Folketingsvalget 2005

Artikler

Valgets udskrivelse

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev den 18. januar 2005 folketingsvalg til afholdelse den 8. februar samme år. Valget skulle afholdes senest i efteråret 2005, og statsministeren ønskede valg inden forhandlingerne om den stort anlagte kommunalreform.

Regeringspartierne Venstre og De Konservative havde haft magten siden 2001 med støtte fra Dansk Folkeparti.

Valgets temaer

Et af valgets centrale temaer var udlændinge- og integrationsspørgsmålet. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti ønskede alle en strammere udlændingepolitik, mens især Det Radikale Venstre ønskede en blødere politik, bl.a. ved at gøre op med den såkaldte 24 års-regel. Ud over udlændingepolitikken var temaer som beskæftigelse, folkeskolen og ældreplejen i fokus. Både Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes statsministerkandidat, Mogens Lykketoft, kappedes om at love bedre vilkår for børnefamilier, daginstitutioner, ældrepleje, uddannelse og forskning.

Der var i valgkampen ligeledes stort fokus på duellen mellem Lykketoft og Fogh Rasmussen, og medierne døbte dem ”præsidentkandidaterne” og selve valget ”præsidentvalget” med henvisning til det nyligt overståede amerikanske præsidentvalg.

Valgets resultat

Ifølge meningsmålingerne var Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen favoritter, og den siddende regering kunne også trække sig sejrrigt ud af dette folketingsvalg. Venstre gik dog tilbage med fire mandater, men dette blev opvejet af, at Dansk Folkeparti og De Konservative begge gik frem med to mandater.

Valgets mandatmæssige vinder blev Det Radikale Venstre, som gik fra 9 til 17 mandater, men det gode valgresultatet var ikke nok til, at partiet ville kunne levere et flertal til VK-regeringen uden om Dansk Folkeparti. For Socialdemokraterne var valgresultatet som ved det foregående valg igen en stor skuffelse. Med en tilbagegang på fem mandater var partiet nu nede på en historisk lav vælgertilslutning på niveau med jordskredsvalget i 1973. Efterfølgende trak Mogens Lykketoft sig som partileder for Socialdemokraterne, og han blev efterfulgt af partiets første kvindelige partileder, Helle Thorning-Schmidt.

SF måtte ligeledes finde sig en ny partileder, da Holger K. Nielsen også valgte at forlade posten efter et skuffende valgresultat. Han blev efterfulgt af Villy Søvndal.

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Oprindelse
Statistisk Aarbog 2006, Danmarks Statistik
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Oprindelse
Statistisk Aarbog 2006, Danmarks Statistik
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk