Lov om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder samt det offentliges Tilsyn hermed, 11. april 1901

Kilder

Kildeintroduktion:

Fabriksloven fra 1901 samlede og skærpede to tidligere love: fabriksloven (1873) og maskinbeskyttelsesloven (1889). Den første fabrikslovs formål var at regulere børn og unge menneskers arbejde på fabrikkerne, mens maskinloven fokuserede på arbejdernes sikkerhed og forebyggelse af ulykkestilfælde i forbindelse med deres arbejde med maskiner. Loven fra 1901 strammede regler og tilsyn med fabrikkerne. Samtidig blev mindre håndværks- og industrivirksomheder omfattet, ligesom aldersgrænsen for børnearbejde blev hævet fra 10 til 12 år. Desuden fik kvinder ret til fire ugers barsel. 

Lov om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder samt det offentliges Tilsyn dermed*).

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

I.

§ 1.
Fabriker og fabrikmæssig drevne Værksteder samt andre Haandværks- og Industrivirksomheder, i hvilke regelmæssig et større Antal Arbejdere samtidig beskæftiges uden for deres Hjem udelukkende eller væsentligt i overdækkede Rum, og som findes at burde inddrages under Bestemmelserne i denne Lov, ere undergivne et under Indenrigsministeren henlagt Arbejds- og Fabriktilsyn. Virksomheder, der alene bestrides ved den paagældendes eget Arbejde med Bistand af Hustru og Børn, inddrages dog i intet Tilfælde under Tilsynet; det samme gælder om Landbrugsvirksomheder, herunder Mejerier.
For bestemte Arter af Erhvervsvirksomhed uden for Landbrug, Havebrug, Skovbrug, Fiskeri og Søfart, som ikke falde ind under foranstaaende Forskrift, kan det paa Forslag af en Kommunalbestyrelse ved en af Indenrigsministeriet godkendt Vedtægt efter indhentet Erklæring af Arbejdsraadet fastsættes for den paagældende Kommune, at Anvendelse af Børn, som ikke er lovligt udskrevne af Skolen, enten indskrænkes eller ganske forbydes, og at Anvendelse af Personer, der vel ere lovligt udskrevne af Skolen, men endnu ikke have fyldt 18 Aar, indskrænkes i det Omfang, som skønnes nødvendigt for de paagældendes Sundhed og Sædelighed – dog inden for de for Virksomheder under Arbejds- og Fabriktilsyn i det efterfølgende angivne Grænser. Overholdelsen af de ad denne Vej trufne Bestemmelser er Polititilsyn underkastet.

§ 2.
Enhver Arbejdsgiver i Haandværk og Industri, som i samme Bedrift beskæftiger flere end 5 Arbejdere, eller som – uden Hensyn til Antallet af de af ham beskæftigede Arbejdere – i sin Virksomhed benytter mekanisk Kraft, der tilvejebringes ved Hjælp af Damp, Gas, Petroleum, Elektricitet eller lignende, skal paa dertil bestemte Blanketter, som uden Betaling kunne faas udleverede hos Arbejds- og Fabriktilsynet, gøre Anmeldelse til dettes Direktorat, med Angivelse af Bedriftens Art og Antallet af de beskæftigede Arbejdere af de forskellige i Loven omhandlede Aldersklasser, Bevægkraftens Art og Størrelse samt andre Oplysninger, ved hvilke Bedriftens Karakter lader sig godtgøre. Denne Anmeldelse skal for de nu bestaaende Virksomheder, med Hensyn til hvilke den dog kan undlades ved dem, der alt ere under Fabriktilsyn, finde Sted i Løbet af 30 Dage efter denne Lovs Ikrafttræden. For Virksomheder, der fremtidig komme ind under Bestemmelsen, skal Anmeldelsen ske senest i Løbet af 8 Dage, efter at Arbejdet i disse er begyndt. For saa vidt Virksomheden herefter skønnes at burde undergives Tilsyn efter denne Lov, gives der den paagældende Arbejdsgiver skriftlig Meddelelse herom. Er vedkommende Arbejdsgiver utilfreds med Afgørelsen, kan denne i Løbet af 14 Dage indankes for Arbejdsraadet, hvis Kendelse atter inden 14 Dage efter sammes Afsigelse i Tilfælde af Uoverensstemmelse af Direktøren for Tilsynet kan indbringes for Indenrigsministeren til endelig Afgørelse.
Såvel Tilsynet som den paagældende Arbejdsgiver er paa ethvert senere Tidspunkt berettiget til at kræve Spørgsmaalet om Virksomhedens Inddragelse under eller Unddragelse fra Tilsynet undergivet ny Prøvelse, der da finder Sted efter samme Regler som angivet i 1ste stykke.
Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet er derhos berettiget til i statistisk Øjemed at kræve meddelt Oplysninger om Arbejdernes Antal, Køn, Alder, Sundhedsforhold og Lønforhold samt Maskinernes Antal, Art og Størrelse.

II.

§ 3.
Enhver, som vil oprette og drive en Fabrik eller omdanne et allerede bestaaende Anlæg til Fabrik, er berettiget til at indhente Tilsynets Udtalelse om, hvorvidt der er noget at indvende imod den lagte Plan af Hensyn til denne Lovs Bestemmelser; han skal i saa Fald til Direktoratet indsende en fuldstændig Plan over Arbejdstedets Indretning og de til samme førende Adgange med Oplysning om Arbejdsrummenes Benyttelse og Angivelse af Kraftmaskinens og de fra samme udgaaende Kraftoverføringsmidlers Beliggenhed. Tilsynet er desuden berettiget til ogsaa uden saadan Foranledning at fremsætte Indvendinger under Hensyn til nærværende Lovs bestemmelser mod Foranstaltninger eller Forhold ved Fabrikker under Opførelse, Ombygning eller Indretning.

§ 4.
Arbejdsteder, der ere Tilsyn undergivne i Medfør af Bestemmelsen i § 1, 1ste Stykke, samt Adgang til disse skulle være saaledes indrettet, at Arbejdernes Sundhed, Liv og Lemmer tilbørlig ere beskyttet saavel under selve Arbejdet som under Ophold paa Arbejdstedet.

For saa vidt Indretningen af Værksteder og Fabrikker ikke ved deres første Indretning er godkendt af Bygnings- eller Sundhedsmyndigheder i Henhold til Bestemmelser, der hjemle disse Ret til at give særlige Forskrifter for saadanne Arbejdsteders Opførelse og Indretning, kan der af Tilsynet gives særlige Paalæg i den anførte Henseende.

§ 5.
Arbejdslokalerne maa ikke overfyldes med Arbejdere, i hvilken Henseende det ved Indretningen af ny eller Omdannelse af ældre Arbejdsteder skal iagttages, at hver samtidigt beskæftiget Arbejder erholder mindst 8 Kubikmeter Luft.
Der skal på hensigtsmæssig Maade, eventuelt ved Luftfornyelse ad kunstig Vej, sørges for passende Luftskifte saa tilfredsstillende, som Virksomhedens Art tillader det; særlig gælder dette, hvor der udvikles Støv eller sundhedsfarlige Stoffer (Luftarter eller Dampe). Ligeledes bør der ved Ventilation og i fornødent Fald ogsaa ved Afspærring sørges for, at giftige Luftarter, Røg, Støv og stærk Hede, Damp og Stank, som kan udvikle sig i enkelte Arbejdsrum og under visse Dele af Bedriften, ikke trænge ind i andre Arbejdsrum.
Adgang til Arbejdsrum, i hvilke giftige Stoffer forarbejdes eller benyttes, skal være forbudt for andre end de Arbejdere, som der beskæftiges.
Hvad de ved mekanisk Kraft drevne Maskiner angaar, ere de Bestemmelser gældende, som findes i Lov af 12te April 1889 om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug  af Maskiner m.m.
Tapeter paa Vægge og Lofter skulle være forbudte i Lokaler, hvor Tilsynet anser Anvendelsen af dem for uheldige i hygiejnisk Henseende. Saavel Vægge og Lofter som navnlig Gulve skulle jævnlig rengøres, i hvilken Henseende Tilsyn kan give nærmere Forskrifter. Hvor Forholdene tillade det, skulle kalkede Vægge og Lofter derhos en Gang aarlig hvidtes.

§ 6.
Belysningen af Arbejdsrummene skal være tilstrækkelig saavel til Arbejdets Udførelse som til Iagttagelse af de i Rummene anbragte Maskiner og andre Genstande; for saa vidt kunstig Belysning benyttes, skal Anbringelsen af samme være forsvarlig. I Arbejdsrum, i hvilke der findes eller udvikler sig eksplosive eller let antændelige Luftarter, Dampe eller Støv, skal den kunstige Belysning ske paa betryggende Maade.
Opvarmning skal kunne paabydes i Arbejdslokaler, hvor der er stillesiddende Arbejde, og hvor Forholdene i øvrigt maatte kræve det.

§ 7.
Paa eller ved Arbejdstedet skal der være Adgang for Arbejderne til i den kolde Aarstid at nyde deres Maaltid i opvarmet Rum og, for saa vidt Forholdene tilstede det, at faa varmet deres Middagsmad, hvis den medtages eller bringes.

§ 8.
Senest 2 Aar efter nærværende Lovs Ikrafttræden udsteder Indenrigsministeren efter Arbejdsraadets Indstilling Regulativer, indeholdende Bestemmelser om, hvilke Fordringer med Hensyn til Lokalernes Størrelse, Indretning, Belysning, Opvarmning, Ventilation m.m. der til Gennemførelse af Bestemmelserne i §§ 4-6 skulle stilles til de enkelte Arter af Fabrikker og Værksteder i Henseende til de der beskæftigede Arbejderes Antal.
Disse Fordringer blive at gennemføre ved Indretning af ny og Omdannelse af ældre Anlæg. Ethvert under Tilsynet hørende Arbejdsted skal senest 10 Aar efter Regulativets Udstedelse fyldestgøre de i dette opstillede Fordringer.

III

§ 9.
Børn under 12 Aar maa ikke anvendes til Arbejde i de Tilsynet undergivne Virksomheder.
Børn over 12 Aar maa saa længe, indtil de ere lovligt udskrevne af Skolen, kun beskæftiges i de nævnte Virksomheder i 6 Timer i Døgnet, deri indbefattet ½ Times Hviletid efter højst 4 ½ Times Arbejde, og kun i Tiden mellem 6 Morgen og 8 Aften. De maa ikke benyttes til Arbejde i den Tid, hvor de skulle søge Skolen eller Konfirmationsforberedelsen, ej heller i den sidste 1 ½ Time før Skoletidens eller Konfirmationsforberedelsens Begyndelse. De maa ikke arbejde i Virksomheden paa Folkekirkens Søn- og Helligdage.

§ 10.
Unge Mennekser af begge Køn fra Udskrivning af Skolen til 18 Aars Alderen maa ikke anvendes til det i § 1 omhandlede Arbejde mere end 10 Arbejdstimer i Løbet af et Døgn, ej heller i Tiden før Kl. 6 Morgen eller efter Kl. 8 Aften. Denne Arbejdstid skal efter højst hver 4½ samlede Arbejdstimer være afbrudt af mindst ½ Times Hviletid. Ud over de saaledes fastsatte Arbejdstimer maa de ommeldte Personer ej heller anvendes til noget Arbejde i Fabrikkens eller Værkstedets Tjeneste uden for sammes Omraade. For unge Mennesker, der besøge tekniske Skoler eller Fagskoler, skal Arbejdstiden lægges saaledes, at den ikke hindrer dem i at benytte saadan Undervisning.
Indenrigsministeren kan dog efter Arbejdsraadets Indstilling paa derom indgivet Andragende tillade unge mandlige Arbejdere, der have fyldt 15 Aar, at arbejde i Tiden mellem Kl. 8 Aften og Kl. 6 Morgen i begrænset Omfang, naar saadant skønnes at være nødvendigt for deres faglige Uddannelse.

§ 11.
Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan saavel for Børn som for unge Mennesker tilstede Undtagelser fra de i §§ 9 og 10 indeholdte Regler om Arbejdstidens Afbrydelse, naar den af vedkommende Arbejdsgiver i Forslag bragte Arbejdsfordeling erkendes at være lige saa gunstig for Arbejderne som Reglen i de nævnte Paragraffer, dog at der om slige Undtagelser stedse sker Indberetning til Indenrigsministeren og til Arbejdsraadet.

§ 12.
Naar Arbejds- og Fabriktilsynet finder, at visse Arter af det i § 1, 1ste Stykke, omhandlede Arbejde ere særlig anstrengende eller skadelige for Sundheden eller af den Beskaffenhed, at en enkelt Arbejders Uforsigtighed kan blive farlig for de øvrige Arbejdere, kan det af Arbejdsraadet bestemmes, at en Forhøjelse af de i §§ 9 og 10 fastsatte Aldersgrænser bør finde Sted for dette Arbejdes Vedkommende, eller forbydes, at Personer under 18 Aar eller kvindelige Arbejdere deltage deri. Føler nogen sig brøstholden[1] ved Afgørelsen kan denne indankes for Indenrigsministeren. 

§13.
I Hvile- og Spisetider maa Børn og unge Mennesker ikke beskæftiges og ikke opholde sig i noget til Fabrikken eller Værkstedet hørende Rum, hvori der paa den Tid arbejdes, medmindre Tilsynet dertil har meddelt Arbejdsgiveren skriftlig Tilladelse.

§ 14.
Afvigelser fra de i §§ 9, 10 og 18 givne Bestemmelser kunne ikke finde Sted, medmindre Naturomstændigheder, Ulykkeshændelser eller andre lignende uforudsete Begivenheder have forstyrret den regelmæssige Drift eller udsætte den for Forstyrrelser, i hvilket Tilfælde Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet paa derom skriftligt indgivet Andragende for en i Tilladelsen nærmere begrænset Tid kan tilstede saadan Afvigelse, indtil den regelmæssige Drift atter er tilvejebragt eller sikret. Tilsynet har til Indenrigsministeren at gøre Indberetning om enhver saadan given Tilladelse. Det skal dog, hvor den ved Begivenheden bevirkede Forstyrrelse eller Skade kræver uopholdelig Udbedring, være tilstrækkeligt, at skriftlig Meddelelse om den derved nødvendiggjorte Afvigelse fra de foranførte Forskrifter samtidig med Arbejdets Paabegyndelse gives til Direktoratet.

§ 15.
Forinden nogen Arbejdsgiver antager et Barn eller ungt Menneske til Arbejde, som omhandles i § 1, 1ste Stykke, eller til Arbejde, for hvilket der i Medfør af Bestemmelsen i § 1, 2det Stykke, er fastsat Indskrænkninger, skal han forvisse sig om sammes Alder og Sundhedstilstand. I dette Øjemed skal det paagældende Barns eller unge Menneskes Alder oplyses ved en Fødselsattest, og Arbejdsgiveren skal ved en efter hans Begæring af vedkommende Embedslæge eller anden autoriseret Læge foretagen Undersøgelse sikre sig Bevis for, at den paagældendes legemlige Udvikling eller Helbredstilstand ikke skønnes at være til Hinder for, at han anvendes til det Arbejde, han skal udføre. Ved Bedømmelsen af den legemlige Udvikling maa Undersøgelsen særlig rettes paa, om den paagældendes Højde, Vægt eller Brystvidde er ringere end den normale for Personer af hans Alder; fornøden Oplysning i saa Henseende maa indeholdes i den af vedkommende Læge udstedte Attest.
Betalingen for Undersøgelsen og Udstedelsen af den fornødne Attest udredes af Arbejdsgiveren. For den første Udstedelse af Fødselsattest til Forevisning ved den heromhandlede Lejlighed gives ingen Betaling.
Nærmere Regler for den i denne Paragraf omhandlede Lægeundersøgelse kunne fastsættes af Indenrigsministeren efter Arbejdsraadets Indstilling.

§ 16.
Der skal ved ethvert af de af § 1, 1ste og 2det Stykke, omfattede Arbejdsteder føres Register over de i samme arbejdende Personer under 18 Aar, indeholdende Oplysning om de paagældendes Navn, Opholdsted og Alder efter vedlagte Fødselsattester, om deres Forældres, Plejeforældres eller Værgers Navn og Opholdsted og om deres Forhold til Skolen samt de yderligere Oplysninger, som maatte findes tjenlige af Indenrigsministeren, der fastsætter Registrenes nærmere Indretning.

§ 17.
Under Arbejdet samt under Maaltiderne, hvor disse nydes paa Arbejdstedet, skulle mandlige og kvindelige Arbejdere holdes adskilte, for saa vidt Arbejdets Beskaffenhed og Plads tillader det, hvorhos det paahviler Arbejdsgiveren, hvor begge Køn ere beskæftigede, at vaage over Iagttagelse af Sømmelighed og Anstændighed paa Arbejdstederne.

§ 18.
Ingen kvindelig arbejder maa i de første 4 uger efter sin Nedkomst indtræde i det i § 1, 1st Stykke, omhandlede Arbejde, medmindre det ved Lægeattest godtgøres, at dette kan ske uden Skade for hendes egen eller Barnets Sundhed.
Den Hjælp, der af det offentlige ydes i det Tidsrum, i hvilket en Kvinde efter ovenstaaende Bestemmelser ikke har kunnet genindtræde i det omhandlede Arbejde, skal ikke have Fattighjælps Virkninger[2].

IV.

§ 19.
Ledelsen af det i nærværende Lov omhandlede Tilsyn overdrages en Direktør for Arbejds- o g Fabriktilsynet, der udnævnes af Kongen og lønnes med 4,500 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr., dog at Lønnen ikke kan overstige 6,000 Kr.; for saa vidt en af de nuværende Fabrikinspektører ansættes som Direktør, blive Alderstillægene i paakommende Tilfælde at beregne efter den paagældendes Tjenestealder som Fabrikinspektør.
Under Direktoratet ansættes en Sekretær og en teknisk Ekspeditionsfuldmægtig, der udnævnes af Indenrigsministeren og lønnes hver med 2,400 Kr. aarlig, stigende med 300 Kr. hvert 4de Aar indtil 3,600 Kr., hvorhos de efter 10 Aars Forløb opnaa Ret til Pension efter Pensionsloven af 5te Januar 1851, regnet fra deres Ansættelse.
Sekretæren skal være social-økonomisk uddannet.
Direktøren kan af Indenrigsministeriet tilforordnes det ved Lov Nr. 4 af 7de Januar 1898 om Arbejderes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse Virksomheder oprettede Arbejderforsikringsraad.

§ 20.
Under Arbejds- og Fabriktilsynet ansættes det fornødne Antal mandlige eller kvindelige Inspektører. Antallet bestemmes ved de aarlige Finanslove, jft. dog § 32, 3die Stykke. De kunne efter Indenrigsministerens Bestemmelse anvendes enten ved det stedlige Tilsyn eller til Raadighed for Direktoratet. Inspektørerne ansættes og afskediges af Indenrigsministeren – efter Samraad med Justitsministeren – og lønnes med 2,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr., dog at Lønnen ikke kan overstige 2,800 Kr. Inspektørerne opnaa Ret til Pension efter 10 Aars Tjenestetid og i øvrigt i Overensstemmelse med Pensionslov af 5te Januar 1851. Saafremt de nuværende af Justitsministeren beskikkede Assistenter udnævnes til Inspektører ved Arbejds- og Fabriktilsynet, beregnes Alderstillægene og Pensionsretten fra Tidspunktet for deres Ansættelse i deres nuværende Stilling.
Paa Rejser oppebæres i Dagpenge for et helt Døgn af Direktøren 9 Kr., af Fuldmægtigen og Sekretæren 8 Kr., af Inspektørerne 6 Kr.; for en enkelt Dag oppebæres henholdsvis 6 Kr. og 4 Kr. Dagpenge beregnes ikke for kortere Tid end 6 Timer. De til Befordringsgodtgørelser fornødne Beløb fastsættes ved de aarlige Finanslove.
Ingen af de ved Tilsynet fast ansatte personer maa uden Indenrigsministerens i ethvert enkelt Tilfælde givne Samtykke befatte sig med private Erhverv og maa hverken direkte eller indirekte være interesserede i Virksomheder, hvormed de føre Tilsyn.

§ 21.
Under Arbejds- og Fabriktilsynet vedblive som hidtil under Justitsministeriets Overtilsyn at være henlagte de Forretninger, som for Tiden paahvile samme efter Lov Nr. 56 om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner m.m. af 12te April 1889, efter Lov Nr. 39 om Pasningen af Dampkedler paa Landjorden af 1ste April 1896 og efter Lov Nr. 57 af 26de marts 1898 om Foranstaltninger til Bekæmpelse af Tuberkulose hos Hornkvæg; den nærmere Ordning af de herhenhørende Forretninger bliver at træffe af Justitsministeren. Den øvrige Del af Tilsynets Virksomhed ordnes ved Forskrift udstedt af Indenrigsministeren efter derom indhentet Betænkning af Arbejdsraadet, og Forskriften bliver derefter at offentliggøre i Ministerialtidende.

§ 22.
Tilsynet har mod behørig Legitimation Adgang til enhver Del af de i 1 § 1, 1ste Stykke, nævnte Arbejdsteder til enhver Tid ved Dag eller Nat, naar nogen sammesteds er sysselsat[3]. Det er berettiget til at afæske[4] enhver, der forefindes i Fabrikken eller Værkstedet, eller som formodes at arbejde eller at have arbejdet der i Løbet af de tre sidste Maaneder, Forklaringer. Det er endvidere berettiget til at undersøge de Registre, der i Henhold til denne Lov eller til de i Kraft af samme trufne Bestemmelser skulle føres, og de Bevisligheder, der skule være til Stede i Fabrikken eller Værkstedet. Tilsynet skal undersøge enhver Klage over formentlig Brud paa nærværende Lov.
Tilsynet maa ikke benytte sin Stilling til at forskaffe sig andre Oplysninger end saadanne, der ere nødvendige for Opfyldelsen af dets Hverv. Det maa ejheller give nogen som helst Meddelelse offentlig eller privat om noget Forhold vedrørende de Tilsynet undergivne Arbejdsteder og de der arbejdende Personer, som maatte komme til deres Kundskab under Udførelsen af deres Embedsgerning, undtagen ifølge deres embedsmæssige Forpligtelse.

§ 23.
Samtidig med denne Lovs Ikrafttræden oprettes under Indenrigsministeriet et Arbejdsraad.
Dette Raad bestaar af en af Kongen udnævnt Formand og 8 af Indenrigsministeren udnævnte Medlemmer, hvoraf mindst 3 Arbejdsgivere og mindst 3 Arbejdere, og af hvilke mindst een Arbejdsgiver og een Arbejder skal være bosat uden for Kjøbenhavn og Frederiksberg. Hvis der bestar Centralforeninger af Arbejdsgivere og Arbejdere i de under Lovens Omraade faldende Virksomheder, hvem de i Lov Nr. 57 af 3die April 1900 om Vidneførsel for Arbejds-Voldgiftsretter omtalte Beføjelser ere indrømmede, skal det tillades saadanne Centralforeninger til enhver ledig Plads i Raadet, henholdsvis blandt de 3 Arbejdsgiveres eller de 3 Arbejderes, at bringe 3 Personer i Forslag, og Ministeren er da bundet til at vælge en af disse til den ledige Plads.
Den fornødne Bevilling til Arbejdsraadet, herunder Honorar eller Dagpenge til Formanden og de øvrige Medlemmer, fastsættes ved de aarlige Finanslove.
For de 3 Arbejdsgiver- og de 3 Arbejder-Medlemmer vælges Stedfortrædere paa samme Maade som bestemt i 2det Stykke med Hensyn til disse Medlemmer. 
Samtlige 9 Medlemmers Virketid fastsættes til 6 Aar.
Nærmere Regler for Raadets Forretningsgang fastsættes af Indenrigsministeren efter Forslag af Raadet.

§ 24.
Arbejdsraadet træder i Virksomhed i de i nærværende Lovs udtrykkelig omtalte Tilfælde.
Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan æske[5] Arbejdsraadets Erklæring om Spørgsmaal, der vedrøre han Embedsgerning.
Arbejdsraadet kan efter eget Initiativ optage til Drøftelse Sager, der falde inden for nærværende Lovs Omraade, og udtale sig om dem saavel over for Regeringen som over for Tilsynet. Raadet er navnlig berettiget til over for Indenrigsministeren at fremsætte Ønsker og Forslag vedrørende Lovgivningen om Arbejderbeskyttelse.
Arbejdsraadet har aarlig til Indenrigsministeren at afgive en Beretning om sin Virksomhed samt angaaende alle de Industrien vedrørende Anliggender, der have tiltrukket sig Raadets Opmærksomhed i det forløbne Aar. En tilsvarende Beretning afgives af Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet. Beretningerne trykkes og tilstilles Rigsdagen, ligesom de skulle findes til Salgs i Boghandelen for en af Indenrigsministeren fastsat lav Betaling.  

V.

§ 25.
Enhver Arbejdsgiver, der imod denne Lovs Bestemmelser anvender nogen Arbejder til Arbejde, er for hver saaledes ulovlig sysselsat Person ifalden en Bøde af fra 10 indtil 200 kr[6]. Samme Bøde fastsættes for Undladelse af behørig Anmeldelse i Henhold til § 2 og for enhver anden Overtrædelse af Lovens Bestemmelser, der ikke efter Lovgivningens almindelige Regler medfører højere Straf.

§ 26.
Dersom noget Barn er blevet anvendt til Arbejde imod denne Lovs Bestemmelser, ere den paagældendes Forældre eller andre foresatte ifaldne en Bøde af fra 4 til 20 Kr., naar det godtgøres, at saadant ulovlig Arbejde er foregaaet med disses Vidende og Vilje.

§ 27.
Sager, der anlægges paa Grund af de ovenomhandlede Overtrædelser af denne Lov, og i hvilke Straffen ikke kan overstige Bøder, behandles som offentlige Politisager, dog saaledes, at ingen Sag, der angaar Overtrædelser i de i § 1, 1st Stykke, angivne Virksomheder, kan afgøres uden Dom, medmindre Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet deri har samtykket.

§28.
Alle Bøder, der udredes i Henhold til foranstaaende Bestemmelser, tilfalde vedkommende Kommunes Kasse.

§29.
De i almindelig borgerlig Straffelov §§ 98 og 101, jfr. § 102, indeholdte Straffebestemmelser for Forbrydelser, udøvede mod Embedsmænd, skulle ogsaa komme til Anvendelse naar de sammesteds omtalte Handlinger udøves mod det ovenfor omhandlede Tilsyn.

§ 30.
Et Uddrag af nærværende Lov, som dertil af Indenrigsministeren kendes gyldigt, saavel som de Forskrifter, der gives for at betrykke Lovgivningens Overholdelse eller Efterlevelse af de det enkelte Arbejdsted vedkommende Bestemmelser, skulle tilligemed en Meddelelse om den tilsynsførendes Navn og Adresse opslaas i let læselig Form paa de i denne Lov omhandlede Arbejdsteder paa et for alle Arbejderne let tilgængeligt Sted.

§ 31.
Denne Lov træder i Kraft 6 Maaneder efter, at det Nummer af Lovtidenden er udkommet, i hvilket den kundgøres; dog kunne §§ 19-23 sættes i Kraft tidligere efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse.
De Børn, som ved Lovens Ikrafttræden ere beskæftigede i de i § 1, 1ste Stykke, omhandlede Virksomheder, kunne fremdeles anvendes til saadant Arbejde.

§ 32.
Fra det Tidspunkt, nærværende Lov træder i Kraft, ændres § 7, 1ste Stykke, i Lov Nr. 39 af 30te Marts 1889 om Lærlingeforholdet derhen, at Arbejdstiden for Lærlinge under 18 Aar, der ere anbragte hos næringsdrivende, hvis Bedrift falder ind under nærværende Lov, fremtidig bestemmes efter Reglerne i denne Lovs §§ 9 og 10, jfr. § 14.
For saa vidt de nuværende Fabrikinspektører ikke modtage Ansættelse i Henhold til denne Lov, blive de at behandle i Overensstemmelse med Lov af 5te Januar 1851 § 3.
Indtil Bestemmelse om Antallet af Arbejdsinspektører er truffen paa Finanslov eller Tillægsbevillingslov, kan Indenrigsministeren ansætte indtil 20 Inspektører.    

§ 33.
Fra Tidspunktet for Lovens Ikrafttræden ophæves:
Lov af 23de Maj 1873 om Børn og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker og fabrikmæssig drevne Værksteder samt det offentliges Tilsyn med disse,
Lov Nr. 56 om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner m.m. af 12te April 1889 § 12 og § 14,
Lov Nr. 14 af 19de Februar 1892 om Forandring i fornævnte Lov ad 12te April 1889 §12 samt
Lov Nr. 33 af 19de Marts 1892 om Forøgelse af Antallet af Assistenter under Fabrikinspektørerne.
Nærværende Lov gælder ikke for Færøerne.

§ 34
Forsalg til Revision af nærværende Lov bliver senest at fremsætte for den i Aaret 1910 sammentrædende ordentlige Rigsdag.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 11te April 1901.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R
(L.S.)
[7] 

*) Udfærdiget gennem Inderigsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1899-1900: Folket. Tid. Sp. 1975-82, 2039-2172; Till. A. Sp. 3091-3130; Till. B. Sp. 2421-70. 1900-1901: Folket. Tid. Sp. 31-32, 1164, 3703-3830, 4049-58, 4914-45; Landst. Tid. Sp. 1445-73, 1490-1522, 1608-33, 1636; Till. A. Sp. 1841-52; Till. B. Sp. 853-938, 2029-36, 2111-12; Till. C. Sp. 355-74, 865-82, 891-92. 


Ordforklaringer m.m.

[1]Føle sig brøstholden: føle sig dårligt/forkert behandlet.

[2]Fattighjælps virkninger: tab af borgerlige rettigheder som valgret, valgbarhed og ret til at gifte sig.

[3]Sysselsætte: beskæftige.

[4]Afæske: afkræve.

[5]Æske: anmode.

[6] Til sammenligning var timelønnen for en faglært arbejder 40 øre i timen. Et rugbrød kostede 14 øre

[7]   (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. 

 

Om kilden

Dateret
11.04.1901
Oprindelse
Lovtidende for 1901 nr. 28. Lov nr. 71 af 11te April. S. 317-325
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. september 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk