Folketingsvalget 1964

Artikler

Valgets udskrivelse

Folketingsvalget den 22. september 1964 blev udskrevet, da den ordinære valgperiode på fire år udløb i løbet af efteråret. Valget kom i kølvandet på en politisk strid om et regeringsforslag om jordlove, der var blevet forkastet ved en folkeafstemning den 25. juni 1963. Den siddende regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre med statsminister Jens Otto Krag i spidsen (S) havde dermed lidt nederlag. Den politiske situation var ydermere således, at man i Det Radikale Venstre i stigende grad overvejede at løsne sig fra Socialdemokratiet, bl.a. foranlediget af den nye radikale partileder, Hilmar Baunsgaard.

Valgets temaer

De Radikale havde gjort et fortsat regeringssamarbejde afhængigt af, at S og R fik flertal, og at De Radikale fik fremgang ved valget. Det tydede meningsmålingerne imidlertid ikke på. På den borgerlige side fastholdt Venstres formand, Erik Eriksen, den tætte alliance med De Konservative.

Valgets resultat

Valget blev et valg uden de store forskydninger. De Konservatives fremgang med fire mandater repræsenterede den største vælgervandring. Socialdemokratiet beholdt sine 76 mandater, mens Det Radikale Venstre gik tilbage med et enkelt mandat til i alt 10. Socialistisk Folkeparti og det borgerlige parti De Uafhængige gik hver et mandat tilbage, til henholdsvis 10 og 5 mandater.

Med det valgresultat var muligheden for en fortsættelse af SR-regeringen faldet bort, men De Radikale sad endnu en gang med nøglen til regeringsdannelsen. Forgæves forsøg på at få dannet en bredere regering, som De Radikale ønskede, var imidlertid hurtigt overståede. Resultatet blev derfor en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra De Radikale. Men denne støtte var måske mindre varm, end den havde været tidligere.

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk