Folketingsvalget 1903

Artikler

Valgets udskrivelse:

Den 15. maj 1903 blev der udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 16. juni samme år. Systemskiftet havde i 1901 indført folketingsparlamentarismen, hvilket havde ført til dannelsen af landets første Venstre-ministerium med J.H. Deuntzer (1845-1918) som konseilspræsident og regeringsleder. Hans ministerium var dog reelt ledet af Venstrereformpartiets leder J.C. Christensen (1856-1930), der selv besad posten som kultusminister. Efter råd fra justitsminister P.A. Alberti (1851-1932) havde J.C. Christensen tilgodeset alle fløjene i det meget brede Venstreparti ved at udnævne den radikale fløjs ubestridte symbolskikkelse, Viggo Hørup (1841-1902), som minister for offentlige arbejder. Udskrivelsen af valget var taktisk. J.C. Christensen håbede at kunne forhindre en socialdemokratisk fremgang på baggrund af udsigten til det tyske socialdemokratis fremgang ved det tyske rigsdagsvalg, der også skulle afholdes den 16. juni 1903. Det nye ministerium lancerede derfor op til valget en stor mængde ny lovgivning, blandt andet en skattereform og en ny skolelov.

Valgets temaer:

Venstre-ministeriets reformarbejde havde medført en demokratisering af skole og kirkevæsen, og dette blev selvsagt et tema for valgkampen. Den nye skattereform var også et stridspunkt. Reformen havde som noget nyt indført indkomst- og formueskat og afskaffet flere former for beskatning, blandt andet hartkornsbeskatningen. Reformen medførte, at bybefolkningen skulle betale mere i skat, mens landbruget, som Venstrereformpartiets jyske fløj i høj grad repræsenterede, slap noget billigere. Derudover gav forsvarspolitikken anledning til intern uro i regeringen, hvor man ikke var enige om spørgsmålet om Københavns befæstning, der både under og efter provisorietiden (1877-1894) havde været et politisk stridspunkt. Venstrereformpartiet havde i sin tid som opposition været imod forhøjelse af militærudgifterne, mens Det Moderate Venstre havde accepteret en vis udvidelse ved et forlig i 1894. Med regeringsmagten i hånden blev holdningen hos Venstrereformpartiet dog mere tvetydig. Der blev nedsat en forsvarskommission, som skulle udarbejde et forslag til en ny forsvarspolitik. På den radikale fløj fandtes dog megen modstand mod dette, hvilket to år senere - i 1905 - førte til en sprængning af partiet og dannelsen af Det Radikale Venstre.  

Valgets resultat:

Venstrereformpartiet bevarede sit store flertal og fik 74 mandater i Folketinget, omend partiet måtte aflevere et par mandater på trods af en højere stemmeandel. Det skyldtes valgsystemet - flertalsvalg i enkeltmandskredse - idet kun den kandidat, der havde flest stemmer blev valgt, mens resten af stemmerne principielt var tabte. Det var især en fordel for partier med et stort vælgergrundlag i provins- og landdistrikter. Skattereformerne påvirkede formodentlig Venstrereformpartiets resultat, da regeringspartiet især tabte stemmer og mandater i København. Højre fik, måske af samme årsag, en fremgang på 4 mandater til 12. Netop valgsystemet opførte sig ved dette valg atypisk, da Venstrereformpartiet, der godt nok blev vældigt overrepræsenteret, ved dette valg gik frem i antal stemmer, men måtte aflevere mandater. Det helt modsatte skete for Højre, der dog stadig var kraftigt underrepræsenteret i forhold til dets stemmeandel. Socialdemokratiet fortsatte sin fremgang og vandt 2 mandater, så dets folketingsgruppe nu talte 16 medlemmer. Det betød, at partiet for første gang var det næststørste i Folketinget. Det Moderate Venstre fortsatte sin tilbagegang, både hvad angik stemmer og mandater, selvom de igen ved dette valg blev overrepræsenteret på grund af flertalsvalg- og enkeltkredssystemet. Valgets resultat betød, at Ministeriet Deuntzer kunne fortsætte, omend den interne splittelse om forsvarspolitikken skulle vise sig at blive skæbnesvanger for Venstrereformpartiet i den kommende valgperiode.

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1901 - 1903
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Bang, I.M.: Rigsdagsvalgene 1895-1910 (1911)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Danmark 1900-1950 Det Radikale Venstre Folketing og rigsdag Højre Kernestof dansk demokrati Militær Pelle Mortensen Socialdemokratiet Venstre

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1901 - 1903
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Bang, I.M.: Rigsdagsvalgene 1895-1910 (1911)

Udgiver
danmarkshistorien.dk