Folketingsvalget september 1953

Artikler

Valgets udskrivelse

Den 28. maj 1953 havde danskerne vedtaget den nye grundlov, der bl.a. betød indførelsen af et etkammersystem. Den gamle Rigsdag, der bestod af Landsting og Folketing, blev nu erstattet af Folketinget alene. Det nye Folketing havde 179 pladser, mod de tidligere 149. Efter vedtagelsen skulle der afholdes valg til det nye Folketing, og det blev udskrevet til afholdelse d. 22. september.

Efter grundlovsændringen havde den tidligere statsminister Knud Kristensen meldt sig ud af Venstre i protest og dannet sit eget parti, De Uafhængige. Sammen med det nye Folketing og den ændrede valgretsalder gjorde det, at valgresultatet var svært at forudsige.

Valgets temaer

De Uafhængige ønskede at gå tilbage til tokammersystemet fra før grundlovsændringen. 300.000 danskere havde stemt imod den nye grundlov, og det var dem, De Uafhængige appellerede til.

Venstre og Det Konservative Folkeparti talte om den gode økonomi og overskud på betalingsbalancen, mens Socialdemokratiet modsat mente, at væksten slet ikke var høj nok i forhold til væksten i resten af Europa. Et af de helt store emner i valgkampen blev Socialdemokratiets forslag om at indføre folkepension til de ældre og en uddannelsesfond til de unge. Da valgretsalderen var blevet sænket fra 25 til 23 år ved grundlovsændringen, var det vigtigt at have noget til de nye vælgere.

For både Socialdemokratiet på den ene side og Venstre og De Konservative på den anden gjaldt det samtidig om at appellere til De Radikale for at sikre sig deres støtte til regeringsdannelse.

Valgets resultat

De Uafhængige fik ikke knebet sig op over de 60.000 stemmer, der var blevet indført som spærregrænse med den nye grundlov. Venstre gik procentmæssigt en smule frem og fik 42 mandater i Folketinget, mens Det Konservative Folkeparti gik en smule tilbage og fik 30 mandater. Tilsammen var de næsten lige så store som Socialdemokratiet, der havde fået 74 mandater, og hvis Det Radikale Venstre fortsat havde støttet dem, kunne regeringen have fortsat som før valget, forudsat at de også kunne få støtte fra Retsforbundet, som trods markant tilbagegang endnu havde seks mandater.

Det Radikale Venstre var imidlertid utilfredse med Det Konservative Folkepartis forsvarspolitik og ønskede en regering uden konservativ deltagelse. Venstres Erik Eriksen ønskede dog ikke at undvære det andet store borgerlige parti, så i stedet blev det Socialdemokratiet, der dannede regering. Det blev med Hans Hedtoft som statsminister og Det Radikale Venstre som støtteparti.