Folketingsvalget september 1920

Artikler

Valgets udskrivelse:

Valget blev afholdt den 21. september 1920 og var det sidste af i alt tre folketingsvalg dette år. Efterdønningerne efter Påskekrisen i april 1920, hvor Christian 10. afskedigede den radikale regering, var senere på året ved at lægge sig. Genforeningen med Sønderjylland i juli 1920 havde resulteret i en form for borgfred, og de politiske partier samarbejdede om stort set alle de forfatningsmæssige konsekvenser af Genforeningen. En folkeafstemning havde den 6. september 1920 godkendt de forfatningsændringer, der igen gjorde Sønderjylland dansk. Selvom der allerede i 1920 havde været afholdt to folketingsvalg, skulle der nu afholdes et tredje, så Sønderjylland også kunne få repræsentanter på Rigsdagen. Venstres statsminister Niels Neergaard (1854-1936) udskrev derfor folketingsvalget for at opfylde Grundlovens krav.    

Valgets temaer:

Valgkampens temaer handlede først og fremmest om, at Folketinget skulle være sammensat af hele Danmark og dermed nu også repræsentanter fra Sønderjylland. Begejstringen fra sommerens fejringer af Genforeningen var stadig tydelig, selvom politiske modsætninger også blev udtrykt. Socialdemokratiet havde på visse områder ønsket at stå uden for forfatningsændringerne, da de ønskede større revisioner af Grundloven, herunder indførelse af en republik. Det skal dog nok især ses i lyset af den samtidige politiske udvikling på venstrefløjen i Europa, hvor venstresocialistiske og kommunistiske bevægelser dukkede op i kølvandet på den russiske revolution i 1917.

Et nyt parti, Slesvigsk Parti, stillede ved valget op for at repræsentere det tyske mindretal i Sønderjylland. Partiet ønskede at sikre, at det tyske mindretal ikke blev andenrangs borgere i det homogene kongerige. Sønderjyllands indlemmelse betød, at Folketinget blev udvidet fra 139 til 148 medlemmer (fra 140 til 149 med det færøske medlem). Valgloven kunne i store træk fortsætte i sin eksisterende form, selvom Venstre ønskede at vende tilbage til flertalsvalg i enkeltmandskredse, som førhen havde begunstiget partiet med uforholdsmæssigt mange mandater i forhold til partiets stemmeandel.

Valgets resultat:

Venstre fik ved dette valg - modsat de to andre folketingsvalgvalg i 1920 - realtilbagegang og måtte nøjes med 51 mandater på trods af, at antallet af folketingets medlemmer var blevet udvidet. En af grundene til partiets dårlige resultat var, at det i Sønderjylland ikke var lykkedes partiet at få sønderjydernes klart største politiske skikkelse H.P. Hanssen (1862-1936) til at opstille. Det kostede Venstre en hel del vælgere i regionen. Venstres parlamentariske støtte, Det Konservative Folkeparti, sad efter en fremgang på et mandat på i alt 27, og regeringen havde dermed et solidt flertal.

Socialdemokratiet blev valgets helt store vinder og kunne med en fremgang på 6 i alt mønstre 48 mandater. Det nærmede sig dermed Venstre, der havde været landets største parti siden 1870’erne. Det Radikale Venstre vandt 2 mandater og kunne dermed sætte sig på i alt 18 mandater. Erhvervspartiet, der havde opnået 4 mandater ved begge foregående valg, tabte et mandat. Slesvigsk Parti fik et mandat, og dermed blev det tyske mindretal repræsenteret i Folketinget. Hverken Det Frie Socialdemokrati eller det rekonstruerede Danmarks Venstresocialistiske Parti havde held til at udfordre Socialdemokratiet på venstrefløjen, og ingen af dem opnåede repræsentation.

Venstres statsminister Niels Neergaard og hans regering kunne uden problemer fortsætte, da det borgerlige flertal i tinget var uændret, omend lidt formindsket. Den økonomiske situation kom i de næste år til at medføre alvorlige problemer, og det skabte mange problemer og knaster i samarbejdet mellem det liberale og frihandelstænkende Venstre og det protektionistiske Konservative Folkeparti. 

Statistik:

Fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i september 1920. Bemærk at antallet af folketingsmandater valgt i juli 1920 var 139 (140 med det færøske medlem), mens antallet valgt i september 1920 var forøget til 148 (149 ditto) som følge af den ændrede valglov. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i september 1920. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik 

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i september 1920. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis september og juli 1920. Bemærk at antallet af folketingsmedlemmer i juli 1920 var 139 (140 med det færøske medlem) mens det i september 1920 var 148 (149 ditto) som følge af en ændring i valgloven. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik  

Den procentvise fordeling af mandater i henholdsvis september og juli 1920. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik  

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1918 - 1920
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk