En stormandsresidens ved Tissø, ca. 550-1050

Artikler

Ved Tissø på Vestsjælland er påvist en meget rig plads fra yngre jernalder og vikingetid, som er opkaldt efter søen. Her residerede en magtfuld stormand i store residenskomplekser, og her mødtes mennesker for at handle og praktisere den førkristne religion. I løbet af perioden ca. 550-1050 e.v.t. var pladsen på Tissøs vestlige bred samlingssted for mennesker, og i tilknytning til stormandsresidensen forenedes sociale, politiske og religiøse handlinger.

Lokaliteten

Som lignende pladser fra germansk jernalder og vikingetid (f.eks. Lejre og Gudme) blev Tissø anlagt på et strategisk godt sted, der drog fordel af landskabets topografi. Mod syd var pladsen beskyttet af Halleby Å, mod vest og nord af vådområder og mod øst af søen Tissø. Tissø er forbundet til både Storebælt og andre dele af Vestsjælland via åsystemer, hvor især Halleby Å var en vigtig vandvej. Pladsen ved Tissø var altså både godt beskyttet, og via vandveje var den let at komme til.

Tissø. Pladsens_udstraekning_ved_den_vestlige_bred_af_Tissoe_Kort_udarbejdet_af_Josefine_Franck_Bican__Michael_Noergaard_Joergensen_og_Pia_Brejnholt__Nationalmuseet.

Pladsens udstrækning ved den vestlige bred af Tissø med markering af de arkæologiske udgravninger (brune felter). Kort udarbejdet af Josefine Franck Bican, Michael Nørgaard Jørgensen & Pia Brejnholt, Nationalmuseet.

Pladsen dækkede et areal på ca. 500.000 m2, hvoraf ca. 93.000 m2 er udgravet af Nationalmuseet i samarbejde med Kalundborg Museum i årene 1995-2013. Gennem årene er registreret mere end 12.000 detektorfund af jern, bronze, sølv og guld fra det omrodede pløjelag. Dertil kommer de mange andre fund af ben, keramik, glas og metal fundet i forbindelse med de arkæologiske udgravninger. Udgravningerne og studier af de mange fund har klargjort, at pladsen eksisterede fra midten af 500-tallet til midten af 1000-tallet.

På pladsen er påvist to stormandresidenser. Den første blev bygget ved Bulbrogård, og den anden ved Fugledegård. Begge residenser har flere bygningsfaser.

Pladsens første residens: Bulbrogård   

Ved Bulbrogård, i den nordligste del af pladsen, lå i 500- og 600-tallet pladsens første residens. Her blev i løbet af ca. 150 år opført monumentale bygninger med store tykke træstolper og hvidkalkede, lerklinede vægge inden for et område på 10.000 m2, der var indhegnet af et palisadehegn. Arkæologisk kommer den største af bygningerne blandt andet til udtryk ved det monumentale byggeri og ved anvendelsen af meget store stolper. Bygninger af denne slags, der ikke har været anvendt til almindelig beboelse eller haft stald i den ene ende, har i arkæologien betegnelsen ”hal”. Hallen, der blev opført i midten af 500-tallet, var 38 meter lang og op til 7 meter bred. Den havde seks par tagbærende stolper og tre indgange.

Arkæologisk oversigtskort over halområdet ved Bulbrogård, der var omkranset af en palisade. Kort udarbejdet af Josefine Franck Bican, Michael Nørgaard Jørgensen og Pia Brejnholt, Nationalmuseet.

Arkæologisk oversigtskort over halområdet ved Bulbrogård, der var omkranset af en palisade. Kort udarbejdet af Josefine Franck Bican, Michael Nørgaard Jørgensen og Pia Brejnholt, Nationalmuseet.

I tilknytning til hallen lå en mindre indhegning, der var ca. 50 meter lang og ca. 20 meter bred. I dens nordlige ende var hegnet forbundet til en mindre bygning. Lige øst for det indhegnede område lå endnu en bygning. Den var ca. 23 meter lang, op til 6,5 meter bred og havde tre par tagbærende stolper. Her var altså også tale om endnu en halbygning.

Syd for det store indhegnede område lå et håndværks- og handelsområde med nedgravede værkstedshytter, såkaldte grubehuse. Her virkede håndværkere som smede og perlemagere i grubehuse eller under åben himmel. Ved særlige lejligheder var de ganske mange grubehuse sikkert beboet af besøgende, der kom når der var f.eks. religiøse samlinger ved Tissø.

Komplekset ved Bulbrogård nedbrændte i anden halvdel af 600-tallet. Herefter opførtes en ny residens en smule mod øst bestående af en stor hal, der var 34 meter lang og op til 8 meter bred. Mod nord byggedes en mindre bygning. Det hele var også her omgivet af en palisade. Hallen blev revet ned, og man opførte omkring år 700 en ny residens 600 meter mod syd ved Fugledegård.

