Erik af Pommerns kroningsdokument, 13. juli 1397

Kilder

Kildeintroduktion:

I sommeren 1397 var en lang række stormænd fra Danmark, Norge og Sverige samlet i Kalmar for at udbygge foreningen af de tre riger Danmark, Norge og Sverige. 17. juni 1397 blev Erik af Pommern (ca. 1382-1459) kronet som fælles konge. Dermed blev der tilføjet et lag til Erik af Pommerns magt.

Hidtil havde han været konge i de tre riger hver for sig. Han var blevet hyldet som tronfølger efter Margrete 1. (1353-1412) i Norge i 1389, og som konge i Danmark og Sverige i 1396. Selve kroningen blev bekræftet i kroningsdokumentet, som blev beseglet 13. juli. Her lovede 67 rigsråder fra de tre riger på alles vegne troskab mod kongen samt at de og alle andre, der fik betroet forvaltningsopgaver, ville administrere kongelige ejendomme og rettigheder efter kongens og dronning Margretes vilje. Da dette løfte også gjaldt efter deres død, gav kroningsbrevet kongemagten mulighed for reelt at bestemme tronfølgen i de tre riger.

I kroningsdokumentet blev Margrete endvidere hyldet for sit styre af landene, ligesom hun fik kvittering for at have styret retmæssigt, siden hun havde overtaget magten i slutningen af 1380'erne. Herefter kunne ingen gøre noget retsligt ansvar gældende over for dronningen. Med kroningen af Erik af Pommern som fælles konge for de tre riger var fundamentet lagt til Kalmarunionen.

Kroningsdokumentet udgør, sammen med unionsbrevet, som blev forhandlet samtidig, indstiftelsen af Kalmarunionen. På trods af, at Erik af Pommern blev kronet som konge, er der ingen tvivl om, at Margrete 1. efter kroningen stadig holdt et fast greb om magten, som hun først slap ved sin død i 1412.

Erik af Pommerns kroningsdokument
Erik af Pommerns kroningsdokument med 67 hængende segl tilhørende dets udstedere. Kroningsbrevet er det ene af de to unionsdokumenter fra Kalmarmødet 1397. Dokumentet blev udstedt den 13. juli 1397 og var den endelige bekræftelse på kroningen af Erik af Pommern som fælles konge af Danmark, Norge og Sverige, der havde fundet sted den 17. juni samme år. Foto: Rigsarkivet, Tom Jersø (BY-SA)


Vi Jakob og Henrik, med Guds nåde ærkebiskopper i Lund og Upp­sala, Peder af Roskilde, Knut af Linköping, Tetze af Odense, Tord af Strängnäs, Bo af Århus i Jylland, Torsten af Skara, Nils af Vesterås i Sveri­ge, Peder af Børglum, Hemming af Växjö og Jens af Orkneyøerne, af samme nåde biskopper, Arnold, provst i Oslo, Anders, domprovst i Uppsala, Oluf Pant, dekan i Roskilde, Brynjulf, domprovst i Skara, og mester Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, Karl af Tofta, Jens Andersen, Sten Bengtsson, Eringisl Nilsson, Jens Rud, Ture Bengtsson, Mikkel Rud, Arvid Bengtsson, Folmer Jakobsen, Niels Ivarsen, Algot Magnusson, Anders Jakobsen, Jens Due, Magnus Håkonsson, Predbjørn Podebusk, Johan Skarpenberg, Peder Basse, Otto Jensen, Filip Karlsson, Johan Oluf­sen, Bjørn Olufsen, Hans Podebusk, Karl Karlsson, Jon Jakobsen, Peder Nielsen af Ågård, Nils Eringislsson, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Jakob Absalonsen, Stig Ågesen, Svarteskåning, Abraham Brodersen, Absalon Pedersen, Mogens Munk, Bernike Skinkel, Ogmund Bolt, Gaute Eriks­søn, Jon Martinssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Endrid Erlandssøn, Gud­brand Ellingssøn, Håkon Top, Gjord Gjordssøn, Sigurd Bolt, Thorald Sigurdssøn og Jon Henrikssøn, riddere, Absalon Kjeldsen, Karl Karlsson, Godskalk Bengtsson og Aslak Bjørnssøn, væbnere, vor herre kong Eriks og hans tre kongerigers, Danmarks, Sveriges og Norges rådgivere og mænd, tillige med flere andre biskopper, prælater[1], riddere og væbnere, som bygger og bor i disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, erkender åbenlyst med dette vort åbne brev over for alle nulevende og fremtidige, at eftersom vor kæreste herre, kong Erik, har været i alle dis­se tre forskrevne kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, og tidligere i hvert især af dem med Guds nåde er blevet modtaget og med kærlighed, god vilje og samtykke fra alle disse tre rigers indbyggere, både biskopper, prælater og andre gejstlige, ridderskabet og det menige folk er taget til vor og alle disse tre kongerigers rette herre og konge, og eftersom det således er sket i Guds navn, som foran skrevet står, så har alle vi fornævnte tillige med flere af disse rigers mænd efter råd og med god vilje og sam­tykke fra alle de nævnte tre kongerigers indbyggere, både biskopper, prælater og andre gejstlige, ridderskabet og det menige folk og på alle disse tre rigers vegne nu her i Kalmar næstforledne trinitatis søndag[2] været til stede og fuldbyrdet fornævnte vor herre, kong Eriks kroning, da han af Guds nåde blev kronet i faderens, sønnens og den helligånds navn til at være og med Guds hjælp at forblive kronet konge over alle disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, med al den værdighed og ret­tighed, som fra gammel tid har tilkommet og tilkommer en kronet kon­ge, både i gejstlig og verdslig henseende, nu medens Gud og vi og alle i disse fornævnte riger har gjort sådan og samtykket deri i alle henseender, som foran står skrevet, og således til Guds hæder har antaget og modta­get vor fornævnte herre, kong Erik, til at være og forblive vor rette herre og kronede konge over disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge. Derfor vil vi alle i disse tre riger over for fornævnte vor herre gøre alt det med troskab og kærlighed, som vi bør gøre over for vor rette herre og kronede konge, og han bør gøre over for os, hvad han bør gøre. Og med hensyn til slotte, befæstninger, lande og len og alle andre forhold, hvad de end kaldes eller kan være, som fornævnte vor herre, kong Erik, og hans moders moster, vor nådige frue, dronning Margrete, har betroet os og herefter vil betro os, vil vi og alle i disse fornævnte riger både i deres livstid og efter deres død handle, således som de har betroet os og også herefter vil betro os, og således som vi vil stå til ansvar for og være bekendte over for både Gud og mennesker. Gud lønne fremdeles vor kære frue, dronning Margrete, for alt godt. Hun har handlet over for og omgåedes med os i disse tre kongeriger og har stået i spidsen for disse fornævnte riger, således at alle vi, der bygger og bor i disse fornævnte riger, ingen beskyldninger retter mod hende, men ønsker at Gud må give hende himmerige, til gengæld for som hun har omgåedes og behandlet os, og vi takker hende gerne for alt godt og (vil) at alle disse foran skrev­ne punkter og artikler med Guds hjælp skal blive urokkelige og faste i Guds navn, således som skrevet ovenfor. Til større sikkerhed for alle dis­se foranskrevne punkter og artikler har alle vi fornævnte med vor vilje og vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev, som er givet og skre­vet i Kalmar år 1397 efter vor Herres fødsel fredag efter kongen og mar­tyren sankt Knuds dag[3].


Ordforklaringer m.m

[1] Prælat: en højtstående gejstlig.

[2] Trinitatis søndag: 17. juni.

[3] Sankt Knuds dag: 10. juli. Dokumentet dateres dermed den 13. juli. . 

Om kilden

Dateret
13.07.1397
Oprindelse
Blatt, Franz (red.): Danmarks Riges Breve, Række 4, 6. bind: 1396-1398, nr. 344. Gengivet med tilladelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk