Folketingsvalget 1906

Artikler

Valgets udskrivelse:

Venstres konseilspræsident J.C. Christensen (1856-1930) udskrev folketingsvalg til afholdelse den 29. april 1906. Valget blev udskrevet på grund af Grundlovens daværende bestemmelse om nyvalg hvert tredje år. J.C. Christensen havde i januar 1905 overtaget konseilspræsidentskabet fra J.H. Deuntzer (1845-1918), der måtte gå af på grund af manglende opbakning i Venstrereformpartiet. J.C. Christensen havde dog været ministeriets reelle politiske leder siden systemskiftet i 1901.

I forbindelse med sin overtagelse af ministeriets ledelse havde han samtidig påtaget sig hvervet som forsvarsminister, der samlede krigs- og marineministerierne i én portefølje. Grunden til dette var primært, at man på Rigsdagen skulle forhandle om en nyordning af forsvarspolitikken, som var omdiskuteret. J.C. Christensen havde gennem forbindelser i det danske militær viden om den tyske holdning til det danske forsvar, og derfor ønskede han kontrol over og indflydelse på processen fra start til slut. I forbindelse med sin tiltrædelse havde han i januar 1905 krævet fuld tilslutning til en forsvarspolitik, der ikke medførte reduktion af udgifterne, fra Venstrereformpartiets rigsdagsgruppe. Denne støtte kunne 13 af de 74 medlemmer ikke garantere, hvorefter de blev ekskluderet. I maj 1905 sluttede disse - nu 15 - sig til det nystiftede parti, Det Radikale Venstre, der i sit program ønskede militær neutralitet og en nedbringelse af forsvarsudgifterne.

Valgets temaer:

Et af valgets temaer var selvsagt den forsvarspolitiske linje, der året før havde sprængt Venstrereformpartiet. J.C. Christensen havde gennem sin kontakt i det danske forsvar, kaptajn L.C.F. Lütken (1863-1918), modtaget hemmelige efterretninger om den tyske holdning til det danske forsvar. Oplysningerne havde mindsket J.C. Christensens tro på et svækket forsvar, og han måtte derfor finde nye samarbejdspartnere om forsvarspolitikken til højre i folketingssalen.

Et andet tema var en begyndende debat om en grundlovsændring, der skulle bane vejen for lige og almindelig valgret for flere befolkningsgrupper, fx kvinder og tyende. Særligt Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre førte an i denne debat, idet de så en mere demokratisk valgret som en naturlig konsekvens af Systemskiftet i 1901. Ved folketingsvalget i 1906 havde blot 16,8 % af den samlede danske befolkning valgret. Venstreregeringen bakkede også op om dette krav, i første omgang til kommunalvalgene. Generelt sås der flere sammenfaldende interesser mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Det nystiftede parti ønskede, ligesom Socialdemokratiet, markante sociale forbedringer for de lavest stillede og henvendte sig især til den voksende husmandsstand.

Valgets resultat:

Sprængningen af Venstrereformpartiet i 1905 førte naturligt til et tab af mandater for partiet, der fik en større tilbagegang i stemmer og endte på 55 mandater. Det nye parti, Det Radikale Venstre, kom ind med 9 mandater og havde især succes i København og på resten af Sjælland - til gengæld vandt det ikke et eneste mandat i Jylland, ligesom Venstrereformpartiet nærmest var usynligt i hovedstaden. Socialdemokratiet havde fremgang og øgede sit mandattal fra 16 til 24. En af de nye socialdemokrater på tinge var den unge partifunktionær, Thorvald Stauning (1873-1942), der senere blev statsminister. Højre havde en forholdsvis stor fremgang i stemmer, men havde svært ved at omsætte det til mandater på grund af valgmetoden med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Denne valgmetode betød, at landet deltes op i 114 valgkredse, hvor kandidaten med flest stemmer blev valgt, mens de resterende stemmer i princippet var spildt.

I flere kredse vandt det stærkt agiterende og fremadstormende Socialdemokrati mandater, selvom deres stemmeandel i disse lå under 50 %. Det fik flere konservative til at efterlyse et borgerligt samarbejde, hvis funktion skulle være at stoppe Socialdemokratiets fremgang og Venstrereformpartiets uforholdsmæssigt store antal mandater. Det moderate Venstre, som havde været uden reel indflydelse siden Systemskiftet, tabte 3 mandater og måtte for femte valg i træk se sin folketingsgruppe reduceret. Valgresultatet betød, at J.C. Christensens regering kunne fortsætte, omend dens flertal var skrøbeligt og ofte måtte dannes fra sag til sag.

Statistik:

Fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1906. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik   

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1906. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1906. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik  

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1906 og 1903. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik      

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1903 - 1906
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Bang, I.M.: Rigsdagsvalgene 1895-1910 (1911)

Udgiver
danmarkshistorien.dk