Pladsens anden residens: Fugledegård

I alt har man kunnet påvise fire forskellige byggefaser ved Fugledegård. I løbet af de tre første byggefaser var bygningsstrukturen grundlæggende den samme som ved Bulbrogård. Eksempelvis lå bygninger med meget store stolper samt hvidkalkede og lerklinede vægge inden for et palisadehegn, og den første fase af komplekset ved Fugledegård var af omtrent samme størrelse som ved Bulbrogård, men det voksede de følgende århundreder.

I den tredje fase ved Fugledegård, som stammer fra 800- og 900-tallet, var den centrale halbygning ca. 48 meter lang og 12 meter bred. I såvel denne som de tidligere haller på samme sted var stolpehullerne tre meter dybe, hvorfor hallerne må have været af en ganske særlig konstruktion. Måske havde de en førstesal? Fund fra hallens indre viser, at den vestlige ende blev anvendt til repræsentative formål, mens hallens anden ende nok var det private område.

Rekonstruktion af bygningskomplekset ved Fugledegårds tredje fase. Rekonstruktionen er et forslag til, hvordan den centrale del af pladsen ved Tissø kan have set ud i 800- og 900-tallet. Foto fra 3D animation: Arkikon, Formidlingscenter Fugledegård, Nationalmuseet.

Rekonstruktion af bygningskomplekset ved Fugledegårds tredje fase. Rekonstruktionen er et forslag til, hvordan den centrale del af pladsen ved Tissø kan have set ud i 800- og 900-tallet. Foto fra 3D animation: Arkikon, Formidlingscenter Fugledegård, Nationalmuseet.

I tilknytning til hallen var en mindre bygning inden for et særligt indhegnet område, der synes at have været en kultbygning. Vest for hallen lå fire bygninger, der sikkert blev anvendt som stalde eller lagerbygninger, og lidt nord for den store hal lå endnu en bygning, som måske var bolig for stormandens nærmeste krigere, hans hird. Tæt op af palisadens nordlige del lå en smedje. Her er også fundet de tidligste kalkbrændingsovne fra det nuværende Danmark. Alle disse bygninger lå inden for en palisade, der omkransede et område på ca. 18.000 m2. I syd var palisaden gennembrudt af en port.    

Den sidste og fjerde fase strækker sig fra anden halvdel af 900-tallet, til pladsen ved Tissø blev forladt i midten af 1000-tallet. I denne fase udgjorde komplekset ved Fugledegård et areal på ca. 25.000 m2. En halbygning af en anden type, men af samme dimensioner som den forudgående, var stadig centralt placeret, men det særligt indhegnede område med kultbygning samt smedjen indgik ikke længere i komplekset. I stedet kom flere andre bygninger til, og bygningsmassen voksede til et hidtil uset omfang.   

Et kultsted

Navnet ”Tissø” kommer af ”Tirs” eller ”Tyrs Sø” og kan derved indeholde navnet på den førkristne gud Tyr, eller et enslydende ord, der betyder ”gud”.  Tyr var ifølge den nordiske mytologi, som den kendes fra primært islandske sagaer fra middelalderen, blandt andet krigsgud og forsamlingsgud. Våben og smykker fundet på bunden af Tissø afspejler givetvis, at man tilbad guden Tyr på pladsen ved Tissø.

På bunden af Tissø er fundet våben som dem på billedet. De kostbare våben, som ikke synes at have været anvendt i kamp, må være et offer til guderne. Foto: Nationalmuseet.

På bunden af Tissø er fundet våben som dem på billedet. De kostbare våben, som ikke synes at have været anvendt i kamp, må være et offer til guderne. Foto: Nationalmuseet.

Offerfund kendes også fra landskabet på og ved pladsen. Et ganske særligt fund er en stor halsring af guld fra 900-tallet: Tissø-ringen. Ringen vejede 1,8 kg og er det største danske guldfund fra vikingetiden. Måske har ringen været båret i forbindelse med kultiske aktiviteter. Ved handels- og håndværksområdet Kalmergården er påvist en brønd, som var fuld af dyreknogler. Det tyder på, at der var tale om en offerbrønd, der blev anvendt i ritualer i forbindelse med rituelle måltider.

Over hele pladsen er fundet smykker og amuletter af religiøs karakter, hvis motivverden synes at stamme fra den nordiske mytologi. Eksempelvis synes visse figurer at være valkyrier, som ifølge yngre skriftlige kilder førte de faldne krigere fra slagmarken til Valhalla.

Små smykker eller amuletter fundet ved Tissø. Måske forestiller kvindefiguren i midten gudinden Freja, mens de to andre figurer måske forestiller valkyrier. Foto: Nationalmuseet.

Små smykker eller amuletter fundet ved Tissø. Måske forestiller kvindefiguren i midten gudinden Freja, mens de to andre figurer måske forestiller valkyrier. Foto: Nationalmuseet.

Handel og håndværk ved Kalmergården

Halleby Å udmunder i Storebælt ved halvøen Reersø, som tidligere var en ø. Tæt på åens udmunding ved Dalby Hals lå en landingsplads, der var samtidig med pladsen ved Tissø. Når skibe ankom, blev deres varer sikkert omlastet, sådan at mindre skibe kunne sejle dem de ca. 7 km op ad Halleby Å til markedspladsen ved Tissø.  På markedspladsen ved Kalmergården, langs med åen lå en koncentration af bygninger, og omkring 6000 arkæologiske fund fra området vidner om, at håndværkere og handlende virkede på pladsen, der sikkert fungerede som handelsplads på bestemte tider af året.

Ved Kalmergården boede og arbejdede håndværkere i mindre huse og værkstedshytter nær åen. De arkæologiske fund vidner om eksempelvis smykke- og tekstilproduktion. Håndværkerne producerede sikkert luksusvarer til stormanden og hans husholdning, men de indgik også i den handel, som florerede på stedet.

At der blev bedrevet handel ved Kalmergården bekræftes af fund af vægte, vægtlodder og brudsølv. De lokale handelsvarer udgjordes blandt andet af de ting og sager, som håndværkerne fremstillede (f.eks. våben, kamme og perler), mens blandt andet arabiske mønter og genstande fra kontinentet og De Britiske Øer vidner om handelsforbindelser til fjernere egne.

Hvad var pladsen ved Tissø?

I de første faser var den centrale del af pladsen ved Tissø med sine ca. 10.000 m2 omtrent tre gange så stor som et almindeligt gårdsanlæg på denne tid. Det rige fundmateriale (f.eks. kostbare smykker, våben og mønter) adskiller sig også fra fundene fra periodens almindelige gårde. Pladsen ved Tissø var altså ikke en stor bondegård. Tværtimod vidner både bygningsstruktur og genstandsmateriale om, at pladsen tilhører en særlig gruppe af aristokratiske pladser fra germansk jernalder og vikingetid. Ved Tissø residerede i ca. 500 år magtfulde personer, der tilhørte samfundets øverste elite.

Pladsen har dog næppe været permanent beboet, idet den mangler de lager- og staldbygninger, som må have været nødvendige. Måske var Tissø en stormandsresidens, hvor en magtfuld stormand opholdt sig på bestemte tider af året. Når han residerede på pladsen, boede han og hans nærmeste inden for palisaden, hvor hallen og kultbygningen var omdrejningspunkt for social og politisk magt samt den førkristne religion. Folk kom da til pladsen for at træffe stormanden og praktisere den førkristne religion. Handlende og håndværkere opsøgte sikkert pladsen, når der var religiøse fester eller markeder.

Det er muligt, at samme stormandsslægt herskede over både Tissø og andre lignende pladser, som man så rejste rundt imellem. Måske skal pladsen ved Tissø ses i relation til en plads som Lejre, der kun lå ca. 45 km fra Tissø. I så fald kan stormanden meget vel have været en konge eller lignende, der må have domineret et betydeligt geografisk område, som vi dog ikke kender størrelsen på.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Nationalmuseet.

Nationalmuseet

Om artiklen

Forfatter(e)
Josefine Franck Bican, Kasper Holdgaard Andersen, Sandie Holst, Sofie Laurine Albris
Tidsafgrænsning
550 - 1050
Medietype
Film, Illustration
Sidst redigeret
16. juni 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og vikingetid 400 e.Kr. – 1050 e.Kr., (2006, 2. udgave).

Jørgensen, Lars: “Kongsgård – kultsted – marked. Overvejelser omkring Tissøkompleksets struktur og funktion”, i: Kristina Jennbert (red.): Plats och Praxis: Studier av nordisk förkristen ritual (2002), s. 215-249.

Jørgensen, Lars: ”Gudme and Tissø. Two magnates’ complexes in Denmark from the 3rd to the 11th century AD”, i: Babette Ludowici, Hauke Jöns m.fl. (red.): Trade and Communication Networks of the First Millennium AD in the northern part of Central Europe: Central Places, Beach Markets, Landing Places and Trading Centres. Neue Studien zur Sachsenforschung Band 1, (2010), s. 273-286.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Josefine Franck Bican, Kasper Holdgaard Andersen, Sandie Holst, Sofie Laurine Albris
Tidsafgrænsning
550 - 1050
Medietype
Film, Illustration
Sidst redigeret
16. juni 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og vikingetid 400 e.Kr. – 1050 e.Kr., (2006, 2. udgave).

Jørgensen, Lars: “Kongsgård – kultsted – marked. Overvejelser omkring Tissøkompleksets struktur og funktion”, i: Kristina Jennbert (red.): Plats och Praxis: Studier av nordisk förkristen ritual (2002), s. 215-249.

Jørgensen, Lars: ”Gudme and Tissø. Two magnates’ complexes in Denmark from the 3rd to the 11th century AD”, i: Babette Ludowici, Hauke Jöns m.fl. (red.): Trade and Communication Networks of the First Millennium AD in the northern part of Central Europe: Central Places, Beach Markets, Landing Places and Trading Centres. Neue Studien zur Sachsenforschung Band 1, (2010), s. 273-286.

Udgiver
danmarkshistorien.dk