Fæstebrev, 1494

Kilder

Kildeintroduktion: 

Omkring år 1500 var størsteparten af jorden i Danmark ejet af adelen, kirken og kongen. Brugsretten til det meste af jorden blev overladt til fæstebønder, der drev fæstegårdene på betingelse af, at de leverede visse modydelser. Det indebar som regel, at fæstebonden skulle betale en årlig afgift til godsejeren (landgilde) og levere et antal arbejdstimer på godsets hovedjord (hoveri). Fæstevæsenet kendes helt tilbage fra 1200-tallet, og systemet var dominerende indtil landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet, hvorefter jorden i stigende grad overgik til selveje. Det var dog først i 1919, at fæstevæsenet i Danmark blev afskaffet helt.

Fra 1500-tallet begyndte man at nedskrive fæstebetingelserne i såkaldte fæstebreve. Det nedenstående fæstebrev fra 1494 er et af de ældste bevarede. Heri fremgår det, at Poul Smed fæstede gården Tuelstorp ved Lemvig, som hørte til Kong Hans’ krongods. Brevet var en kontrakt mellem fæsteren og kongen, hvor Poul Smed forpligtigede sig til at holde gården i god stand samt at betale en række afgifter. Til gengæld måtte han beholde gården i resten af sin levetid og kunne leve under kongens beskyttelse.

Herunder foreligger fæstebrevet først i den oprindelige ordlyd og dernæst i en udgave, hvor sproget og stavningen er moderniseret af redaktionen på danmarkshistorien.dk.

Et Fæstebrev paa en Bondegaard af K. Hans, 1494.

Wii Hans met guds Nade Danmarcks Noriges Vendes oc gothes Koning, udwald Koning til Sverrige, Hertug udi Slesuig, oc udi Holsten Stormarn oc Ditmersken Hertug, Greffue i Oldenberg oc Delmenhorst. Gøre alle vitherligt at wii aff wor sønderlige gunst oc nade haffue unt oc tilladet oc met thette wort obne breff unne oc tillade at thenne breffuiser pouel smed maa oc skal haffue nyde bruge oc beholde wort oc kronens bonde gord Twelstorp met sin rette tillegelse fraa Aspemarck oc til then hoffuit agher som ligger norden hoss Capell met een lund som ther oc tilhører, swolenge han leffuer, doch met swo skel at han skal forne Gaard bygge forbetre oc i gode madhe holde oc giffue oss ock kronen ther aarlige aff een fierding smør two grot leding ock een marck fore gesterij, eller holde gesterij. Oc unne wii ock tillade, at han maa were frii for alle towg. Sameledes anamme wii oc, oc unfange hannom, hans husfrw, børn, hion, thienere oc godtz udi wor konninglige friid, hegen, wern ock Beskermelse besønderlige at forsware til rette, fforbiwdendes alle, i hwo the helt ere eller were kwnne, hannom heremod at hindre, hindre lade, dele, mødhe, platze eller i noger made at uforette. Under wort hylleste og nade. Datum in opido nostro Marieagher in profesto beate agatte virg. Anno dni Mcdxciiij. Nostro sub signeto. Relator Jacob ieipsen.

 

Fæstebrevet i en sprogligt moderniseret udgave udarbejdet af redaktionen på danmarkshistorien.dk:

 

Et fæstebrev fra en bondegård ejet af Kong Hans, 1494.

Vi Hans med Guds nåde Danmarks, Norges, Vendernes og Goternes konge, udvalgt konge til Sverige, hertug af Slesvig, og i Holsten Stormarn og Ditmarsken hertug, greve i Oldenborg og Delmenhorst. Gør alle vitterligt at Vi af vor synderlige[1] gunst og nåde har undt og tilladt og med dette Vort åbne brev under og tillader at denne brevviser Poul Smed må og skal have, nyde, bruge og beholde Vores og kronens bondegård Tuelstorp med sin rette tillæggelse fra Aspemark og til den hovedager som ligger mod nord ved Kabbel[2] med en lund som der også hører til, så længe han lever, dog med to betingelser, at han skal førnævnte gård forbedre og holde i god stand og give Os og kronen årligt en fjerding[3] smør, to grot[4] leding[5] og en mark[6] for gæsteri[7], eller holde gæsteri. Så under Vi og tillader, at han må være fri for alle tog[8]. Desuden indlemmer Vi, og undfanger ham, hans hustru, børn, tjenestefolk, tjenere og gods i Vor kongelige fred, hegn, værn og beskærmelse i særdeleshed for at forsvare hans ret mod alle, hvem det end måtte være, der vil ham hindre, lade hindre, sagsøge, møde[9], platze[10] eller på nogen måde forurette. Under Vor hyldest og nåde. Datum in opido nostro marieagher in profesto beate agatte virg. Anno dni Mcdxciiij. Nostro sub signeto.[11]Relator Jacob Jepsen.


Ordforklaringer m.m.

[1] Synderlige: særlige, specielle.

[2] Kabbel: herregård, der ligger 2 km nord for Lemvig

[3] Fjerding: rummål svarende til en kvart tønde.

[4] Grot: en møntenhed, der stammer fra Frankrig. 1 skilling grot svarede til 12 skilling. 1 mark = 16 skilling = 192 penning.

[5] Leding: oprindeligt en slags værnepligt, hvor landets bønder var forpligtet til at deltage i landets forsvar. Her er der dog snarere tale om, at der skal betales en skat til opretholdelsen af landets forsvar.

[6] Mark: møntenhed.

[7] Gæsteri: kongens ret til at blive forplejet på sine undersåtters gårde. Og her er betingelsen altså, at bonden skal betale en afgift, hvis han ikke får besøg af kongen (hvilket han næppe gør).

[8] Tog: der henvises formentlig til sandemandstog, hvilket betyder en kendelse afsagt af nævninge. I så fald betyder sætningen, at Poul Smed fritages for at møde som nævning på tinget.

[9] Møde: volde besvær eller ulejlighed.

[10] Platze: plattysk for at sagsøge med det formål at genere og presse en modpart.

[11] ”Givet i Vor by Mariager dagen før den salige jomfru Agathes dag [dvs. 4. februar] i året efter Kristi fødsel 1494. Under vores segl.”