'Den hvide slavehandel' omkring år 1900

Artikler

I årtierne omkring år 1900 var forestillinger om 'den hvide slavehandel' - organiseret handel med hvide kvinder til prostitution i udlandet - en kilde til stor offentlig bekymring i Danmark. Selvom bekymringen med al sandsynlighed oversteg fænomenets faktiske omfang, engagerede en række danske foreninger sig aktivt i bekæmpelsen af den hvide slavehandel. Også internationalt bidrog Danmark til verdenssamfundets bekæmpelse af handel med kvinder og børn, ikke mindst i Folkeforbundet.

Avisernes skriverier om den hvide slavehandel

I 1800-tallets sidste årtier begyndte de danske aviser at bringe en række gruopvækkende historier om unge danske piger, der var blevet lokket til udlandet og tvunget til et liv i prostitution. I avisernes historier var der typisk tale om unge, naive piger fra arbejderklassen, der under løfter om en velbetalt tjenesteplads eller om en strålende sangerindekarriere blev lokket til byer i Rusland eller Sydamerika. Når pigerne nåede frem til deres destination, ventede der dog et liv i uhumske bordeller med tvungen prostitution til følge. Fra denne ulykkelige skæbne, fortalte aviserne, var det kun de færreste piger, der formåede at vende hjem til Danmark igen.

Avisernes historier afspejlede på sin vis en reel udvikling i den europæiske prostitution. I slutningen af 1800-tallet blev prostitutionen i Europa i stigende grad internationaliseret. Kvinder begyndte nu at blive handlet fra Europa til bordeller i Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika. Omkring år 1900 rettede trafikken sig særligt mod de amerikanske emigrantsamfund, hvor store grupper af enlige europæiske mænd havde slået sig ned. Ligesom resten af Skandinavien var Danmark dog ingen storleverandør til denne menneskehandel. Det er uhyre svært at finde dokumenterede eksempler på, at danske kvinder blev lokket til udlandet og tvunget til prostitution. Derimod ved forskningen i dag, at mange af de handlede kvinder kom fra Østeuropa. På den baggrund var de danske avishistorier sandsynligvis mere afspejlinger af et generelt europæisk problem end udtryk for et egentligt nationalt problem.   

Filmprogramforside fra filmen den hvide slavehandel med foto af Anna
'Den hvide slavehandel' leverede tematik til flere danske film i begyndelsen af det 20. århundrede. I filmen Den hvide Slavehandel (1910), instrueret af Alfred Cohn (1867-1932), følges den fattige danske pige, Anna, der gennem en annonce søger plads i et engelsk herskabshjem, men ender på et bordel i London. Under megen dramatik – blandt andet en biljagt – bliver hun reddet af sin forlovede og Scotland Yard. På filmprogrammets forside ses Anna, spillet af Christel Holch (1887-1969). I filmprogrammet beskrives filmen: ""Ikke mindst i Øjeblikket staar "Den hvide Slavehandel" paa Dagsordenen, og vil sikkert endnu i lange Tider vække Opmærksomhed og retfærdig Harme hos alle, der ikke er blottede for menneskelige Følelser. Naar man derfor nu er gaaet til at fremstille selve dette store sociale Samfundsspørgsmaal i et levende Billede, saa er det i sikker Erkendelse af, at det er et Problem, som Dag for Dag faar forøget Interesse, og navnlig – som her - fremstillet dramatisk, virkelighedstro uden nogen som helst Overdrivelse i Koloriten, har krav paa at blive kendt af det store Publikum fra alle Samfundslag. "Den hvide Slavehandel "(…) gengiver et enkelt Eksempel af de mange, men tillige et af de faa, som faar et heldigt Udfald, og det giver samtidig en Række træffende Illustrationer og Interiører af Livet, som det leves, saavel i de Lag, hvor Dyd og Ære sidder til Højbords som i de, hvor den husvild og forladt vanker grædende om". Foto: Det Danske Filminstitut.

Danske foreninger

Uanset om danske kvinder blev handlet eller ej, betragtede mange den hvide slavehandel som et alvorligt problem i Danmark. I 1899 stiftede en række kvinder fra det københavnske borgerskab en dansk afdeling af den internationale anti-prostitutionsforening Les amies de la jeune fille. Foreningen ønskede at beskytte unge danske piger ved at advare dem om falske fæstebureauer, skaffe dem oplysninger om pålidelige tjenestepladser i udlandet og sætte dem i kontakt med udenlandske søsterforeninger. Foreningens medlemmer mødte også op på danske banegårde og havne for at tage imod fremmede, enlige kvinder, som ankom til landet. Til disse formål havde foreningen både et kontor og et lille hotel i København.

Borgerskabets mænd engagerede sig også i kampen mod den hvide slavehandel. I 1902 stiftede de Den danske Komite til Bekæmpelse af Den hvide Slavehandel. Komiteens virke lignede på mange måder Les amies de la jeune fille. Den engagerede sig også aktivt i det internationale samarbejde imod handel med kvinder.

Endelig bidrog også de danske kvindeorganisationer til kampen mod den hvide slavehandel. I 1911 nedsatte Danske Kvinders Nationalråd et emigrationsudvalg, der fik både Les amies de la jeune fille og Den danske Komite til Bekæmpelse af Den hvide Slavehandel som faste medlemmer. I 1921 oprettede også KFUK et emigrationskontor i København.

Internationalt samarbejde imod den hvide slavehandel

I 1904, 1910 og 1923 tilsluttede Danmark sig tre internationale konventioner imod handel med kvinder og børn. Hver af konventionerne blev underskrevet af et stigende antal stater, ligesom de hele tiden udvidede det strafbare område i forbindelse med menneskehandel. Eksempelvis krævede konventionen fra 1923 retsforfølgelse af handel med børn af begge køn og med myndige kvinder over 21 år, såfremt de blev handlet mod deres vilje. Alle tre konventioner blev ratificeret af Danmark i 1931, efter at de var blevet indarbejdet i Borgerlig Straffelov af 1930.

Danmark bidrog også til kampen imod den hvide slavehandel i Folkeforbundet. Efter pres fra de internationale kvindeorganisationer blev bekæmpelse af handel med kvinder og børn optaget i Folkeforbundets pagt af 28. juni 1919. I 1922 nedsatte forbundet en permanent rådgivende kommission, der skulle overvåge, indsamle informationer om og stille forslag til bekæmpelsen af menneskehandel. Op gennem 1920- og 1930’erne spillede danske kvinder som Henni Forchhammer (1863-1955), Estrid Hein (1873-1956) og Karen Jeppe (1876-1935) en fremtrædende rolle i dette arbejde.

I 1933 vedtog Folkeforbundet en ny konvention imod handel med kvinder og børn. Blandt konventionens vigtigste punkter var kravet om, at det også skulle være ulovligt at handle myndige kvinder, selvom de gav deres samtykke dertil. Danmark tilsluttede sig ikke konventionen, fordi man ønskede det præciseret, at der skulle foreligge en berigelseshensigt fra kvindehandlernes side. Folkeforbundets konventioner har sidenhen dannet baggrund for de konventioner imod menneskehandel, der med Danmarks tilslutning er blevet vedtaget af FN.

Scene med vin, kvinder og sang fra filmprogrammet den hvide slavehandel 1910

Foto fra filmprogrammet for Den hvide Slavehandel (1910). Her en scene med ’vin, kvinder og sang’ fra bordellet i London, hvortil den danske tjenestepige Anna under falske forudsætninger var blevet lokket. Der blev i årene omkring 1910 lavet flere danske film over temaet om ’den hvide slavehandel’, og de blev store internationale successer for den fremvoksende danske stumfilmindustri. Medvirkende hertil var uden tvivl, at filmene præsenterede biografgængerne for vovede miljøer, slagsmål og biljagter. Foto: Det Danske Filminstitut

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Nyegaard
Tidsafgrænsning
1870 -1950
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. januar 2023
Sprog
Dansk
Litteratur

Agnete Birger Madsen: Den hvide slavehandel i Danmark 1870-1925, Kvindemuseet i Danmark (2008).

Hanne Rimmen Nielsen: ”Den hvide slavehandel: Bekæmpelse af handel med kvinder 1900-1950”, Kvinder, Køn og Forskning, nr. 3., (2001) s. 10-24.

Niels Nyegaard, Den store homoskandale, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk