, i Overeensstemmelse med § 16, har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behjælpelige i at gjennemgaae Listerne, og, forsaavidt Sysselerne angaaer, af de specielle Lister at danne den generelle Liste, hvilken de tilligemed ham bør underskrive.

[…]

§ 20.

De saaledes forfattede Fortegnelser over de Valgberettigede og Valgbare i ethvert Valgdistrict, hvorpaa Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han ikke er valgbar, blive at henlægge til almindeligt Eftersyn for alle Vedkommende, i Reikjavig paa Thingstedet, og i Sysselerne hos samtlige Sognepræster, hvilket i bemeldte Kjøbstad, paa den der for offentlige Kundgjørelser sædvanlige Maade og andetsteds til Kirkestævne af Repstyreren bør bekjendtgjøres i det mindste 6 Uger førend Valget finder Sted.

§ 21.

Dersom Nogen maatte finde, enten at der, i de efter § 20 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optaget Nogen som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han derom at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støtter samme, for Valgdirecteuren. Hvad i Særdeleshed det sidst anførte Tilfælde angaaer, da bør sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det, i § 20 Foreskrevne er udført.

Ellers kunde de gjorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg.

Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Valgdirecteuren at beramme en Dag, hvorpaa de indkom[n]e Erindringer imod Valglisterne kunne prøves og afgjøres.

[…]

§ 24.

Valgdirecteuren berammer derpaa et Valgmøde, og kundgjør, i det mindste 14 Dage forud, Tiden og Stedet paa den i § 20 bestemte Maade.

Iøvrigt bør Valgmøderne saavidt muligt finde Sted, og Valgene overalt være fuldbyrdede i Løbet af September Maaned i det Aar, der gaaer næst forud det i hvilket Althingsmændene skulle sammentræde.

[…]

§ 28.

Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlings-Protocol, som føres af Formanden. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protocoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Districtet hørende Valgberettigede, saaledes at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemmer. Den anden bør derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anføres ved hans Navn.

De Protocoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres af Amtmanden[14].

§ 29.

Først afgive Bestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stemmegivning, efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekjendtgjort Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede naar han efter sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning skee i Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det første Paaraab, paany at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke kunne komme til at afgive Stemme.

§ 30.

Enhver Stemmegivende nævner 2 valgbare Personer og tilføier, hvad der ellers behøves til at kjendeliggjøre disse Personer.

Isærdeleshed bør han, hvor han stemmer paa Nogen, der hører hjemme i et andet Valgdistrict i Amtet, opgive dette for at det paa vedkommende Fortegnelse kan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at saaledes den paa ham givne Stemme kan antages. De afgivne Stemmer blive at indføre i de i § 28 nævnte Protocoller, paa den der fastsatte Maade. Disse Protocoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses lydeligt[15], hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage.

[…]

§ 34.

Den, der haver fleest Stemmer for sig, erklæres for udvalgt Althingsmand, og den, som næst efter ham har faaet fleest Stemmer, for Suppleant.

Have Flere af dem, hvorom der i denne Henseende kunde være Spørgsmaal, ligemange Stemmer, bliver det ved Lodtrækning af bestemme, hvo af dem der skal foretrækkes. En af Medhjælperne indretter det Fornødne for Lodtrækningen, og saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opfordrer Valgdirecteuren en Anden af de tilstædeværende Vælgere til at trække i den Fraværendes Sted. Protocollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer.

[…]

§ 39.

Naar Althinget første Gang skal holdes, ville Vi sammenkalde det ved et Patent[16], hvori Dagen, da Althinget skal aabnes, vil blive bestemt. Siden skal Stiftamtmanden være bemyndiget til hvert andet Aar at indkalde Althingsmændene til en Forsamling, der skal aabnes den første Søgnedag[17] i Juli Maaned, og vedvarer i 4 Uger; medmindre Vi paa Grund af Omstændighederne skulde finde Anledning til i disse Henseender at gjøre nogen Forandring.

[…]

§ 41.

Førend Althinget samles, ville Vi udnævne en Commissarius, gjennem hvem alle Forhandlinger mellem Os og Althinget skulle skee. Og ville Vi derhos tilforordne Vor Commissarius en anden Embedsmand, der, naar han har Forfald, kan indtræde i hans Sted, og ellers paa hans Begjæring være tilstede i Forsamlingen, for at være ham behjælpelig i Udøvelsen af hans Function.

§ 42.

Paa den dertil bestemte Dag bliver, efter at først offentlig Gudstjeneste er holdt, Althinget at aabne af Vor Commissarius[18].

§ 43.

De Lovudkast, der blive at forelægge Althinget saavelsom de Motiver, hvoraf disse ledsages, og hvad Vor Commissarius ellers efter Vor Befaling maatte have at meddele, blive at afgive skriftlig saavel i det Danske som i det Islandske Sprog. Under Forhandlingerne skal det være Vor Commissarius, saafremt han ikke troer at være det Islandske Sprog fuldkommen mægtig, tilladt at udtrykke sig paa Dansk, og det skal være den ham tilforordnede Embedsmands Sag, at forklare Althinget Indholdet af hans Foredrag paa Islandsk. Saavel de danske Foredrag, som den islandske Oversættelse bliver at optage i Protocollen. Iøvrigt skulle alle Forhandlinger paa Althinget foregaae i det islandske Sprog, i hvilket Sprog Protocollerne ogsaa skulle føres. Saa skulle og alle Betænkninger til Os affattes i det islandske Sprog, dog at der med samme følger en af Althinget vedtagen og af sammes Præsident verificeret dansk Oversættelse, ligesom der ogsaa af Forsamlingsprotocollerne bliver at indsende en af Althingets Præsident og Secretairer verificeret dansk Oversættelse til Vort danske Cancellie[19].

§ 44.

Vor Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Althingets Sessioner og tager Ordet, saa tidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (§ 71), eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre Udfærdigelser (§ 76). Han meddeler Thinget Vore Propositioner, og giver det de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel idet han forelægger det hine Propositioner, som og siden naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Løb maatte gjøres fornødne. Han modtager Thingets Erklæringer og Betænkninger, saavelsom de Forestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som det maatte ville indgive, Alt for at befordre disse Andragender til Os.

Alle Meddelelser imellem Regjeringen og Althinget skee saaledes gjennem Vor Commissarius, og Thinget har ikke, med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gjenstande, at forhandle med Andre end ham.

[…]

§ 47.

Saasnart Althinget er aabnet, opfordrer Vor Commissarius Enhver, der maatte have Noget at erindre imod de af vedkommende Valgbestyrelse antagne Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, hvad enten disse gaae ud paa, at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkastet.

Vor Commissarius har ligeledes at forelægge Thinget de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive af Commissarius at sætte under Thingets Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protocol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder.

Naar Forhandlingerne over en Indsigelse af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gjenstand til Afstemning, og, dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklærer sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve; men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naar paa forommeldte Maade de Indsigelser ere afgjorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte Opfordring, kan ingen videre Indvending gjøres mod et Valgs Gyldighed.

§ 48.

Naar saaledes de Indsigelser, som matte gjøres mod Valgene, ere afgjorte, opfordrer Vor Commissarius den ældste Althingsmand til, at foranstalte en Præsident valgt blandt Thingets Medlemmer. Dette Valg skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, han ønsker valgt. Efter at samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne to af Thinget til at optegne Stemmesedlernes Indhold paa den, enhver af dem til den Ende meddeelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne ved ethvert Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer og tillige ikke mindre end 1/3 af alle afgivne Stemmer, erklæres da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver der at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men, hvis heller ikke derved 1/3 af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men kun mellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer end Nogen af de Øvrige. Hvis der er lige Stemmer for flere Medlemmer, der hver for sig have 1/3 af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmefleerhed at afgjøre, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter flere faae lige Stemmer, skal den Ældste have Fortrin.

Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgjørelse, hvo der, som de tre, der have fleest Stemmer for sig, skulle sættes paa det endelige Valg.

§ 49.

Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang paa Thinget, og det uagtet Vor Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 77). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 71). Alt, hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse paa Thinget. Han fastsætter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra eller iøvrigt tilsidesætte den behørige Orden paa Thinget. Især har han at sørge for at Thingets Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at samme først og fremmest henvendes paa de af Os fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side gjennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom Vor Commissarius har noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn.

§ 50.

Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en Vicepræsident udvalgt, hvormed forholdes aldeles efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler.

§ 51.

Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men uden for dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter som et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen.

§ 52.

Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Secretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som han ønsker valgte til disse Poster. Iøvrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Secretairerne indtage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten.

[…]

§ 59.

Enhver Althingsmand kan, under Iagttagelse af den foreskrevne Orden, gjøre Forslag paa Thinget, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de gjorte Propositioner i Forslag, ligesom han og er beføiet til at tale over alle Gjenstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbeviisning om, hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa kan han ikke lade sig binde ved nogen Instrux af Vælgerne. Dog kunne Valgdistrictets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Althinget, og understøtte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbeviisning.

§ 60.

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kjendelse angaaende Tilsidesættelsen af den fornødne Orden (§ 49) og kan gjøre Præsidenten opmærksom, naar han finder at denne Orden af Andre er tilsidesat.

§ 61.

Ingen Beslutning maa tages af Thinget, naar ikke idetmindste ¾ af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager der høre under dets egen Afgjørelse, gjør Stemmefleerhed altid Udslag, og dersom der er ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa ialmindelighed den Motion[20], som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (§ 47, 55, 63, 70, 77). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Thinget tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 48, 50, 52 og 65. - Hvad de Gjenstande angaaer, som Vi have ladet Althinget forelægge til Overveielse, agtes og det for dets Mening, hvorfor Fleerheden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Os at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmefleerhed i en Sag, der hører under Vor allerhøieste Afgjørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tilligemed de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Os skal afgives. Over en af et Medlem gjort Proposition bliver ingen Betænkning til Os at afgive, naar ikke mere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel.

[…]

§ 65.

Enhver Comitee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling paa selve Althinget, bør bestaae af idetmindste 3 Medlemmer, som Thinget dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, at hver Medlem overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af Althingsmændenes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Commiteemedlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer, end nogen Anden, ansees valgte til at indtræde i Comiteen. Iøvrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 48, 50 og 52 ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder gjøre Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed.

Præsidenten kan dog, som Følge af § 49, ei udnævnes til Medlem af nogen Comitee. Comiteens Medlemmer udvælge selv den af dem, der som Formand skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen for Althinget. Iøvrigt forene Medlemmerne sig om Arbeidets Fordeling. Comiteen kan og andrage for Thinget paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme.

[…]

§ 69.

Paa den efter § 68 bestemte Dag oplæses Comiteeberetningen, saa velsom de dissentierende Vota[21], der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Comiteen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efterat den i den Anledning nedsatte Comitees Betænkning er foredraget.

Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efterat Comiteens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslutning. Derimod kan der, hvis Thinget maatte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandling paa Althinget behøver yderligere Oplysning og Bearbeidelse, strax tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling kan hvert Medlem gjentagende Gange tage Ordet, begjære Oplysninger af Comiteens Referent, eller af Vor Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilke da ligeledes komme under Thingets Overveielse.

Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde, og, hvis Flere saaledes ønske at tale, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori dette bør skee.

§ 70.

Naar Præsidenten finder, at Øiemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgjøre ved Stemmegivning, om Sagen paany skal bearbeides i Comiteen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling.

Forsaavidt ikke Flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i Comiteen. Men i modsatte Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelige Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Tavle med en nøiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til, at de Medlemmer, som ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne.

[…]

§ 73.

Naar en Sag er behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under Eet stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den opløses i flere enkelte Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner gjøre det fornødent.

[…]

§ 76.

Fra den i § 53 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Secretairene, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Comitee, hvis Mening i det Væsentlige har fundet Thingets Bifald.

Saa staaer det iøvrigt Thinget frit for, efter Omstændighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Thingets Vegne.

Naar Thingets Betænkning i en, af en Comitee behandlet Sag, ei besørges af denne selv, har vedkommende Secretair eller hvo, som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Comiteens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse paa Thinget.

Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Thinget, eller i Oveerensstemmelse med dets Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Secretair eller hvem ellers Redactionen har været overdraget.

Præsidenten afgiver derpaa de til Os stilede Betænkninger til Vor Commissarius, for videre at befordres til Os.

§ 77.

Althinget haver ikke at befatte sig med Enkeltes Ansøgninger og Besværinger, men bør henvise samme til Os eller til vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt Overbeviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individer, saa staaer det til ham at andrage Sagen for Althinget og der fremkomme med de fornødne Beviser, for at Althinget, hvis Stemmefleerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skrivtlig Forestilling til Os.

§ 78.

For at det Væsentlige, af hvad der forhandles ved Althinget, kan bringes til offentlig Kundskab, har Vor Commissarius at sørge for, at samme saasnart som muligt kundgjøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til Udarbeidelsen af denne Tidende under Præsidentens Medvirkning og Tilsyn af Vor Commissarius har Althinget at udnævne 2 af dets Medlemmer.

§ 79.

Medlemmerne af Althinget erholde, efter derover indgiven Regning, Diætpenge af 3 Rbd. r. S. daglig, saavel for den Tid, som de behøve til Reisen til og fra Stedet, hvor Althinget holdes, som for den Tid, de opholde sig ved samme. Ligeledes erholde de Reiseomkostninger godtgjorte efter billig Regning[22].

Disse Udgivter udredes forskudsviis af Jordebogskassen[23] og refunderes bemeldte Kasse igjen paa den Maade, som Vi, efter derom at have modtaget Althingets Betænkning, nærmere ville bestemme.

De Udgivter, som Valgene ville foranledige, skulle derimod efter de vedkommende Amters deciderede Regnskaber, afholdes af Amternes Repartitionsfond.

Iøvrigt bliver ingen Porto at betale for den Correspondance, som føres af Embedsmændene i Anledning af Valgene og Forhandlingerne paa Althinget.

Saafremt Vi, til Opnaaelse af Vort landsfaderlige Øiemed med denne Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, ville Vi dog først indhente Althingets Betænkning, inden Vi, i saa Henseende, tage nogen endelig Beslutning.

Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, den 8de Marts 1843.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.[24]

(L. S.)[25]

 

Stemann[26].

Ørsted[27].

Lange[28]. Bentzen[29]. Holm[30].

 


[1] Christian 8. (født 1786, regent 1839-1848).

[2] Provinsialstænder: de stænderforsamlinger, som fik rådgivende indflydelse på den enevældige konges lovgivning 1834-1848. Der blev oprindeligt oprettet fire stænderforsamlinger for hhv. Holsten, Slesvig, Jylland samt Sjælland og øerne - Island hørte under Sjællands stænderforsamling. Ca. 3 % af befolkningen havde stemmeret til stænderforsamlingerne, omkring halvt så mange var valgbare. De stemmeberettigede skulle stemme stændervis i tre grupper: godsejere, grundejere i købstæderne og mindre landejendomsbesiddere.

[3] Den 28. maj 1831 offentliggjorde Gehejmestatsrådet resultatet af forhandlingerne om stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Stænderforsamlingernes sammensætning blev offentliggjort den 15. maj 1834.

[4] Syssel: en administrativ enhed, der i middelalderen blev benyttet i Jylland, og som senere blev indført i Norge samt på Færøerne og altså også på Island. På Island udgjorde de således øens største distrikter og blev ledt af en sysselmand. Hvert syssel var inddelt i mindre distrikter kaldet repper.

[5] Gejstligheden omfatter den kirkelige stand (fx præster), mens verdsligheden så at sige er alle de øvrige, sekulære personer.

[6] Dyrhed: den samlede værdi af en grundbesidders faste ejendom (jord og hus), rørlige gods (fx kvæg, indbo) samt eventuelle rettigheder (fx fiskeri- eller jagtrettighed), der udgjorde beskatningsgrundlaget i Island og blev udregnet i hundreder.

[7] Taksation: retshandling, hvori en ejendoms værdi vurderes.

[8] Beneficeret gods med livsfæste: gods, der på livstid er overdraget en embedsmand som biindtægt.

[9] Fæstebrev: en skriftlig kontrakt, hvori en godsejer overdrog brugsretten af en gård eller et hus til en fæster, mod at denne betalte afgifter i form af landgilde, hoveri og eventuelt andet. Fæstebreve blev formentligt introduceret i 1500-tallet og blev sammen med fæstevæsnet afviklet ved lov i 1919.

[10] Curatel: formynderskab; juridisk ordning, hvor en person eller myndighed fungerer som formynder for en person, der ikke antages at være i stand til at træffe selvstændige beslutninger.

[11] Dermed kunne fx tjenestefolk ikke opnå valgbarhed.

[12] Den danske konge regerede i 1843 ikke blot over kongeriget Danmark, men også over en række tropekolonier, over kolonien Grønland, over bilandene Island og Færøerne samt i sin egenskab af tysk hertug over hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Betegnelsen "vore europæiske lande" dækker formentligt over alle disse områder med undtagelse af tropekolonierne og måske også Grønland.

[13] Rep: på Island et distrikt tilsvarende en landkommune. De større distrikter, sysler, var inddelt i repper; en repstyrer stod i spidsen for hver rep og var underordnet sysselmanden.

[14] Island var i 1843 inddelt i tre amter, der hver havde en amtmand som øverste embedsmand.

[15] Lydeligt: med høj og tydelig udtale, så det kan høres.

[16] Patent: et opslag, som indeholder en offentlig meddelelse.

[17] Søgnedag: en dag i ugen, der ikke er en søndag eller en helligdag.

[18] Kongelig kommissarius: kongeligt udnævnt embedsmand, der var kongens repræsentant ved Altinget.

[19] Danske Kancelli: det øverste centrale forvaltnings- og regeringsorgan i Danmark. Institutionen går tilbage til 1100-tallet og fungerede indtil 1848.

[20] Motion: et forslag.

[21] Dissentierende vota: enten de afgivne stemmer eller de afgivne motiver for personernes stemmeafgivelse.

[22] Billig regning: betaling, der er rimelig eller ligefrem særligt lav.

[23] Jordebogskassen: hovedkassen for Islands særlige finanser; heri havnede kongens indtægter fra Island, og kongens embedsmænd fik løn, pension m.v. herfra.

[24] R.: forkortelse for det latinske 'rex', der betyder konge. 

[25] L.S.: forkortelse for det latinske 'Loco Sigilli', der angiver lakseglets placering.

[26] Poul Christian Stemann (1764-1855): dansk jurist og kongelig embedsmand; fra 1827 til 1848 præsident for Danske Kancelli, justitsminister og medlem af Gehejmestatsrådet.

[27] Anders Sandøe Ørsted (1778-1860): kongelig kommissarius ved kongerigets stænderforsamlinger 1835-1846, medlem af Gehejmestatsrådet 1842-1848.

[28] Michael Lange (1788-1856): deputeret i Danske Kancelli 1825-1846.

[29] Hans Georg Bentzen (1789-1857): deputeret i Danske Kancelli 1831-1848.

[30] Lars Jess Holm (1791-1851): deputeret i Danske Kancelli 1839-1848.

Om kilden

Dateret
08.03.1843
Oprindelse
Kong Christian den Ottendes allernaadigste Forordninger og aabne Breve for Aar 1843, side 31-58
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. august 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk