Folketingsvalget 1932

Artikler

Valgets udskrivelse:

Valget blev afholdt den 16. november 1932, cirka 3½ år efter at den socialdemokratisk-radikale regering var tiltrådt i april 1929. Danmark var ligesom resten af verden blevet ramt af børskrakket på Wall Street i New York i efteråret 1929. Den nyvalgte socialdemokratisk-radikale regering søgte at håndtere den økonomiske krise gennem regulering af import og valutaforhold samt indførelse af skatte- og afgiftsstigninger. Venstre ønskede at sikre bedre forhold for landbruget, der var hårdest ramt af krisen, mens De Konservative ønskede at beskytte erhvervslivet gennem toldlovgivning. Alle partier vidste dog, at kompromiser var nødvendige i den vanskelige situation. Regeringen kunne derfor indgå forlig med skiftevis Venstre og Det Konservative Folkeparti om den økonomiske politik, der blandt andet medførte offentligt anlægsbyggeri for at afhjælpe arbejdsløsheden. Et landstingsvalg i efteråret 1932 skærpede dog partiernes forskellige standpunkter, og da valgresultatet ikke gav regeringspartierne flertal i Landstinget, ønskede statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) at få afprøvet regeringens legitimitet ved at udskrive folketingsvalg til afholdelse den 16. november 1932.

Valgets temaer:

Den økonomiske politik var det altoverskyggende tema i valgkampen. Især oprettelsen af Valutacentralen i begyndelsen af 1932 og dens økonomiske rolle blev centrale temaer, og folketingsvalget i 1932 kaldes også 'valutavalget'. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ønskede større regulering af økonomien for at nedbringe den støt stigende arbejdsløshed. Det Konservative Folkeparti mente, at lavere lønninger og større told på importvarer var løsningen på arbejdsmarkedets og erhvervslivets problemer. Venstre ønskede, stærkt presset af den nye landbrugsorganisation Landbrugernes Sammenslutning (LS), at devaluere kronen for at forbedre landbrugets eksportmuligheder. Venstre talte også for en markant nedskæring af de offentlige udgifter, herunder forsvarsudgifterne, som man året før i samarbejde med den socialdemokratisk-radikale regering havde sænket i forbindelse med regeringens nedrustningsplaner. Det var Det Konservative Folkeparti stærkt imod. Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet stod begge for alternativer til de eksisterende partiers økonomiske tænkning. Kommunisterne med Aksel Larsen (1897-1972) i spidsen ønskede at skabe et nyt samfund ud fra en sovjetrussisk og planøkonomisk model, hvilket ved dette valg vandt gehør i de dele af arbejderklassen, hvor arbejdsløsheden havde ramt hårdest. Derimod fik DNSAP, det nye danske nazistparti, ikke megen opmærksomhed under valgkampen, hvor det kun opstillede i Sønderjylland samt med løsgængere enkelte andre steder.

Valgets resultat:

Den socialdemokratisk-radikale regering opretholdt sit flertal efter valget. Socialdemokratiet vandt et enkelt mandat og sad nu på i alt 62. Det Radikale Venstre fik en tilbagegang på 2 mandater til samlet 14. Partiet tabte primært stemmer hos sine landbovælgere i Jylland. Valgets store taber blev dog Venstre, som af mange af sine traditionelle vælgere blev beskyldt for at have været for villig til at indgå forlig med regeringen. Partiet tabte i alt 5 mandater, så partiets folketingsgruppe nu kun talte 38 mand, hvilket var det dårligste resultat siden 1910. I partiets folketingsgruppe var der som følge af valget en udskiftning, hvor flere kandidater med tilslutning til Landbrugernes Sammenslutning 'stjal' mandater fra siddende folketingsmedlemmer. Det Konservative Folkeparti lukrerede på Venstres tilbagegang og vandt 3 mandater til i alt 27. Retsforbundet fortsatte sin fremgang og kunne med et yderligere mandat nu mønstre 4 folketingsmedlemmer. Især radikale og venstrevælgere havde flyttet deres stemme til Retsforbundet. Det stærkt agiterende Danmarks Kommunistiske Parti klarede med nød og næppe betingelserne for at få to tilllægsmandater, og partilederen Aksel Larsen (1897-1972) og Arne Munch-Petersen (1904-1940), der var opstillet i Sønderjylland, kom i Folketinget.

Valgets resultat betød, at regeringen Stauning-Munch kunne fortsætte. Koalitionen havde tabt et enkelt mandat, men oppositionen stod endnu svagere. Valget blev også betragtet som en blåstempling af Valutacentralen og tvang Venstre bort fra sin modstand mod økonomisk statsinterventionisme. Den kompromissøgende politik fortsatte i den kommende tid med flere forlig herunder Kanslergadeforliget i 1933 - der fik afgørende indflydelse på den politiske danmarkshistorie.

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1929 - 1932
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1929-1953 (1977)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

arbejdsløshed Danmark 1900-1950 Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) Det Konservative Folkeparti Det Radikale Venstre Folketing og rigsdag Kernestof dansk demokrati Kernestof ideologiernes kamp mellemkrigstiden Pelle Mortensen Retsforbundet Socialdemokratiet Sønderjylland Thorvald Stauning Venstre økonomisk politik

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1929 - 1932
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1929-1953 (1977)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk