Enevoldsarveregeringsakten

Artikler

Enevoldsarveregeringsakten af 10. januar 1661 var stændernes skriftlige ed til Frederik 3. som den nye arvekonge i Danmark. Det var en bekræftelse på den mundtlige ed, som stænderne havde aflagt til kongen på stændermødet den 18. oktober 1660. Men samtidig indeholdt enevoldsarveregeringsakten nye bestemmelser om kongens enevældige magt.

Baggrund

Stænderne havde i oktober 1660 været samlet i København for at finde en løsning på de store finansielle problemer efter de to svenskekrige 1657-1660. Resultatet var blevet, at Rigsrådet blev afskaffet, og Frederik 3. sad alene tilbage med magten. Symbolsk var dette sket ved, at kongen den 17. oktober havde fået sin håndfæstning tilbage i kasseret stand. Alle statsretlige bestemmelser var hermed blevet ophævet. Dagen efter aflagde de repræsentanter for stænderne, der stadig var til stede i København, ed til kongen som deres arvekonge og herre ved en stor ceremoni på slotspladsen foran Københavns Slot, hvor kongen sad på en tribune ved Børsens gavl.

Det var dog ikke alle stænderrepræsentanter, der aflagde ed ved denne lejlighed.  Derfor blev der udfærdiget et hyldingsbrev eller en enevoldsarveregeringsakt, som blev sendt rundt i landet til underskrift hos alle adelige og de repræsentanter for gejstligheden og byerne, der oprindelig havde været indkaldt til stændermødet. Brevet var dateret 10. januar 1661 og udfærdiget i tre eksemplarer: et til adelen, et til gejstligheden og et til borgerne, men ingen til bønderne. Der blev sendt to pålidelige mænd af sted med hvert brev. De var pålagt nøje at bemærke, hvad hver enkelt underskriver sagde og gjorde, inden han skrev under.

Indhold

Det centrale i det skriftlige hyldningsbrev var en gentagelse af den mundtlige hyldning af Frederik 3. som arvekonge. Men der var en ganske bemærkelsesværdig tilføjelse til ordet arverettighed: "Alle jura Majestatis, absolut Regiering og alle Regalia", hvilket betød, at kongen udover arvekongedømmet fik den enevældige magt. Hvis ikke deltagerne i stændermødet var klar over, hvad der fulgte med håndfæstningens kassation og arvekongedømmets indførelse, så kunne de se det nu, sort på hvidt. Derfor er brevet også blevet kaldt enevoldsarveregeringsakten, da det fastsætter både en arveregering og en enevældig regering. Og begge dele skrev hele adelen og stænderrepræsentanterne under på.

Brevet indledes med en beskrivelse af de begivenheder, der førte frem til denne situation. Brevet var skrevet, som om det var stændernes udsagn, men det er naturligvis Frederik 3 og hans rådgiveres formuleringer. Ifølge brevet havde stænderne set den tapperhed, hvormed kongen og hans hus forsvarede riget under svenskernes belejring af København, da enhver troede, at alt var ude. På baggrund heraf – og de ”inconvenientzer” (ulemper) der var forbundet med den gamle valgrettighed – havde de underskrevne sammen med rigets øvrige stænder af egen fri vilje overdraget den nye magt til kongen og hans ægte livsarvinger og deres efterkommere på mandlig og kvindelig side.

Naturligvis lovede underskriverne ifølge brevet samtidig at forsvare hele det kongelige hus med al deres ejendom. De bedyrede, at de aldrig ville befinde sig i nogen forsamling, hvor der blev talt imod hans kongelige majestæt og hans rettigheder. Hvis dette skulle ske, ville de naturligvis straks meddele disse planer til hans majestæt! Til gengæld lovede kongen, at der skulle herske førstefødsret i arvefølgen, og at landet aldrig skulle deles. Dette løfte var en afvisning af muligheden af, at kongens yngre børn fik landsdele som len under kongen. I stedet skulle deres arveparter udbetales i penge. Desuden skulle der udarbejdes regler for et formynderstyre i tilfælde af, at kongen måtte være mindreårig ved forgængerens død. Men hvordan styrelsen (regeringen og successionen) i øvrigt skulle være, overlod underskriverne ganske til hans kongelige majestæts nådigste disposition.

Konsekvenser

Det afgørende i statsretlig henseende var allerede sket ved håndfæstningens kassation. Men med disse hyldningsbreve forsøgte Frederik 3. at tage højde for enhver anklage for at have handlet imod landets lovlige statsret. Med enevoldsarveregeringsakten kunne kongen henvise til, at alle havde skrevet under på, at de af egen fri vilje havde overladt al magt til kongen og hans efterkommere.

Om artiklen

Forfatter(e)
Birgit Løgstrup
Tidsafgrænsning
1660 - 1661
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Kongeloven og dens forhistorie. Aktstykker udgivne af de under kirke- og undervisningsministeriet samlede arkiver (1886/1973).

Fabricius, Knud: Kongeloven. Dens tilblivelse og plads i samtidens natur- og arveretlige udvikling (1920).

Olden-Jørgensen, Sebastian: "Enevoldsarveregeringsakten og Kongeloven. Forfatningsspørgsmålet i Danmark fra oktober 1660 til november 1665." Historisk Tidsskrift 1993, s. 295-321.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Birgit Løgstrup
Tidsafgrænsning
1660 - 1661
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Kongeloven og dens forhistorie. Aktstykker udgivne af de under kirke- og undervisningsministeriet samlede arkiver (1886/1973).

Fabricius, Knud: Kongeloven. Dens tilblivelse og plads i samtidens natur- og arveretlige udvikling (1920).

Olden-Jørgensen, Sebastian: "Enevoldsarveregeringsakten og Kongeloven. Forfatningsspørgsmålet i Danmark fra oktober 1660 til november 1665." Historisk Tidsskrift 1993, s. 295-321.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk