Den Proletariske Friskole, 1973-1980

Artikler

Den Proletariske Friskole var en kommunistisk friskole i årene fra 1973 til 1980. Skolen blev etableret på Vesterbrogade i København, men fik senere lokaler hos Lilleskolen i Rødovre. Undervisningen på skolen forgik om lørdagen, hvor børn ned til fem år fik marxistisk-leninistisk undervisning, militærtræning og deltog i demonstrationer. Skolen, der i 1978 skiftede navn til Den Proletariske Lørdagsskole, lukkede ved indgangen til 1980 på grund af for få elever. 

Kommunistisk skolegang i 1970'erne
Indenfor undervisningsområdet kom nye former for skoler frem i løbet af 1970'erne, der på mange måder en brydningstid, hvor nye ideer og tanker vandt frem. Der blev oprettet flere skoler og institutioner med et socialistisk grundlag, hvor der blev eksperimenteret med nye undervisningsformer, udstrakt medbestemmelse for de studerende og nye fag. Der var f.eks. tale om Den Rejsende Højskole/Tvind, Det Frie Gymnasium og Roskilde Universitetscenter (RUC).

En af skolerne var Den Proletariske Friskole under ledelse af Finn Ejnar Madsen (1943-2004). Han var i 1960'erne aktiv i forskellige grupperinger på den yderste venstrefløj og deltog i flere aktioner bl.a. demonstrationerne mod Verdensbankens topmøde i København i 1970. Her blev han anholdt med ni benzinbomber og idømt fængselsstraf.

Den proletariske friskoles visioner og mål, 1973
Lærergruppen bag friskolen præsenterede i 'Den proletariske friskole' (1973) visionerne for den kommende marxistiske-leninistiske skole. På forsiden var der et Mao-citat: "Folket, og kun folket, er drivkraften i skabelsen af verdens historie" Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Den Proletariske Friskoles grundlæggelse og formål
Arbejdet med oprettelsen af friskolen blev indledt i begyndelsen af 1972. Gruppen bag skolen mente, at hovedopgaven var at udvikle solidaritet med proletariatets kamp og at give eleverne evner til at tage del heri. Gruppen så Danmark som et kapitalistisk samfund, der var præget af at være et samfund i opløsning. Den marxistisk-leninistiske friskole ønskede at være ”en rød skole for derigennem at opdrage en rød politisk avantgarde i ungdommen” som led i den politiske klassekamp. Skolen indgik således i "arbejderklassens kamp for at omstyrte det kapitalistiske samfund og at erstatte det med et ungt og livskraftigt socialistisk samfund", som gruppen skrev i et manifest.

Der var flere hovedopgaver for skolen. For det første skulle børnenes vilje og evne til revolutionær praksis fremmes gennem en bevidst socialistisk opdragelse. Dernæst skulle skolen være med til at stimulere det politisk-pædagogiske oprør, der var ved at spire frem inden for folkeskolen. For det tredje skulle den pædagogiske kamp engagere de forældre, pædagoger og sympatisører, som ellers ikke ville have taget del i kampen. Og for det fjerde var det meningen, at erfaringerne fra skolen skulle ændre opfattelsen af mennesket og dets muligheder. På den måde kunne skolen være en model og inspiration for revolutionære lærere i den almindelige folkeskole.

Brochure for den proletariske friskole, 1974
Til 1. maj-demonstrationerne i 1974 lavede skolen en slags brochuer, som fortalte om skolen og dens første år. Skolens lærere ønskede at diciplinere og organiserer børnene til kampen for den proletariske revolution, og der var derfor tale om 'rød avangarde-opdragelse'. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Friskolens kommunistiske undervisning
Undervisningen i friskolen havde tre hovedområder. For det første en omfattende viden som fundament for at forstå, hvad man kunne og burde gøre for at ændre den nuværende situation.

For det andet en høj moral, kampvilje og "revolutionær disciplin". For det tredje praktiske færdigheder som skrivning, regning, værktøjslære m.v.

Det første hold elever begyndte i efteråret 1973. Undervisning foregik hver lørdag, og skoledagen blev indledt med træning, hvor børnene løb op og ned ad skrænter. Derpå fulgte historie, dansk, aktivitetspræget undervisning samt faget agitation og propaganda, hvor børnene skulle lære, hvordan man ændrede folks opfattelse og handling til gavn for socialismen. I de første måneder efter skolens oprettelse blev der også undervist i regning med opgaver, der f.eks. skulle belyse klasseforskellene i Danmark. Undervisningen var præget af, at lærerne bevidst gav børnene en stærkt forenklet eller ensidig verdensopfattelse, hvor tingene enten var sorte eller hvide. I dansk blev børnene præsenterede for modsætningsforholdet god/ond, hvor verden deltes op i de onde (dvs. kapitalister) og de gode mennesker (dvs. bønder/arbejdere).

Undervisningens indhold blev også omsat til handling, hvor børnene skulle opføre skuespil om det, de havde lært. Børnene legede f.eks. en leg om en kinesisk herremand, der udnyttede bønderne. Et af børnene skulle være den onde godsejer, mens de andre børn var bønder, som foretog et lynagreb på godsejeren og gennemhullede ham af skud.

Børnene lavede desuden emblemer med politiske slogans, der blev solgt ved møder og demonstrationer. Indtægterne blev givet videre til oppositionen i Chile, hvor general Augusto Pinochet havde taget magten ved et militærkup i efteråret 1973. Børnene deltog også i flere demonstrationer.

Teaterstykke fra den proletariske friskole, 1976Teaterstykke fra den proletariske friskole, 1976
Skolens lærere sørgede for, at børnene tog del i udadvendte aktiviteter som pengeindsamlinger, deltagelse i demonstrationer og festivaler. Til den kommunistiske avis 'Land og Folks' festival i efteråret 1976 lavede børnene et skuespil om klassekampen og Tidens Højskole. Højskolen var en af de første "røde" højskoler, oprettet på initiativ af Sømændenes Forbund om modstykke til LO's skoler. Skuespillet blev bragt i Sømændenes Forbunds blad 'Ny tid'. Foto: Rigsarkivet.

Børnenes opfattelse af skolen
Skolen havde det første år otte elever i alderen 5-13 år. To af de tidligere elever har siden i et interview bragt i Berlingske Tidende i 2004 fortalt, hvordan de oplevede skolen. Den dengang seksårige drengs mor og stedfar boede i et kollektiv, hvor man lovpriste Kinas formand Mao. Drengen blev derfor sendt i friskolen, men det brød han sig ikke om. Han mistede kontakten til klassekammeraterne, fordi friskolen altid kom i første række for hans forældre. Desuden gik han glip af de fødselsdage, der blev holdt på lørdage. Han ville hellere lege end at være frontkæmper i den kommende revolution.

Drengen gik på skolen fra 1973-1977, hvor et af de få lyspunkter for ham var en jævnaldrende dreng. Denne dreng husker derimod positivt tilbage på sin tid i friskolen fra 1973 til skolens lukning i 1980: "Bortset fra at man kunne blive hængt ud foran hele gruppen, fandt jeg undervisningsformen – den meget projektorienterede undervisning – spændende og anderledes. Jeg har nok taget det med mig, som jeg kunne bruge i min videre udvikling".

Skolens lukning
Den Proletariske Friskole lukkede ved indgangen til 1980. I den interne skoleavis DPF bulletin skrev eleverne, at skolen ville lukke nytårsaften 1979, idet der var for få elever og skete for lidt på skolen. Eksempelvis blev skolens elever ikke mere inviteret med til de store venstreorienterede demonstrationer. Finn Ejnar Madsen skrev et par måneder senere, at skolen døde på grund af mangel på inspiration. Skolen havde lukket sig inde om sig selv bag dens "institutionsmure. Og efter 6½ års indespærring har vi ikke mere noget at fortælle børnene."

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Rigsarkivet.

 Rigsarkivets logo

Om artiklen

Forfatter(e)
Christian Larsen
Tidsafgrænsning
1973 - 1980
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Larsen, Christian: "Rød avantgarde-opdragelse. Interne undervisningsrapporter fra Den Proletariske Friskole 1973-1974" i Danske Magazin, vol. 52 (2014), s. 137-233.

Nørgaard, Ellen: Indoktrinering i folkeskolen. Historier om realiteter og spøgelser i kulturkampens arena (2009).

de Coninck-Smith, Ning og Appel, Charlotte (red.): Da skolen blev alles. Tiden efter 1970. Bind 5 af Dansk skolehistorie (2015).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Christian Larsen
Tidsafgrænsning
1973 - 1980
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Larsen, Christian: "Rød avantgarde-opdragelse. Interne undervisningsrapporter fra Den Proletariske Friskole 1973-1974" i Danske Magazin, vol. 52 (2014), s. 137-233.

Nørgaard, Ellen: Indoktrinering i folkeskolen. Historier om realiteter og spøgelser i kulturkampens arena (2009).

de Coninck-Smith, Ning og Appel, Charlotte (red.): Da skolen blev alles. Tiden efter 1970. Bind 5 af Dansk skolehistorie (2015).

Udgiver
danmarkshistorien.dk