Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Folketingsvalg siden 1953

Temaer

Dette tema omhandler de danske folketingsvalg siden 1953 med fokus på valgenes temaer og resultater. Formålet er at give en let overskuelig historisk oversigt over kernen i det repræsentative danske demokrati – nemlig valgene til Folketinget, hvor de stemmeberettigede borgere vælger repræsentanter til Folketinget, hvorfra regeringerne udgår. Til det formål indeholder temaet grafik, data og beskrivelser for hvert valg samt beskrivelser, quizzer og regeringsoversigter for hver periode.

Temaet er inddelt i følgende perioder:

Socialdemokraternes tid 1953-1968

Mellemspil 1968-1973

Krisetider 1973-1982

Schlüter-tiden 1982-1993

Nyrup-tiden 1993-2001

Regeringer efter 2001

 

Temaet sætter fokus på, hvordan folketingsvalgene har udviklet sig gennem tiden i takt med ændringer i det omkringliggende samfund, fremkomsten af nye partier, afviklingen af andre partier og udviklingen inden for de traditionelle, gamle partier; dvs. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Danmark er et repræsentativt demokrati, hvis form siden 1901 har været parlamentarismen. Med parlamentarisme i den danske udgave forstås det forhold, at der ikke i Folketinget må være et flertal mod regeringen. Det kaldes også negativ parlamentarisme. En regering behøver altså ikke have fast flertal, men skal blot sikre sig tilstrækkelig parlamentarisk støtte fra partier uden for regeringen for at kunne dannes og herefter føre en politik, der sikrer, at et flertal i Folketinget ikke kræver dens afgang. Mange danske regeringer har derfor været mindretalsregeringer, ofte med midterpartiet Det Radikale Venstre som del af sit parlamentariske grundlag, og en stor del af politikken er blevet gennemført med samarbejde henover den politiske midte.

Siden 1915 har valgsystemet i Danmark haft karakter af forholdstalsvalg, hvilket betyder, at mandatfordelingen følger stemmefordelingen, idet alle stemmer tælles med i den samlede mandatfordeling. Det står i kontrast til valgsystemet med enkeltkredse, hvor kun et enkelt mandat er på spil i hver valgkreds, og alene vinderen opnår parlamentarisk repræsentation. Det sidstnævnte system fører som regel til topartisystemer, som det kendes i Storbritannien, mens lande med forholdstalsvalg ofte har flerpartisystemer. Danmark har således et flerpartisystem, hvor intet parti siden indførelsen af parlamentarismen har haft absolut flertal i Folketinget. På grund af den lave spærregrænse, der efter grundlovsændringen i 1953 var på 60.000 stemmer og derefter blev ændret til 2 % af stemmerne, har Danmark traditionelt set haft relativt mange partier repræsenteret i Folketinget. De få flertalsregeringer har derfor været koalitionsregeringer bestående af mindst to partier. De fleste regeringer har imidlertid været mindretalsregeringer, som har været muliggjort af den negative parlamentarisme.

Temaets opbygning og indhold

Temaet er opbygget med periodeinddelinger, hvorunder er placeret materiale om hvert valg siden 1953. Hver periode indledes med en periodeskrivelse, hvor den politiske udvikling beskrives, og som indeholder links til andet relevant materiale på hjemmesiden, herunder valgquizzer, oversigter over regeringer i den givne periode og politikerbiografier.

Under hver periode findes sider om de enkelte valg. Hver valgside indeholder diagrammer og tabeller med stemmefordelingen samt en valgbeskrivelse med valgets temaer og resultater. Dernæst findes links til artikler om partier, begivenheder og politikere og kildelinks til eksempelvis partiprogrammer og historisk vigtige taler.

Der findes kun valgdata for valgene i selve Danmark. De resterende 4 nordatlantiske mandater er imidlertid berørt i valgbeskrivelserne, i det omfang de har været afgørende for valgets udfald. Siden indeholder kun valgdata tilbage til det skelsættende år 1953, da Landstinget blev nedlagt, og Danmark blev et etkammersystem med Folketinget som den eneste nationale forsamling i parlamentet.

Når du har klikket dig igennem hele temaet om folketingsvalgene, kan du teste dig selv i

Den ultimative folketingsvalgsquiz

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015