Det Konservative Folkepartis partiprogram 18. december 1915

Kilder

Kildeintroduktion:

Det Konservative Folkeparti blev stiftet 18. december 1915 efter en sammenlægning af partierne Højre og De Frikonservative. Flere inden for partiet Højre følte, at der var behov for et nyt parti med en mere moderne og social profil, som ikke blev forbundet med provisorietiden. Derudover var Grundloven af 1915 og det ændrede valgsystem med til at skabe et behov for en ny konservativ kurs.

Det Konservative Folkeparti brød med Højres traditioner ved at opgive den privilegerede valgret. Det søgte især at vinde tilslutning fra byernes middelstand af selvstændige og funktionærer. Som partiets navn antyder, skulle det være et mere bredtfavnende folkeparti, der kunne appellere til grupper uden for de traditionelle konservative kredse. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres voksende politiske betydning har utvivlsomt været af betydning i denne nyorientering. Dannelsen af Det Konservative Folkeparti blev anmeldt Rigsdagen den 18. december 1915, samme dag som partiet præsenterede dette første partiprogram. Ved sin stiftelse havde partiet 26 medlemmer i Landstinget og 8 i Folketinget.

Programmet.

Erhvervslivet.

Landbopolitik.

Socialpolitik.

Sparsommelighed i Stats- og Kommunehusholdningen.

Skattepolitik.

Kommunalpolitik.

Kirke og Skole.

Retsplejen.

Valgloven.

Kvindens Ligestilling.

[Epilog]


 

[til top]

Folkepartiet.

Det ny Partis Program.

Paa Højres Landsraadsmøde i København i Decbr. Maaned 1915 blev det vedtaget at stifte et nyt Parti sammen med de Frikonservative og moderate Venstremænd. Det ny Parti fik Navnet "Det konservative Folkeparti". Allerede Navnet viser, at det er et nydannet Parti, der vil føre Fremtidens Politik paa den ny politiske Tilstands Grund. Det Program, der findes nedenfor, er det motiverede Udtryk for den Kurs, det ny Folkeparti vil styre. Det har fuld Tilslutning fra de Frikonservative og moderat Venstreside.

Programmet:

1. Hævdelse af Folkets nationale Selvbestemmelsesret. Forsvarssagens forsvarlige Løsning, derunder virkelig gennemførelse af almindelig Værnepligt.

2. Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævdelse af den private Ejendomsret og den selvstændige Nærings frie Udøvelse.

3. Fremme af Arbejdet for Oprettelse af selvstændige, ikke for smaa Jordbrug samt Landejendomsskatternes Omlægning, bl.a. saaledes, at de for en Del kommer til at hvile paa Jorden.

4. En social Lovgivning, som overvejende hviler paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, og som under ingen Omstændigheder yderligere undergraver eller udsletter den Enkeltes Pligt og Ansvarsfølelse. 
Virksom Støtte til Ædruelighedens Fremme i Folket.

5. Gennemført Sparsommelighed i den offentlige Husholdning. Ingen ny Udgifter, uden at samtidig Dækning paavises. Forøgede Skatter bør i passende Forhold fordeles paa direkte og indirekte Kilder.

6. Der bør drages skarpere skel mellem, hvad der er Kommunalopgaver, og hvad der er Statsopgaver, og Kommunerne bør ikke yderligere bebyrdes med udgifter til Løsning af Opgaver af almen Natur.

7. Partiet Ønsker, at Folkekirken, saa længe den i Overensstemmelse med Grundloven opretholdes, bevares paa den evangelisk-lutherske Bekendelses Grund.

8. Højnelse af saavel Børneskolens som den videregaaende Undervisning med fuld Gennemførelse af den grundlovshjelmede Skolefrihed.

9. Gennemførelse af en god Retsreform, naar de finansielle Forhold tillader det, og hurtigst Afhjælpning af de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje.

10. Fuld Gennemførelse af den lige og almindelige Valgret til Folketinget gennem et effektivt Forholdstalsvalg.

11. Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med Manden.

