Diskussionen af støttesange om Afrika, 1984-2012

Artikler

Fra midten af 1980’erne er der blevet udgivet støttesange og arrangeret velgørenhedskoncerter, der har handlet om, at Vesten bør yde hjælp til nødstedte mennesker i Afrika. I 1985 manifesterede tendensen sig for alvor ved de globale Live Aid-velgørenhedskoncerter og i Danmark gennem støttesangen ”Afrika” af Nanna Lüders, hvilket du kan læse mere om i artiklerne Band Aid, USA for Africa og Live Aid-velgørenhedsinitiativerne 1984-1985 og Støttesangen ”Afrika” og velgørenhedskoncerten Rock for Afrika, 1985.

Det kan umiddelbart virke svært at være kritisk over for initiativer, der har til formål at hjælpe nødstedte folk. Alligevel har der været debat om fordelene og ulemperne ved støttesangene. Nogle kritikere mener, at sangene giver et neokolonialistisk billede af Afrika ved at skildre afrikanere som hjælpeløse, der har brug for Vestens hjælp. En anden kritik går på, at støttesangene afpolitiserer de mere komplekse årsager til sult og hungersnød. I det følgende kan du læse nærmere om diskussionen af støttesangene om Afrika fra 1984-2012.    

Administrationen af de indsamlede midler i 1985

I forbindelse med administrationen af de indsamlede midler fra støttesangen ”Do They Know It’s Christmas?” fra 1984 og Live Aid-velgørenhedskoncerterne i 1985 var der store udfordringer. Formålet var at etablere en hjælpeindsats i Etiopien, der var ramt af tørke, hungersnød og borgerkrig. Da den nyoprettede Live Aid Trust Fund søgte at gå sine egne veje uden om de etablerede hjælpeorganisationer, måtte organisationen og ikke mindst befolkningen i Etiopien gøre dyrekøbte erfaringer.  Her endte meget af hjælpen i lommerne på den diktatoriske leder Mengistu Haile Mariam (f. 1937) eller hos oppositionens militser i stedet for til den sultende befolkning.

I Danmark gik støtten i forbindelse med koncerten Rock for Afrika og “Afrika”- støttesangen i 1985 til den allerede etablerede organisation Dansk Røde Kors, som kanaliserede hjælpen videre til støtteprojekter i Vest- og Sydafrika. Denne måde at videreformidle donationerne på var mere sikker, da Dansk Røde Kors havde mange års erfaring i nødhjælpsarbejde og i forvejen havde et netværk af hjælpearbejdere lokalt. Dog gik støtten fra den danske velgørenhedskoncert ikke til Etiopien, hvilket koncerten ellers var en reaktion på. Midlerne fra Rock for Afrika gik primært til Dansk Røde Kors’ arbejde i Vest- og Sydafrika. Dette kan have givet danskerne et uklart billede af, hvilket område og hvad koncerterne og sangene egentlig handlede om.

Fremstillingen af ”Afrika” i støttesangene

Der har været en bred kritik af den opfattelse af det afrikanske kontinent, som de forskellige støttesange gennem tiden har formidlet. I den danske støttesang “Afrika” er linjen “Det land, som alle børn kender, er ved at gå til i sygdom og død” blevet fremhævet som særligt problematisk, da det både kan give et indtryk af, at hele kontinentet Afrika er ét land, og at hele Afrika er ved at gå til grunde. Selv om de fleste danskere godt ved, at Afrika er et kontinent, kan sangtekster som denne alligevel give et indtryk af, at hele Afrika permanent er i nød. Det efterlader ikke meget rum for nuancer i fortællingen om kontinentet, og det kan også give et indtryk af, at elendigheden er en given naturtilstand.

Støttesangene om Afrika kan derudover give et indtryk af, at afrikanerne er hjælpeløse og passive og har brug for Vestens hjælp, hvilket af nogle kritikere er beskrevet som en postkolonial tankegang.

Afpolitisering af årsagerne til fattigdom og hungersnød?

En ofte nævnt kritik af denne form for hjælpearbejde er, at støttesangene og velgørenhedskoncerterne kan have medvirket til at afpolitisere situationen i de afrikanske udviklingslande. Sangene giver en forsimplet diagnose af problemerne og således også et forsimplet bud på mulige løsninger. Eksempelvis skyldtes hungersnøden i Etiopien i 1983-85 primært, at regeringen var i krig mod oppositionen, men fokus i støttesangene og til koncerterne var i stedet på selve hungersnøden, og hvordan man kunne indsamle mange penge til mad. På den måde kan de velmenende initiativer i deres kommunikation forsimple problemerne i en ellers kompleks kontekst, hvor der kræves gennemtænkte og langsigtede løsninger. Det fremgår af interviews af de danske musikere, der medvirkede til at indspille “Afrika”-støttesangen, at de har været bevidste om, at problemerne på det afrikanske kontinent ikke var simple at løse, og at en reel løsning skulle være politisk. Dog ville de hellere gøre noget aktivt for at hjælpe end blot at se på, mens katastrofen udspillede sig.

Gode intentioner og god reklame

En anden betydelig kritik som musikere og berømtheder ofte er blevet mødt med i forbindelse med støttesange og koncerter er, at kunstnernes egen interesse for at blive set og hørt har vejet tungere end deres reelle interesse for at hjælpe verdens fattigste. Det kan være svært umiddelbart at afgøre musikernes egeninteresser i engagementet, selv om støttesangene uden tvivl giver en bred eksponering.

Det er derudover ifølge nogle kritikere blevet en fast bestanddel af en moderne musikers image jævnligt at deltage i godgørende formål og i udviklingsinitiativer, på trods af at kunstnerne ikke nødvendigvis er særligt oplyste på området. Derfor kan det være meget tilfældigt, hvilken god sag musikerne vælger at gøre reklame for, frem for at professionelle vurderer hvilke sager der har brug for ekstra opmærksomhed i offentligheden. Kritikken lægger op til en kontrafaktisk diskussion om, hvorvidt udviklingsproblematikker og nødhjælp bredt betragtet ville få samme opmærksomhed fra befolkningen, hvis ikke musikere lavede oplysningsarbejde i samarbejde med organisationerne.

Positiv respons på støttesange og velgørenhedskoncerter

I den brede befolkning har der været overvejende positiv respons på støttesangene og velgørenhedskoncerterne. Det ses blandt andet ved, at støttesangene helt op til 2010’erne gang på gang er blevet genindspillet med opbakning fra en lang række prominente musikere. I Danmark kommer opbakningen fortsat til udtryk ved det årlige indsamlingsshow Danmarksindsamlingen, der er blevet sendt på DR siden 2007.  Danmarksindsamlingen har i høj grad fundet inspiration fra velgørenhedskoncerterne Live Aid og Rock for Afrika i 1985 og har samme koncept, hvor berømtheder og musikere underholder befolkningen for at samle penge ind til det årlige støtteprojekt. Den brede befolkning oplyses om problematikker i verdens fattige lande og kan tage stilling til disse i DR’s bedste sendetid. 

Konkret hjælp til verdens fattigste

En konkret positiv effekt ved støttesangene om Afrika er, at der er blevet samlet midler ind til hjælpearbejde til gavn for verdens fattigste. De indsamlede midler fra støttesangene- og koncerterne er i Danmark primært blevet doneret til og administreret af etablerede udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der har mange års erfaring med at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Eksempelvis blev midlerne fra koncerten ”Rock for Afrika” i Danmark i 1985 doneret til blandt andet Dansk Røde Kors’ kampagne ”Plant et træ i Afrika”, der havde til formål at plante træer i Vest- og Sydafrika.