Forbud Paa Juveler samt Guld og Sølv at bære, med videre, 16. april 1736

Kilder

Kildeintroduktion:

I april 1736 udstedte Christian 6. (født 1699, regent 1730-1746) et forbud mod at anvende overdådig luksus som juveler, guld og sølv. Med forbuddet strammede kongemagten endnu engang reglerne for, hvilke materialer befolkningen måtte bruge, og præcis hvem der måtte bruge hvad. På dette tidspunkt blev luksus set som en last, og den officielle begrundelsen for forbuddet var, at der ikke skulle bruges penge på luksusvare, som blev produceret uden for landets grænser, da det skadede økonomien. I løbet af 1700-tallet ændres denne opfattelsen, således at luksusforbrug i stedet blev en dyd, som kunne sætte gang i markedsøkonomien.

Forbuddet blev gældende fra april 1738 og indeholdt seks punkter, der beskrev begrænsningerne i forbruget af guld, sølv, silkestoffer, perler, juveler etc. i klædedragten. 

Forordningen var en del af de love, som i dag går under fællesbetegnelsen luksusforordningerne. I perioden fra ca. 1558 til 1800 blev der udstedt en række socialt regulerende forbud i forsøget på at begrænse befolkningens forbrug af luksus og overdådighed. Styret ønskede derved at opretholde en standsopfattelse, hvor kongen, hans embedsmænd og adlen stod højre end bønder og borger. 

VII. Forbud Paa Juvler samt Guld og Sølv at bære, med videre.

Vi Christian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, ect. ect. Giøre alle vitterligt; at som Vi have erfaret den store Overdaadighed i Klæde-Dragt, der gaaer i Svang udi Vores Riger og Lande; Og af særdeeles Omhue for Vores kiære Undersaatter, overveye, hvor anseelig een Summa Penge derved gaaer ud af Landet, og dennem deraf i mange Maader tilvoxende Skade og Ulæmpe; Saa have Vi, for sligt i Fremtiden at forekomme, for Got eragtet[1], herom at anordne og befale, som følger:

1. Forbydes alle og erhver af Vores Undersaatter udi Vores Riiger og Lande, af begge Kiøn, uden Exception, efter Tvende Aars[2] Forløb (at regnes fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato) at bære enten Guld eller Sølv udi deres Klæde-Dragt, paa hvad Maade det end være kunde, eller hvad Navn det have kand.
Efter sammen Tiids Forløb, skal det ligeleedes aldeeles ingen være tilladt, at bære enten brocherede[3] Silke-Stoffer, eller blommede[4] med adskillige Farver, undtagen de Chinesiske, som hidføres med Vores egne Skibe[5]; Men udi forbemeldte Tiid af Tvende Aar forundes alle og enhver Frihed at bære det, som de af sligt allereede haver; Det Kongelige Huuses Fødsels- og andre Galla-Dage undtagen, da ingen skal understaae sig at bære, eller lade sig see til Hove, med noget af det, som udi denne Articul[6] er forbuden.

2. Forbydes alvorlig alle og enhver, være sig Kiøbmænd eller andre, at forskrive eller lade komme uden Lands fra, Guld- eller Sølv-Gallonner[7], Stoffer, Baand, Plantiner[8], eller sligt, saavelsom og brocherede Silke-Stoffer og de der ere blommede med adskillige Farver. Hvilket Forbud skal tage sin Begyndelse fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato.

3. Alle og enhver uden Exception forbydes alvorlig, at bruge enten Guld eller Sølv-Gallonnering eller Broderie, enten til Livrées[9], Snore om Hatte, Meubler og Betræk, Vogne og Heste-tøy, Dækkener, Chaberaqver[10], eller anden Klæde-Dragt eller Ornamenter, i hvad Navn det have maa. Dog exciperes herfra alle Militair-Stands Personers Munderinger med Tilbehør. Saa tillades og enhver at bruge det de af forbemeldte allereede have, udi Tvende Aar, at beregnes fra denne Vores Allernaadigste Fordnings Forkyndelses Dato, og Dækkener og Chaberaqver udi Fiire Aar, Ligeleedes forundes og de, som nu allereede have Meubler, hvorudi er Guld eller Sølv, at beholde dem, saafremt de inden Fiorten Dage her i Kiøbenhavn, og uden for Byen inden Tre Maaneders Forløb indsende til Commerce-Collegium, en Fortegnelse paa hvad de have af slige Meubler.

4. Alle Kniplinger, som ey forfærdiges[11] udi Vores Riiger og Lande, forbydes alle og enhver, enten at forskrive eller bære. Dog skal enhver være tilladt, at forbruge de, som han allerede haver.

5. Forbrydes alle og enhver af Vores Undersaatter af begge Kiøn, uden Anseelse og Exception af Stand eller Vilkaar, at bære Diamanter, Pærler, eller andre Juveler og Ædelsteene, ægte, eller u-ægte, enten til Hove, i Byen, eller udi deres egne Huuse. Hvilket Forbud skal tage sin Begyndelse fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato.

6. De, som ey befindes udi nogen Claffe af den af Os Allernaadigst udgivne Rang-Forordning, tillades at bære af de lætte og stribede Silke-Stoffer, som Tafter  og sligt. Dog exciperes her fra Haandværkkere og Kielder-Folk, som det aldeeles forbydes at bære enten Silke- eller halv Silke-Stoffer af hvad Slags det være kand. Ligeledes og alle Tieneste- Folk, undtagen hvad dennem af deres Herskaber foræres. Dog skulle det udi Tvende Aar, at beregnes fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato, være dem tilladt at bære det, de allereede have.
Og som det er Vores alvorlige Villie og Befaling, at alle og enhver af Vores Undersaatter, nøye skulle i Agt tage og efterleve denne Vores Allernaadigste Forordning udi alle dens Ord, Puncter og Clausuler; Saa skal alle de, som herimod handle, have Vores Naade forbrudt, det, som de forskriver eller bærer, confisqveres, og de desuden bøde til Straf, som følger:

De af Første og Anden Classe udi den af Os Allernaadigst udgivne Rang-Forordning Tre Hundrede Rixdaler, de af de øvrige Classer To Hundrede Rixdaler, og de, som ey befindes udi nogen Classe af Rang-Forordningen, Halvtredsindstiuge Rixdaler. Kiøbmænd og Kræmmere, som befindes at forskrive, eller lade komme de udi denne Vores Allernaadigste Forordning forbudne Vahre, skal have Vahrene forbrudt, og desuden bøde Første Gang Toe Hundrede Rixdaler, og Anden Gang dobbelt.
Af disse confisqverede Vahres og Bøders Beløb, skal den eene halve Deel tilfalde Angiveren, og den anden Vores Cassa. De, som ej ere i Stand at betale Bøderne, skal straffes med Fængsel, eller anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed.
Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette og forholde; Og byde Vi hermed og befale Vores Stadtholder udi Norge, Grever og Friherrer, Stift-Befalingsmænd, Amtmænd, Præsidenter[12], Borgmestere og Raad, Landsdommere, Bye-Fogder og alle andre vedkommende Betientere, som denne Vores Anordning under Vores General Land Oeconomie- og Commerce-Collegii Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slott Friderichsberg den 16 Aprilis, Anno 1736.

Under Vor Kongel. Haand og Signet.

Christian R.  

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Eragtet: juridisk udtryk for at afgøre eller at afsige en kendelse

[2] Tvende Aars: To års

[3] Brocherede: væveteknik hvor man indvævede mønstre i tekstilerne. Motiverne, der som oftest har en anden farve end baggrunden, kan f.eks. være blomsterbuketter og / eller blomsterranker, hvilket var typisk for 1700-tallets brocherede tekstiler.

[4] Blommede: med blomstermotiv

[5] Vores egne skibe: Skibe fra det Dansk Ostindiske Kompagni, som var et handelskompagni, hvor den danske konge var den største aktionær.

[6] Articul: Artikel

[7] Gallonner: Bånd, der anvendes til dekoration mest på dragter, bl.a. uniformer, men også på møbler. Væves af uld, silke, bomuld og / eller kunststoffer ofte med indvævede guld- eller sølvtråde.

[8] Plantiner: Krave af pelsværk eller stof.

[9] Livrées: dragt bestående af frakke, knæbukser, hat, strømper og sko, båret som uniform af en tjener eller en chauffør ved et hof eller et herskabshus.

[10] Chaberaqver: Saddeldækken.

[11] Forfærdiges: Gøres færdigt, fremstilles.

[12] Præsident: Øverste leder eller formand i et lokalsamfund.

Om kilden

Dateret
16.04.1736
Oprindelse
Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve for år 1736
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. maj 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Dalgaard, Hanne Frøsig: Luskusforordninger - 1558,1683,1736,1783,1799 (2015)

Udgiver
danmarkshistorien.dk