Folketingsvalget 1960

Artikler

Valget den 15. november 1960 blev udskrevet af den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann. Det skete efter et turbulent år, hvor den foregående statsminister, H. C. Hansen (S), var død af kræft i februar. H. C. Hansen havde været sygemeldt i længere perioder siden 1958, og Jens Otto Krag (S) og Viggo Kampmann havde stået for ledelsen af regeringen imens, men alligevel var dødsfaldet kommet som et chok.

”Trekantregeringen”, der bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Retsforbundet, havde ledet landet siden folketingsvalget i 1957. Viggo Kampmann havde haft statsministerposten fra den 21. februar 1960, to dage efter H. C. Hansens død.

Valgets temaer

Socialdemokratiet gik til valg med sloganet ”Gør gode tider bedre”. Der havde været økonomisk fremgang og faldende arbejdsløshed i de tre år, regeringen havde haft magten, blandt andet fordi den internationale højkonjunktur nu også slog igennem i Danmark. Med den forbedrede økonomi fulgte også bedre lønninger, mere fritid og råd til flere forbrugsgoder såsom bil og ferie. Det var populært blandt vælgerne, og tiden var præget af fremtidsoptimisme.

Foruden de økonomiske spørgsmål var valgkampen præget af det nye parti Socialistisk Folkeparti, der var stiftet af den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Aksel Larsen. Partiet søgte at placere sig som et ikke-kommunistisk alternativ til Socialdemokratiet. Det blev i valgkampen hjulpet på vej af den karismatiske Aksel Larsen, der med brækket ben holdt valgtale fra sin sygeseng og også nåede at sende en hilsen til sin gamle mor.

Valgets resultat

Socialdemokratiet blev den ene af valgets store sejrherrer og gik syv mandater frem, så partiet nu havde hele 76 mandater i Folketinget – og det tal blev til 77, når man talte et af de færøske mandater med. Dermed var partiet lige så stort som de borgerlige partier tilsammen. Det Konservative Folkeparti gik to mandater frem til 32, Venstre tabte syv og havde nu 38, mens højrefløjspartiet De Uafhængige for første gang opnåede repræsentation med seks mandater.

Valgets anden store sejrherre og store overraskelse blev Socialistisk Folkeparti, der for første gang stillede op til valg. Det nye parti fik 150.000 stemmer og hele 11 mandater. SF's succes betød til gengæld at DKP måtte nøjes med 1,1 % af stemmerne og derved røg helt ud af Folketinget.

Regeringspartiet Retsforbundet røg overraskende også ud af Folketinget, mens De Radikale mistede tre mandater. Herefter manglede de to tilbageværende regeringspartier, Socialdemokratiet og De Radikale, et enkelt mandat for at have flertal. Da de ikke ønskede at være afhængige af SF, som mange stadig anså som kommunister i forklædning, blev regeringsdannelsen løst ved at udnævne det ene af de to grønlandske medlemmer til grønlandsminister, hvorved de kunne mønstre et flertal. Kampmann fortsatte således som statsminister, men nu for en socialdemokratisk-radikal regering.

Regeringen Viggo Kampmann II efter valget
Regeringen Viggo Kampmann II efter valget. Regeringen bestod af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1960. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1960 I forhold til folketingsvalget i 1957
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1957 Pct. af stemmer 1957
Socialdemokratiet

S

Viggo Kampman 1.023.794 42,10% 76 +6 +2,70%
Det Radikale Venstre RV Jørgen Jørgensen 140.979 5,80% 11 -3 -1,98%
Det Konservative Folkeparti K Poul Sørensen 435.764 17,92% 32 +2 +1,30%

Venstre

V

Erik Eriksen

512.041 21,05% 38 -7 -4,01%
Socialistisk Folkeparti SF Aksel Larsen 149.440 6,14% 11 - -
De Uafhængige U Iver Poulsen 81.134 3,34% 6 +6 +1,04%
Retsforbundet RF J.M. Pedersen 52.330 2,15% 0 -9 -3,16%
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Knud Jespersen 27.298 1,12% 0 -6 -2,01%
Slesvigsk Parti SP 9.058 0,37% 1 0 -0,03%
Uden for partierne Uden 109 0,00% 0 0 0,00%
I alt 2.431.947 100,0% 175
Stemmeberettigede 2.842.336
Afgivne gyldige stemmer 2.431.947
Valgdeltagelse i pct. 85,8%
Spærregrænse

Valgloven fra 1953 medførte, at partierne skulle opfylde mindst et af tre krav før de var berettigede til tillægsmandater.

  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få 60.000 stemmer.
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i hver af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 1960
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i 1960
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1960
Den procentvise fordeling af stemmer efter valget i 1960
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i henholdsvis 1960 og 1957
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i henholdsvis 1960 og 1957
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik