Det Forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme, marts 1873

Kilder

Kildeintroduktion:

De forskellige venstrefraktioner samlede sig i 1870 i partiet Det Forenede Venstre. Et af partiets hovedmål var parlamentarismens indførelse. Partiet ønskede dermed, at regeringen skulle udgå fra Folketingets flertal. Med Den gennemsete Grundlov af 1866, hvor den privilegerede valgret indførtes i Landstinget, intensiveredes magtkampen mellem Folketinget og Landstinget. Perioden 1866-1901 er i historieskrivningen derfor kendt som forfatningskampen.

Med Det Forenede Venstres valgsejr i 1872 vejrede partiet morgenluft, og kravet om parlamentarisme blev ufravigeligt. Dette blev dog afvist af både Landstinget og kongen. Afvisningen af kravet om udskiftning af regeringen gjorde, at Det Forenede Venstre trods splittelse i oktober 1873 nægtede at godkende det kommende års finanslov ved dens andenbehandling. Der blev udskrevet nyvalg. Det Forenede Venstre bevarede flertallet, men gik to mandater tilbage. Finanslovsnægtelsen som politisk strategi blev lagt på hylden.

I stedet forsøgte man at appellere til kongen om et mere frugtbart samarbejde mellem regering og Landstinget på den ene side og Folketinget på den anden. Dette bidrog blandt andet til det svage ministerium Holsteins (1870-1874) opløsning, men venstreministre kom dog ikke på tale i det nye ministerium Fonnesbech (1874-1875). Dette ministerium trådte tilbage før tid, og i 1875 dannedes et nyt ministerium under J.B.S. Estrup (1875-1894). Dette blev begyndelsen på visnepolitikken og de provisoriske finanslove (provisorietiden).

Nedenfor ses Folketingets adresse til kongen i marts 1873, hvori kravet om parlamentarisme ytres, og kongens reaktion på dette. Efterfølgende Landstingets modadresse til kongen samt kongens svar herpå.

 

XLVI [1]

Adresse til Kongen.

(Som vedtagen af Folkethinget ved eneste Behandling den 31te Marts 1873.[2])

_________

Allernaadigste Konge!

Da for 3 Aar siden Ministeriet Frijs, som en Følge af en Afstemning i Folkethinget, havde indgivet til Deres Majestæt sin Begjæring om Afsked, udtalte Folkethinget i en Adresse til Deres Majestæt sit Haab om en frugtbar Samvirken med Deres Majestæts Regjering og sin Beredvillighed til et saadant Samarbeide.

Folkethinget har i Gjerningen viist den Beredvillighed, som det tilsagde. Uden at lade sin gode Villie paavirke af, at allerede Sammensætningen af Ministeriet Holstein uundgaaelig maatte svække det i Adressen udtalte Haab, gik Thinget rolig til sin Gjerning, reiste ikke Modstand mod noget Forslag, fordi dette var udgaaet af et Ministerium, der ikke var et Udtryk af Thinget, lempede endog ofte sine Meninger efter Ministeriets, og har nu paa fjerde Samling taalmodig anvendt sin fulde Kraft paa et arbeide, der altid maa være stort baade i Omfang og i Art, men som tillige har været trættende i samme Grad, som Udsigten til et tilsvarende Udbytte for Samfundsudviklingen har været Svigtende.

Det er imidlertid ikke Folkethinget tilladt at vedligeholde hos sig og Folket et Haab, som Erfaringen har tilintetgjort. Opfyldelsen af det konstitutionelle Monarkis nødvendige Krav, at Regjeringen er i Overensstemmelse med det af den almindelige Valgret udgaaede Thing, og at dens Forberedelse og Ledelse af Lovgivningsværket følgelig sker med de Formaal for øje, som Folket ved Valgene af sine Repræsentanter har tilkjendegivet som sine, er af afgjørende Betydning for Samfundets indre Udvikling, som kun under denne Forudsætning kan blive roligt fremadskridende og heldbringende, og derigjennem tillige for Danmarks Forhold til de danske Sønderjyder, da en sund og harmonisk indre Udvikling maa være det bedste Middel til at styrke de nationale og aandelige Baand mellem de ved den nuværende Statsgrænse adskilte Danske, og til at lette en Regjering Arbeidet under dens Bestræbelser for at hidføre den tilfredsstillende Løsning af det slesvigske Spørgsmaal, hvorom Deres Majestæt i Trontalen har udtalt det Haab, der deles af hele det danske Folk. En saadan Overensstemmelse har imidlertid saa langt fra fundet Sted mellem Ministeriet og Folkethinget, at Ministeriets Virksomhed tværtimod i det Store og Væsentlige har været anlagt efter andre Synsmaader en dem, som Folket ved Valget af sine Repræsentanter alt den Gang havde givet tydeligt tilkjende og senere med forøget Styrke har bekræftet. Følgerne heraf have været en Lammelse i de vigtigste Grene af Lovgivningsværket, et Spild af Tid og Arbeide i Regjeringen og i Thinget, og en sikkerlig over hele Folket og alle dets Samfundsklasser udbredt Misfornøielse med den bestaaende Tilstand, som ikke kan andet end være i høi Grad beklagelig og i sin Fortsættelse betænkelig.

Det er Følelsen af Thingets Pligt som Folkerepræsentation, der forbyder det at tilbageholde denne Udtalelse for Deres Majestæt. Thinget er overbevist om, at de Forventninger, hvorunder Deres Majestæt overdrog den nuværende Konseilspræsident at danne et Ministerium, have været, at det deraf fremgaaende Ministerium skulde kunne i Samklang med Folkets Repræsentation udføre et konstitutionelt Ministeriums Hverv. Da det har viist sig, at Ministeriet ikke kan dette, bør Thinget aabent udtale denne Kjendsgjerning for Deres Majestæt.

Folkethinget beder Deres Majestæt modtage denne Udtalelse som det loyale Udtryk af Thingets Pligtopfattelse, og tillige at modtage Folkethingets uforanderlige varmeste Ønsker for Deres Majestæts og vort Fædrelands Held og Lykke. 

Christopher Krabbe.[3] 

_______________

Chr. Pedersen.[4] 

_____________

 

Fem og firsindstyvende Møde[5] 

Fredagen 4de April. Kl.4 [1873]

Forhandlingsprotokollen fra forrige Møde blev oplæst og vedtagen.

Formanden: Inden vi foretage den paa Dagsordenen opførte Sag, skal jeg gjøre følgende Meddelelse:

I Henhold til det Hverv, som Thinget gav sin Formand og sine Viceformænd, underrettede jeg gjennem Konseilspræsidenten[6] Hans Majestæt Kongen om den af Thinget vedtagne Adresse og udbad mig Underretning om, hvornaar det vilde behage Hans Majestæt at modtage os som dens Overbringere. I Henhold til det Svar, som vi modtoge, ere vi i Dag kl. 2 blevne modtagne i Audients hos Hans Majestæt, som i Overværelse af sin Konseilspræsident meddelte os følgende Svar paa Adressen:

"Vi modtage med Paaskønnelse de for Konge og Fædreland af Folkethinget udtalte Ønsker. Derimod maa Vi beklage, at den af Folkethinget vedtagne Adresse til Os er udgaaet af en Miskjendelse af den ved Grundloven givne forfatningsmæssige Ordning, med hvilken det staar i bestemt Strid, at det i Adressen kun fremhæves som en nødvendig Betingelse for en frugtbar Samvirken imellem Repræsentationen og Regjeringen, at denne er i Overensstemmelse med Folkethinget. Det er vor Overbevisning, at det netop er denne Miskjendelse, som væsentlig har ført til, at Haabet om en sadan frugtbar Samvirken ikke er gaaet i Opfyldelse saa fuldt, som det kunde Ønskes. Vi anse det som Vor Kongelige Opgave, ligesom det er Vor faste Villie, at værne om den rolige fremadskridende Udvikling med billig og retfærdig Hensyntagen til alle berettigede aandelige og materielle Interesser. I fuld Overensstemmelse med de Mænd, som Vi have kaldet til Sæde i Vort Raad, og til hvem Vi have Tillid, have Vi ladet forelægge for Rigsdagen forskjellige hertil sigtende Lovforslag, og ligesom alt flere af disse ere blevne fremmede paa en heldig Maade, saaledes opgive Vi ikke det Haab, at Folkethinget, i Erkjendelse af det Krav, som Fædrelandets Vel stiller til en imødekommende Samvirken af alle gode Kræfter, vil vide at yde sin Bistand til Gjennemførelsen ogsaa af andre vigtige Sager, som foreligge eller maatte komme til at foreligge Thinget til Behandling og Afgjørelse. – I dette Haab forblive Vi Vort tro Folkething med kongelig Huld [7] og Naade Bevaagen!"

Efter at vi havde gjentaget for Hans Majestæt de i Adressen fremsatte Ønsker for Kongens og Fædrelandets Held og Lykke, var Audientsen hævet.

(…)

 

XLIX[8]  

Adresse til Kongen.

(Som vedtaget af Landsthinget ved eneste Behandling den 2den April 1873.[9]

_________

Allernaadigste Konge!

Efterat Folkethinget har besluttet i en Adresse til Deres Majestæt at fremsætte sine Anskuelser angaaende den politiske Stilling, finder ogsaa Landsthinget sig opfordret til at udtale sig for Deres Majestæt.

Landsthinget, der ikke har fundet nogen Vanskelighed ved at Samvirke med Deres Majestæts Regjering paa en for Fædrelandets Vel frugtbringende Maade, kan lige saa lidt som Folkethinget med ublandet Tilfredshed betragte den nuværende Tingenes Tilstand, idet Udbyttet af Rigsdagens Samlinger ikke staar i passende Forhold til den Tid, som de medtage, og til de Kræfter, som anvendes dertil.

Landsthinget kan i Følelsen af sin Stilling som den ene af Folkerepræsentationens ligeberettigede Afdelinger ikke tilbageholde, at det maa anse det som en Betingelse for Samfundets rolig fremskridende Udvikling, at det ene Thing ikke gjør Krav paa, at Deres Majestæts Regjering udelukkende skal søge sin Støtte hos dets Flertal. Vi maa tvertimod anse enhver varig frugtbringende Samvirken mellem Regjering og Rigsdag for umulig, naar Flertallet i et enkelt af Thingene imod Grundlovens Ord og Mening vil tilegne sig afgjørende Indflydelse paa Ministeriets Sammensætning.

Ligesom Landsthinget tilfulde veed, at det er Deres Majestæts faste og uforanderlige Villie at lade de Rettigheder, der grundlovsmæssig tilkomme enhver af Rigsdagens Afdelinger, ske fyldest uden Indskrænkning, saaledes tager det ikke i Betænkning at Udtale, at det danske Folk i lige Grad ærer de Kongen ved Grundloven tillagte Rettigheder, ikke mindre Kongens Ret til selv at vælge sine Ministre end de øvrige kongelige Rettigheder.

Allernaadigste Konge!

Deres Majestæt har i bestandig stigende Grad vundet Folkets Tillid og Kjærlighed, og idet vi gjøre os til Tolk for disse Følelser, tro vi med fuld Fortrøstning at kunne udtale, at det aldrig vil gjøre noget Skaar i det danske Folks Tillid og Kjærlighed til dets Konge, at Deres Majestæt for at betrygge en rolig Samfundsudvikling kraftig hævder den frie Udøvelse af Deres utvivlsomme grundlovsmæssige Rettigheder, og Landsthinget, hvem den lykkelige Løsning af det i Folkethingets Adresse til Deres Majestæt berørte Spørgsmaal om Forholdet til de danske Sønderjyder visselig ikke ligger mindre varmt paa Hjerte end Folkethinget, ser heri den sikkreste Vei til Opfyldelsen af dette alle Danskes fælles Haab. 

C. Liebe.[10] 

_____________
Dreising[11]  

Sex og halvtredsindstyvende Møde[12] 

Fredagen den 4de April Kl.4. [1873]

Protokollen for forrige Møde blev oplæst og vedtagen.

Formanden: Med Hensyn til den af Landsthinget under 2den denne Maade vedtagne Adresse til Kongen har jeg at meddele, at Hans Majestæt i Dag Kl. 2 ½ paa Amalienborg har modtaget Landsthingets Formand og dets tvende Viceformænd, og at det, efter at Formanden havde haft den Ære at oplæse Adressen og overrække Hans Majestæt denne, har behaget Kongen at give følgende Svar:

"Vi have med megen Tilfredsstillelse modtaget den Adresse, som Landsthinget har henvendt til Os. Vi kunne give Thinget den fulde Fortrøstning, at det er Vor faste og uforanderlige Vilie at lade de Rettigheder, der grundlovmæssig tilkomme enhver af Rigsdagens Afdelinger, ske fyldest uden Indskrænkning. Det har været Os kjært at høre bekræftet, at Landsthinget ikke har fundet nogen Vanskelighed ved at samvirke med Vor Regjering paa en for Fædrelandets Vel frugtbringende Maade; saa meget mindre ville Vi opgive haabet om, at det ved en imødekommende Samarbeiden af alle gode Kræfter vil lykkes at fremme Lovgivningsværket paa en Maade, der bedre svarer til den Tid og det Arbeide, som anvendes herpaa. – Vi bede Landsthinget modtage Vor hjertelige Tak for de Udtalelser af Tillid og Kjærlighed til Os, hvorfor det har gjort sig til Tolk, og forblive Vort tro Landsthing i kongelig Huld og Naade bevaagen!"

Med denne Meddelelse er saaledes det Formanden og Viceformændene overdragne Hverv bragt til Ende. 

(…)


Ordforklaringer m.m.

[1] Kilde: Rigsdagstidende 1872-73, Tillæg C, sp. 211-214
[2] Uforandret, som indbragt af Folkethingsmanden for Frederiksborg Amts 5te Valgkreds (B. Christensen) m. Fl., jfr. Tillæg A, sp.3105-8
[3] Christopher Krabbe: Folketingets formand i perioden 1870-83 og folketingsmedlem for Det Forenede Venstre. Tilsluttede sig i 1905 Det Radikale Venstre ved partiets dannelse.
[4] Chr. Pedersen: Christen Pedersen, Det Forenede Venstre, folketingsmedlem 1869-1876, folketingets sekretær i perioden 1870-1876.
[5] Rigsdagstidende 1872-73, Forhandlingerne paa Folkethinget, sp.3885-86
[6] Konseilspræsident: Titel på dansk regeringsleder i perioden 1855-1918,
hvorefter tiltlen ændrede navn til statsminister. Forinden benyttedes titlen premierminister (fra 1849).
[7] Huld: velvilje, særlig venlighed
[8] Kilde: Rigsdagstidende 1872-73, Tillæg C, sp.223-224
[9] Uforandret som indbragt af den 1ste Landsthingsmand for VI.Kreds (Eriksen) m.Fl. Se Tillæg A. Sp.3109-10
[10] Carl Christian Vilhelm Liebe: Nationalliberal og formand for Landstinget i perioden 1869-94
[11] Dreising: Frederik Nicolai Dreising, landstingsmedlem 1866-1894, nationalliberal og senere højremand, landstingets sekretær i perioden 1868-74.
[12] Rigsdagstidende 1872-73, Forhandlingerne paa Landsthinget, sp. 1881

Om kilden

Dateret
1873
Oprindelse
Rigsdagstidende 1872-73
Kildetype
Erklæring, Referat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk