Folketingsvalget 1990

Artikler

Valgets udskrivelse

Folketingsvalget den 12. december 1990 blev udskrevet af statsminister Poul Schlüter (K) efter sammenbrud i finanslovsforhandlingerne mellem den siddende VKR-regering og Socialdemokratiet. De to parter havde bl.a. ikke kunnet nå til enighed om, hvorvidt skattelettelser især skulle komme de lavtlønnede eller de mere velstillede til gode, og hvordan man skulle finde pengene til at finansiere skattelettelserne.

Valgets temaer

Netop skattelettelser blev et centralt emne for valgkampen. Socialdemokratiet ønskede at støtte de lavtlønnede økonomisk, mens regeringens forslag ville tilgodese de mere velstillede og lovede lavere marginalskatter og mere liberalisme.

Socialdemokratiets leder Svend Auken appellerede under valgkampen til partier som Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre ved at understrege, at der var behov for en bred regering. Heroverfor fremhævede især Venstres partileder Uffe Ellemann-Jensen betydningen af at fastholde den markedsorienterede og liberale politik, som de borgerlige partier havde stået for siden 1982. Valgkampen blev dog af mange opfattet som overflødig og uden egentligt politisk indhold. Valgdeltagelsen på knap 82,8 % var da også den laveste ved et folketingsvalg siden 1953.

Valgets resultat

For Det Radikale Venstre blev valget et nederlag med en tilbagegang på tre mandater. Partiet havde nu kun syv mandater og forlod derfor regeringen. Det Konservative Folkeparti måtte notere sig tilbagegang for tredje gang i træk, mens Venstre nok en gang havde haft fremgang, hvormed de to partier blev så godt som lige store. Den nye regering blev derfor en smal VK-regering, der måtte lave forlig på kryds og tværs for at overleve.

Socialdemokratiet blev valgets mandatmæssige vinder og gik 14 mandater frem, hvilket gav partiet hele 69 mandater. Den store fremgang var dog ikke nok til at vinde regeringsmagten. SF gik tilbage fra 24 til 15 mandater, og der var ikke andre partier i det nye Folketing, som ville støtte en regering med Svend Auken (S) som statsminister. Svend Aukens manglende held med at omsætte den store fremgang for partiet til ministertaburetter var med til at styrke de kræfter i partiet, der ønskede en ny leder, som ville kunne appellere bedre til midterpartierne – først og fremmest til de radikale.

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk