Folketingsvalget 1939

Artikler

Valgets udskrivelse

Den 3. april 1939 blev der afholdt folketingsvalg. Selvom den hidtidige valgperiode var ved at være udløbet, var den konkrete årsag til valgets udskrivelse den grundlovsændring, som regeringen søgte at gennemføre.

I februar 1937 var der blevet nedsat en forfatningskommission, der skulle udforme et forslag til en grundlovsændring, der blandt andet skulle nedsætte valgretsalderen og nedlægge Landstinget, som Socialdemokratiet og De radikale ønskede afskaffet. Venstre var imod forslaget, mens Det konservative folkeparti officielt støttede forslaget, selvom flere konservative folketingsmedlemmer var skeptiske. Det var således Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, samt Det Konservative Folkeparti, som havde sammenstykket ændringsforslaget. Man ville afskaffe Landstinget og i stedet danne et Rigsting, som skulle have 70 medlemmer, 35 fra Folketinget, 1 færing og 34 politikere fra landslisterne. Antallet af folketingsmedlemmer skulle nedsættes fra 149 til 140 medlemmer, der alle skulle vælges direkte ved almindeligt valg. Derudover ville man nedsætte valgalderen til 23 år og holde valg til begge ting på den samme dag.

Grundlovsforslaget blev vedtaget den 11. marts 1939 i både Lands- og Folketing. På grund af loven om grundlovsændringer skulle der herefter afholdes Folketings- og Landstingsvalg, som atter skulle stemme om forslaget. Herefter skulle forslaget til folkeafstemning.

Valgets temaer

Under valgkampen forsøgte Venstre at vinde konservative stemmer ved at angribe grundlovsforslaget, fordi der var flere konservative, der var imod grundlovsændringen. Venstre og Det Konservative Folkeparti kritiserede herudover regeringen for de høje skatter, den meget høje arbejdsløshed og for valutacentralens store indblanding i erhvervslivet. Regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, angreb til gengæld Venstre og Det Konservative Folkeparti på deres uenigheder partierne i mellem, og på den splittelse der var i Det Konservative Folkeparti. Herudover var også det danske nazistparti DNSAP, det kommunistiske DKP og det nye parti Dansk Samling, aktive i valgkampen.

Valgets resultat

11 partier opstillede til Folketingsvalget i april 1939, hvoraf 6 af partierne var små partier, som sammenlagt fik 11% af stemmerne. Det Frie Folkeparti havde skiftet navn til Bondepartiet og fik 4 mandater, DKP 3, Retsforbundet 3, DNSAP 3, mens Dansk Samling og Nationalt Samvirke ingen mandater fik. Slesvigsk Parti fik 1 mandat. Venstre gik frem med 2 og endte på 30 mandater, og Det Konservative Folkeparti blev på 26 mandater ligesom ved sidste valg. Socialdemokratiet gik tilbage fra 68 til 64 mandater, mens Det Radikale Venstre beholdt også deres 14 mandater fra sidste valg. Den socialdemokratiske/radikale Stauning-regering fortsatte efter valget med et flertal, men valgresultatet var et nederlag for Socialdemokratiet, der for første gang i 20 år gik tilbage ved et valg. For det nazistiske DNSAP var valget imidlertid en lille sejr. De fordoblede deres stemmetal til ca. 30.000 og blev for første gang repræsenteret i Folketinget.

Efter Landstingsvalget samme måned vedtog begge ting grundlovsforslaget i april-maj 1939. Folkeafstemningen om ændringen blev afholdt den 23. maj 1939. Ved en ændring af grundloven krævedes det, at 45 % af alle stemmeberettigede stemte ja til ændringen. Venstre opfordrede deres vælgere til ikke at stemme, da sofavælgere talte som en nej-stemme. Blandt de der stemte var der overvældende flertal for et ”ja”, men da ja-stemmerne kun udgjorde 44,5 % af de stemmeberettigede, blev grundlovsændringen ikke gennemført. Først i 1953 lykkedes det at ændre grundloven.