Folketingsvalget 1981

Artikler

Valgets udskrivelse

Folketingsvalget den 8. december 1981 blev udskrevet den 12. november samme år. I et forsøg på at løse de store økonomiske problemer, der prægede Danmark, ønskede den socialdemokratiske regering at tvinge pensionskasserne til i højere grad at investere aktivt i det danske erhvervsliv. Forslaget blev dog mødt med modstand af de borgerlige partier og midterpartierne, der ønskede en frivillig ordning. Socialdemokratiet fremsatte alligevel sit lovforslag, som blev fældet af et dagsordenforslag fremsat af Det Radikale Venstres partileder Niels Helveg Petersen og herefter vedtaget af de borgerlige stemmer uden om regeringen. Det var aldrig før sket, at en S-regering var blevet fældet på et radikalt dagsordenforslag, og statsminister Anker Jørgensen (S) udskrev nyvalg til Folketinget, kun lidt over to år efter det seneste valg.

Valgets temaer

Valgkampen blev ført i en bitter, polemisk tone, og især skændtes Anker Jørgensen og Niels Helveg Petersen om mulighederne for et fortsat samarbejde mellem Socialdemokratiet og De Radikale.

Venstre og De Konservative gik til valg på et fælles oplæg kaldet Helhedsplan 82, hvis hovedindhold var skattelettelser til erhvervslivet, offentlige besparelser på 14 mia. kr. samt nedskæringer på en række sociale ydelser.

Socialdemokratiet satsede med sit valgoplæg i stedet på indkomstpolitik og foranstaltninger for at fremme den private investering. Partiet ønskede dog også at beskære de offentlige udgifter, men man lagde vægt på, at det skulle ske uden øget arbejdsløshed til følge.

Centrum-Demokraternes leder Erhard Jakobsen var i modsætning hertil gået i offensiven med mærkesager som parcelhusejernes vilkår, privatbilisme samt kritik af folkeskolen og medierne.

Valgets resultat

Valgdeltagelsen ved valget i 1981 var rekordlav med kun 82,2 %, så stemmetallene tydede på, at hverken VK-helhedsplanen eller socialdemokraternes valgoplæg interesserede vælgerne synderligt. Socialdemokratiet stod for den største tilbagegang med et tab på ni mandater. Venstre mistede to mandater, og De Konservative fik en fremgang på fire.

De mandatmæssige vindere af valget blev SF og CD med en fremgang på henholdsvis ti og ni mandater. Retsforbundet mistede alle sine fem mandater og gled dermed ud af Folketinget.

Efter valget indledte det svækkede Socialdemokrati forhandlinger med SF og De Radikale om regerings-dannelse, men parterne viste sig at være for langt fra hinanden. De Radikale pegede dog fortsat på Anker Jørgensen som statsminister, og ved udgangen af december dannede Anker Jørgensen derfor endnu en mindretalsregering kun bestående af Socialdemokratiet, som fortsat måtte fægte sig frem med skiftende folketingsflertal.