____________

Vore hidtidige Partier er opvoksede i Grundlovs-kampenes Jordbund – kampene om Forstaaelsen af den gamle og Udformningen af den nu vedtagne Grundlov. Med den nye Grundlov begynder en ny Tid, som skaber nye Partiformaal og muliggør nye Partirammer. Alle politiske Partier maa nu arbejde paa den lige og almindelige Valgrets Grund, men den stærkt udvidede Valgret kan blive en Fare for Samfundets rolige Udvikling og en Trusel mod Selvhjælps- og Selvstændigheds-Drift, det private Initiativ og den personlige Ansvarsfølelse ved at aabne Muligheden for Socialdemokratiets og Radikalismens hensynsløse Fremtrængen. Derfor bør al sund Konservatisme i vort Samfund især samles til Værn og Støtte for Mellemstanden i By og paa Land, saa vist som det først og fremmest er paa denne Klasses Samfunds- og Kultur-Arbejde, det moderne Danmark er bygget op. Denne Samling bør ske under den personlige Friheds Fane – og det er da denne, det konservative Parti vil rejse som Bannermærke i vort Folk.

I Overensstemmelse hermed skal Partiets Opgave være at hævde den personlige Frihed mod den voksende Tendens til Indførelse af Forbud og Tvang. Saa vist som Samfundslivets Trivsel beror paa den enkeltes sociale Opdrift og økonomiske Selvhævdelse, maa Hvermand have ubeskaaren Ret til, indenfor et ordnet Næringsvæsens naturlige Grænser, at udfolde sine Arbejdsevner frit og fyldigst muligt.

Partiet anerkender fuldtud Organisationernes Berettigelse og regulerende Indflydelse, men ogsaa disse skal underordne sig Hensynet til det almene Vel.

For de offentlige Virksomheders Vedkommende – i første Linie Samfærdselsvæsenet – samt de offentlig koncessionerede Virksomheder, der har Monopol paa Forsyning med Elektricitet, Gas, Vand o[g] desl[ige], hævder Partiet Nødvendigheden af lovbestemte Kontraktforhold, der kan forhindre vilkaarlige Driftstandsninger paa disse for hele det moderne Samfundsliv saa vigtige Omraader. En saadan Ordning kræver imidlertid, at der samtidig sikres de paagældende Funktionærer, i første række Statens og Kommunernes, gode og velordnede Arbejds- og Lønnings-kaar, saaledes at de ikke udsættes for Vilkaarlighed fra nogen Side eller hindres i deres retmæssige Bestræbelser for at forbedre deres økonomiske og sociale Forhold.

Denne Side af Sagen vil Partiet omfatte med samme Interesse som den førstnævnte.

____________

[til top]

Erhvervslivet

Partiet vil højne og styrke dansk Erhvervsliv — arbejde for Landbrugets Trivsel, Udviklingsfred for Industri og Haandværk, for Handelens og Søfartens Fremme og Fiskeriets videre Udvikling.

Til Opnaaelse af dette Formaal vil Partiet udadtil søge gennemført en national Traktat- og Toldpolitik, som kan sikre Landets Borgere - ikke mindst dets voksende Befolkning. Af mandlige og kvindelige Arbejdere - rigelig og lønnende Sysselsættelse i deres eget Land, derved forøge Landets Evne til i stigende Grad at tilfredsstille sit Forbrug med eget Arbejde og standse den ved overdrevent Forbrug af Fremmedvarer skabte Forgældning til Udlandet. I Overensstemmelse hermed vil Partiet kræve af Stat og Kommune, at de gaar i Spidsen med Hensyn til Benyttelse af dansk Arbejde.

Indadtil vil Partiet fremme en Erhvervslovgivning støttet paa følgende Grundsætninger:

a) Hævdelse af Ejendomsrettens og Næringens fri Udøvelse, saa at alle Borgere trygt kan nyde Frugterne af, hvad de har erhvervet sig ved Flid, Sparsommelighed eller Arv.

I saa Henseende vil Partiet ikke mindst være opmærksom paa at søge afværget alle maskerede Angreb paa Ejendomsretten og den frie Næring, der i Fremtiden fra social-radikal Side maatte fremkomme under Form af Skattepaalæg, prisregulerende Foranstaltninger osv.

b) Opretholdelse af den selvstændige Nærings­drift og af det private Initiativ. Partiet ser i Bevarelsen af en dygtig og velstillet Stand af selvstændige Næringsdrivende en social og økonomisk Nødvendighed. Partiet vil derfor fremme den opvoksende Slægts faglige Dygtig­gørelse og lette Erhvervenes fremadstræbende Arbejdere og Medhjælpere Vejen til at komme i selvstændig Stilling. Ligeledes vil Partiet støtte den næringsdrivende Mellemstands fag­lige Organisationer, bl.a. ved Statslaan til Anskaffelse af Maskiner og andre tekniske Hjælpemidler, der passer for den lille Bedrift. Par­tiet vil gøre sit til at tilvejebringe fornødent Værn for Landets mindre Bedrifter og Nærings­drivende saavel mod Overgreb fra Ringdannelsers Side som mod stats- og kommunesoci­alistiske Eksperimenter.

Partiet vil endelig arbejde for, at Lovgiv­nings- og Bevillings-Magten yder sin Med­virkning til en frugtbar Udvikling af Landets Eksport, Transithandel og Fragtfart paa Ud­landet, saa at de rige Muligheder, der i saa Henseende aabner sig for vort Land efter Ver­denskrigens Afslutning i fuldt Maal kan blive udnyttede af de paagældende Erhverv.

Til denne Opgaves Løsning bør da ogsaa disse Erhvervs Medhjælpere og Funktionærer kunne finde Bistand i deres Bestræbelser for at højne deres sociale, tekniske og økonomiske Niveau.

____________

[til top]

Landbopolitik

1. Partiet vil arbejde paa at styrke og udvide Kredsen af selvstændige Jordbrugere, uden at der anvendes Tvangsforholdsregler. Nyopret­tede Brug bør have en saadan Størrelse, at de kan give Ejeren og hans Familie tilstrækkeligt Arbejde og Fortjeneste og derved betrygge Ejerens økonomiske og politiske Uafhængighed.

2. For at naa dette Maal bør Efterspørgslen efter saadanne Ejendomme i de forskellige Dele af Landet søges tilfredsstillet ad følgende Veje:

a) Ved at stille Præstegaardsjorderne og Jord i Statens Eje til Raadighed for Udstykningen i passende Lodder. b) Ved fredelig Overenskomst med Besidderne af Majorater, om Ud­lægning af visse Dele af de baandlagte Jordfonds til Udstykning mod, at Resten bliver til Ejendom. c) Ved at støtte den frivillige Udstykningsbevægelse samtidig med, at denne saavel som Udstykningsforeningerne bringes under virksom Kontrol, idet man derhos vil modvirke Udstykning af Gaardmandsbrug og usund Spe­kulation i Udstykningsforetagender.

I disse Øjemed bor der oprettes et fast Landsraad, der skal forvalte og udstykke Sta­tens Jordfonds, samt øve Kontrol med Udstykningsbevægelsen.

3. Partiet vil medvirke til Opfyldelsen af Grundlovens § 91 om Frigørelse af Lehn og Stamhuse og Fideikommisgodser, samt virke for Fæstegaardenes Overgang til Selveje.

4. Partiet vil medvirke til ved hyppigere og mere ensartede Vurderinger at gøre Ejendomsskylden saa retfærdig og ligelig som muligt. Ved en Revision af Skattelovgivningen bør det ordnes saaledes, at en Del af Skatterne paa Landejendomme hviler paa selve Jorden, og dersom en Grundværdistigningsskat ønskes indført, bør dette kun ske i Form af en Omsæt­ningsskat ved Ejerskifte. Af førstnævnte Hen­syn bør en ny almindelig Matrikulering af alle Landets Jorder iværksættes saa snart som mu­ligt.

Derimod vil man bekæmpe det georgistiske Beskatningssystems Krav om Enesteskat paa Jorden som uretfærdig og uigennemførlig i et gammelt Samfund som vort.

_______________

[til top]

Socialpolitik

Ifølge Partiets Grundsyn er det enhver Bor­gers Samfundspligt at ernære sig og sine, og Følelsen af denne Pligt maa under ingen Om­stændigheder nedbrydes. Den sociale Lovgiv­ning skal derfor først og fremmest yde Hjælp til Selvhjælp. Naar Vejen til Indtægts-Er­hvervelse midlertidig eller endelig spærres ved uforskyldt Arbejdsløshed, Sygdom. Ulykkestilfælde eller Arbejdsevnens Svækkelse, maa det Offentlige træde støttende til. I samme Om­fang som denne Støtte ydes Haandværkets og Industriens Arbejdere og i det hele den egentlige Lønarbejder-Stand, bør den ogsaa tilkom­me Medhjælpere, der som Kontor- og Butiks­personale, Skibsmandskab o.s.v. er knyttede til de Erhverv, der driver Handel og Omsæt­ning. Denne Støtte maa overhovedet ydes uden Hensyn til, om Vedkommende tilhører den ene eller anden Samfundsklasse, og uden at der stilles Fordring om ubetinget Ubemidlethed.

Som Følge heraf vil Partiet bl.a. arbejde paa en Forbedring af den nuværende Alderdomsunderstøttelse med det Maal for Øje, at der sikres alle dem, som af Alderdoms-Svækkelse sættes ud af Stand til at ernære sig, en Un­derstøttelse efter faste Rammer og Takster.

Men skal den videre Opgave: Skabelsen af et fuldstændigt Invaliditets-Værn, kunne løses saaledes, at den Enkeltes Selvhjælpsdrift og Ansvarsfølelse ikke undergraves, maa det bygges paa Samfundsmedlemmernes eget Bidrag, - hvad enten dette nu skal ydes af Vedkommende selv eller direkte under Forsikringens Form og da med Bidrag fra det Offentlige for de mindre Bemidledes Vedkommende, eller gennem en hele Befolkningen paahvilende For­brugsskat, som henlægges til en social Understøttelses-Fond.

Konservatismen har allerede ydet sin Indsats i Bestræbelserne for at hjælpe dem, der ufor­skyldte er arbejdsløse, men Arbejdsløsheds-Understøttelse bør aldrig udbetales, forinden det gennem den offentlige Arbejdsanvisning er behørigt konstateret, at den Paagældende ikke har kunnet finde passende Arbejde.

Partiet vil yde sin Medvirkning til en Ud­vikling af den bestaaende Børnelovgivning un­der tilbørligt Hensyn til, at Hjemmenes Ansvarsfølelse ikke svækkes.

Blandt Nutidens sociale Opgaver staar ikke alene Udviklingen af Forsørgelses- og Forsikringslovgivningen, men ligesaa fuldt Fremme af Ædrueligheden i vort Folk. Arbejde her­for paa Frivillighedens Grund vil stedse faa Partiets virksomme Støtte.

[til top]

Sparsommelighed i Stats-og Kommunehusholdningen.

Overfor de offentlige Byrders faretruende Vækst maa der kræves gennemført Sparsomme­lighed i Statens og Kommunens Husholdning: ingen ny Udgiftspost uden at tilsvarende Dæk­ning samtidig anvises.

____________

[til top]

Skattepolitik

1. For Skatternes Vedkommende peger Be­givenhederne ude i den store Verden i stigende Grad paa Anvendelse af indirekte Skatter. Et Skattesystem maa ligesaa vel bygge paa Be­skatning af Forbrug og Omsætning som af Formue og Indkomst, og der bør derfor være et vist Ligevægts-Forhold mellem de direkte og de indirekte Skatter.

Ved en overdreven og ensidig Anvendelse af de direkte Skatter løber man Fare for at skærpe den Ulighed i Skattebehandlingen af Indkomst, som forekommer ved de i mange Tilfælde betydelige Vanskeligheder ved at opgive den en­kelte Borgers Indkomst, ligesom man ogsaa risikerer at træffe Foretagsomheden og Kapitalopsamlingen, hvorimod indirekte Skat paa Luk­susartikler og Nydelsesmidler aabner den Spar­sommelige Adgang til Selvregulering af sin Skattepligt. Indirekte Skatter bor særlig læg­ges paa Forbrug, der røber relativ Velstand, og bør navnlig ramme Produktioner, der nyder godt af faktiske Monopoler. Hvad Skat paa Indkomst angaar, har Indtægtsskat til Staten allerede naaet en Højde, der paabyder Forsig­tighed med yderligere at sætte Satserne op, - og denne Skattekilde bør desuden ikke udtørres for Kommunerne.

2. Med Hensyn til Landbrugets beskatning henvises til Afsnittet om Landbopolitik.

3. Partiet vil endvidere til retfærdigere For­deling af Værnepligtens Byrde paa den sam­lede Befolkning søge gennemført en Værneskat paa de erhvervsdygtige Personer, som ikke aftjener deres Værnepligt.

____________

[til top]

Kommunalpolitik.

Partiet vil arbejde for, at Kommunerne her­efter i højere Grad end hidtil henvises til deres naturlige Virkefelt: Varetagelsen af de lokale Interesser, og at de til Gengæld ikke bebyrdes yderligere med Udgifter af almen Karakter, paa hvis økonomiske Udførelse de ingen væsentlig Indflydelse har. Staten bør saaledes overtage alle saadanne Udgifter, der flyder af Sindssy­gevæsenet, Retssikkerhedens Opretholdelse og lignende Byrder af almindelig Samfundsnatur.

Derimod vil Partiet modarbejde en yderligere Udvidelse af Valgretten til Københavns Borgerrepræsentation samt By- og Sogneraadene.

Partiet vil virke for, at der gives faste Lov­regler for Optagelsen og Tilbagebetalingen af kommunale Laan under Hensyntagen til disses Anvendelse.

____________

[til top]

Kirke og Skole.

Partiet ønsker, at Folkekirken, saalænge dens Overensstemmelse med Grundloven oprethol­des, bevares paa den evangelisk-lutherske Beken­delses Grund.

Der er Trang til en Revision af vort Skolevæsen i Overensstemmelse med Ti­dens Krav, saavel for Folkeskolens som for den højere Skoles Vedkommende. Folkeskolen bør højnes ved en bedre Uddannelse af Folkeskolens Lærere. Skoleloven af 1903 maa gennemgri­bende ændres, saaledes at den videregaaende Skoleundervisning forbedres, og der sikres den akademiske Ungdom en fyldig Almendannelse. Privatskolerne bør støttes ved Bidrag fra Stat og Kommune. Religionsundervisningen maa bevares, og det gejstlige Tilsyn hermed maa opretholdes som hidtil. Der maa gives Folke­skolens Lærere Tryghed i deres Kald derved, at de sikres mod vilkaarlig Afskedigelse.

____________

[til top]

Retsplejen.

Saasnart de finansielle Forhold tillader det bør en god Retsreform føres ud i Livet. Men uafhængigt heraf bør de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje hurtigst afhjælpes saaledes at den Anklagede kan blive bistaaet af en Defensor lige fra Arrestdekretets Afsigelse, og saaledes at Spørgsmaalet om Varetægts­arrestens Længde kan undergives Appel.

Vor Straffelovgivning bor formes saaledes, at den præges af vor Tids Fremskridt paa dette Omraade.

____________

[til top]

Valgloven.

Partiet vil af al Magt virke for, at den lige og almindelige Valgret til Folketinget virkelig træder ud i Livet gennem en Valglov, der efter Grundlovsbudet i § 32 effektivt gennemfører Forholdstalsmaaden.

[til top]

Kvindens Ligestilling.

Partiet nærer den Overbevisning, at Kvin­dens Indtræden i Fremtidens politiske Gerning vil bidrage til at højne det offentlige Liv, og tilsiger sin Bistand til hendes Bestræbelser for at udvikle og dygtiggøre sig til den frie selv­stændige Samfunds-Borgers Ansvar og Arbejde. Det er Partiets sikre Haab, at Kvindens særlige Indskud i Landets Lovgivnings-Virksomhed vil blive en virksom Støtte til Gennemførelse af Kvindens fulde retslige Ligestilling med Manden.

*                    *                   *

[til top]

[Epilog]

Er den personlige Frihed og den Enkeltes Selvstændighed Partiets Fane og Løsen i a[l] Indenrigspolitik, er Hævdelsen af Folkets na­tionale Selvbestemmelsesret og Landets ubeskaarne Selvstændighed vor Udenrigs og For­svars-Politik. Dette Maal kalder paa os alle og kræver Hvermands Offervillighed. Partiet fordrer derfor i første Række en virkelig Gen­nemførelse af den almindelige Værnepligt.

For os er Forsvaret dog kun Middel og ikke Maal. Den danske Nation maa derfor fremtidig i første Række deltage i Arbejdet paa igennem fredelige Forhandlinger mellem Fol­kene og Voldgifts-Afgørelser at søge interna­tionale Konflikts-Aarsager fjærnede.

Verdenskrigen har tilfulde godtgjort, at den Situation kun altfor let kan indtræde, hvor effektivt Værn er den eneste værdige Mulighed, for med Virkning at kunne forlange sin Neutra­litet respekteret. Vort Grundsyn paa Forsvarssagen har saaledes vist sig at være det rette. Deraf skal og maa Fremtiden drage Lære.

At virke herfor er det fremtidige konservative Partis selvfølgelige Maal.