DONG Energy A/S (tidligere DONG A/S)

Artikler

DONG Energy A/S er et af Nordeuropas førende energiselskab, hvor den danske stat ejer 76,49 % af aktiekapitalen. Selskabet blev dannet i 2006 ved en sammenlægning af seks tidligere energiselskaber med DONG A/S som det dominerende selskab i fusionen. Det fuldt statsejede selskab Dansk Naturgas A/S blev dannet i 1972 med det formål at indføre naturgas som en del af energiforsyningen i Danmark. Selskabet ændrede året efter navn til Dansk Olie og Naturgas A/S med forkortelsen DONG A/S. I 1990’erne begyndte selskabet at udvinde olie og naturgas, og i 2000’erne blev DONG A/S et energiselskab med aktiviteter indenfor distribution af el. 

DONG A/S oprettes

Selskabet Dansk Naturgas A/S (DNG A/S) blev oprettet den 27. marts 1972. Baggrunden var, at embedsmænd i Handelsministeriet, der var ansvarlig for en velfungerende forsyning, var bekymret for Danmarks store afhængighed af olien. 90 % af olien blev importeret fra det konflikthærgede Mellemøsten. Hvad ville ske, hvis de arabiske olielande lukkede for olien? Handelsministeriet ønskede derfor at mindske afhængigheden af olie ved at indføre naturgas i den danske energiforsyning. I kølvandet på oliekrisen ændrede selskabet i december 1973 navn til Dansk Olie og Naturgas A/S med forkortelsen DONG.

Så længe Danmark ikke selv producerede naturgas i Nordsøen, måtte gassen købes hos et udenlandsk selskab. Men interessen for at købe var stor. For overhovedet at komme i betragtning var det nødvendigt med en organisation, der kunne forhandle uden at være tæt knyttet til det politiske system. Derfor blev DONG et aktieselskab, hvor kun staten var interesseret i at være aktionær.

DONG A/S havde ikke held til at købe naturgas. Hvis ikke oliekrisen var brudt ud i efteråret 1973 ville selskabet næppe have overlevet. Med krisen fik det imidlertid til opgave at indkøbe olie, så Danmark kunne leve op til Det internationale energiagentur IEA’s krav om, at alle medlemslande skulle have olielagre, der svarede til 60 dages forbrug.

DONG A/S får nye opgaver

Som reaktion på oliekrisen i 1973-74 udarbejdede Folketinget en energipolitik. Målet var en differentieret energiforsyning. Afhængigheden af olie skulle reduceres dels ved at øge brugen af kul, dels ved at introducere a-kraft og naturgas i forsyningen. Endvidere skulle olien og naturgassen i Nordsøen komme det danske samfund til gode. DONG A/S blev en central brik i denne strategi.

Den første store opgave blev at opbygge et forsyningsnet til naturgas. Forudsætningen var til stede i og med, der var tilstrækkelige mængder naturgas i Nordsøen til, at det kunne betale sig at opbygge et transmissionsnet i stedet for at eksportere gassen. I 1976 indgik A.P. Møller og DONG A/S en aftale om at levere gas fra Nordsøen, og i 1979 vedtog Folketinget, at DONG A/S skulle opbygge et transmissionsnet. Samme år blev a-kraften sat på standby, og i 1985 tog Folketinget den ud af energiplanlægningen.

DONG A/S bygger naturgasnettet

Anlægsarbejdet var det hidtil største i Danmarkshistorien, og det lykkedes at gennemføre det både inden for budgettet og den fastlagte tidsramme. Den første del, der omfattede Sønderjylland, blev taget i brug i 1.oktober 1982. Hertil importerede DONG A/S tysk gas, og præcis to år senere blev hele nettet indviet med gas fra Nordsøen.

DONG’s hovedopgave var at varetage transmissionen af naturgas fra producenten Dansk Undergrunds Consortium (DUC) til de regionale distributionsselskaber. DONG A/S købte gassen af A.P. Møller/DUC, men stod selv for ilandføringen i en rørledning ved Kærgård Klitplantage i Vestjylland og fra 1998 også ved Blåbjerg Plantage. Efter vejen gennem transmissionsnettet blev gassen solgt videre til fem regionale distributionsselskaber. Strukturen gav gennem 1980’erne en del konflikter mellem DONG A/S og de regionale selskaber, især med Naturgas Syd i Sønderjylland. Konflikten blev først løst, da DONG A/S i 1999 overtog Naturgas Syd

Gasprisen var tæt knyttet til olieprisen. De meget lave oliepriser i midt-firserne medførte derfor betydelige underskud på naturgasprojektet. For at redde projektet tilførte Folketinget ekstra kapital til DONG A/S både i 1984 og 1987. Dernæst blev naturgassen begunstiget i forhold til andre energiformer. Billedet vendte dog i 1990’erne, og i 1995 gav DONG A/S overskud for første gang. På samme tid begyndte DONG aktivt at indvinde olie og gas i Nordsøen - en aktivitet, der siden er blevet et betydeligt forretningsområde i selskabet.

Energimarkedet bliver udsat for konkurrence

I forlængelse af etableringen af Det Indre Marked fra 1987 igangsatte EU en liberalisering af energisektoren i 1990’erne. Da DONG var et statsselskab og et såkaldt naturligt monopol, betød liberaliseringen, at DONG over en årrække mistede de privilegier, der var knyttet til det statslige ejerskab. Selskabet kunne også forvente konkurrence fra udenlandske som nationale selskaber.

For at ruste sig til konkurrencen fremlagde DONG i slutningen af 1990’erne en strategi, der skulle ændre selskabet fra et gas- til et energiselskab. Aktiviteterne skulle dække en større del af energisektoren. Konsolidering blev et nøgleord, ikke blot hos DONG, men i hele sektoren. Det betød, at selskaber måtte fusionere for at blive større.

DONG Energy dannes

I første omgang rettede DONG blikket mod distributionsselskaber inden for elsektoren. Først i 2004 bød en lejlighed sig, idet det nordsjællandske NESA blev sat til salg. DONG havde ikke held til at købe NESA, der i stedet blev overtaget af det jysk-fynske el-samarbejde ELSAM.

Liberaliseringen af elforsyningen betød imidlertid, at en række kommuner ikke længere ville eje et distributionsselskab eller have aktier i ELSAM. I 2004 og 2005 var en livlig handel med aktier. I perioder var der tale om et højspændt erhvervsdrama. Det endte i 2005 med DONG’s fusion med ELSAM, NESA, Energi E2, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energi. Fusionen var en af de største i Danmarkshistorien.

EU forlangte, at dele af el-produktionen og en del af gashandelen blev udskilt fra det nye selskab, der fra 1. juli 2006 fik navnet DONG Energy. Formålet var at undgå, at DONG Energy skulle blive et nationalt monopol.

DONG Energy vælger den grønne profil

I god overensstemmelse med den globale klimadiskussion valgte DONG Energy en grøn profil. Man besluttede at ville gennemføre en omfattende omlægning af selskabets produktion af el. Selskabet vil reducere brugen af fossile brændsler som gas, kul og olie. I stedet skal 85 % af elproduktionen i 2020 ske ved hjælp af vedvarende energi, især vindenergi produceret på havmøller. Som en konsekvens heraf har DONG Energy investeret massivt i havmøller både i danske og udenlandske farvande, især ved London. Ud over vind investerer DONG Energy også i produktion af 2. generations bioetanol.

På det fossile område fortsætter DONG Energy med at udvinde både gas og olie, og har blandt andet investeret i felter i den norske del af Nordsøen.

Den politiske styring af DONG Energy mindre synlig

Trods det statslige ejerskab har DONG siden begyndelsen af 1980’erne opnået en stadig større selvstændighed i forhold til regering og Folketing. Den politiske styring sker i dag primært via udpegningen af bestyrelsen og bestyrelsesformandens løbende kontakt med Finansministeriet, der formelt er ejer. DONG er således i stigende grad blevet drevet som et privat energiselskab, og fremstår i dag som et veldrevet og innovativt energiselskab med en udpræget grøn profil.

 

 

Om artiklen

Forfatter(e)
Mogens Rüdiger
Tidsafgrænsning
1972 - 2013
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. marts 2013
Sprog
Dansk
Litteratur

Rüdiger, Mogens: DONG og energien (1998)

Rüdiger, Mogens: Energi og regulering (2007)

Udgiver
danmarkshistorien.dk