Debat om kvinder som mejeribestyrere, 1892

Kilder

Kildeintroduktion:

I tidsskriftet ”Mælkeritidende” foregik der i 1892 en langvarig debat om, hvorvidt kvinder var i stand til at varetage de ledende stillinger på andelsmejerierne. At bearbejde komælken var oprindelig et kvindeområde, og mænd og drenge blev ofte latterliggjort, hvis de udførte det.  Unge kvinder havde siden 1836 kunnet få en toårig uddannelse til mejerske og kunne så blive ansat på de lidt større gårde til at fremstille forskellige mælkeprodukter. Det var en eftertragtet stilling, fordi løn og status var bedre end i mange andre kvindejobs. Da andelsmejerierne fik deres gennembrud i 1880'erne, blev mejeriområdet på kort tid til et respekteret mandeerhverv. ”Mælkeritidende” blev grundlagt i 1889 som et ugentligt medlemsblad for Dansk Mejeristforening, mejeribestyrernes sammenslutning. Nedenstående indlæg er uddrag af debatten.

 

Læserbrev fra mejeribestyre Karl Fred. Jensen

Kvinder som Mejeribestyrere.

Da der er bleven rettet en Opfordring til mig om at være med til Dannelsen af en Forening med det Formaal: at faa Kvinderne noget mere ind i Konkurrencen om Bestyrerpladserne paa vore mange Andelsmejerier, kunde jeg have Lyst til at udtale min Mening offenlig om denne Sag.

Jeg har i en Aarrække arbejdet ved Mejerigjerningen – i de senere Aar som Bestyrer - og har hele tiden arbejdet sammen med baade Kvinder og Mænd i Faget. Nu staar jeg netop i Begreb med at gaa over til anden Virksomhed, saa jeg mener baade at kunne udtale mig med lidt Erfaring og – uden Brødnid.

Jeg har tidligere hørt til dem, der mente, at Kvinden var fuldkommen lige saa godt paa sin rette Plads ved Mejerigjerningen som Manden. Det var hun ogsaa, før Maskinerne blev tagne i Brug. Men efter den tekniske Udvikling, Faget nu har faa't, egner det sig ikke længere saa godt for Kvinden, især saa længe hun bibeholder den hidtil brugte Paaklædning.

Hun kan nemlig ikke uden stor Fare for Liv og Lemmer gaa med Skjørter paa og passe Maskineriet. Og det du'r ikke med en Driftsleder, som ikke selv kan springe til i et kritisk Øjeblik og ordne det fornødne.

Der kan være enkelte Grene af Faget - f. Ex. Smørrets Pasning - det kan være rart for Properhedens Skyld at have en Kvinde til.

Men baade dette og det øvrige Mejeriarbejde overstiger i Grunden de fleste Kvinders Kræfter. Der er mange tunge Ting at løfte paa, som fordrer "Kæmpekræfter" - store Mælkespande, store Kjærner, hele Dritler Smør osv.

Og for en Bestyrer af et Andelsmejeri er der mange Folk at tumle med. Foruden selve Mejeripersonalet er der en hel Del Mælkekuske - stundom raa Personer. Og blandt de Herrer i Hundredevis, man tjener under de Forhold, er alle Slags Mennesker. De er ikke alle saa nemme at komme til Rette med - Aandsdannelsen er desværre kun ringe og - - - Agtelsen for Kvinden endnu mindre.

Derfor er det ogsaa kun sjælden, at Bønderne antager en Kvinde som Bestyrer af et større Mejeri, skjønt de nok vilde det for Bespareisens Skyld, da de i Reglen kan faa Kvinder billigere.

Og naar Kvinderne ikke kan komme ind i de overordnede Stillinger, saa synes jeg ikke, de vedblivende skulde spilde deres Tid paa Uddannelsen i Faget. Der er i hvert Fald mange andre Felter, paa hvilke Kvinderne bedre kan konkurrere med Mændene, f. Ex. i flere Grene af Handelsfaget (navnlig med alle Beklædningsgjenstande), i Beværtninger, ved Frisering, Fotografering, Skrædderi, Skomageri – og iblandt Studiefagene: Skoleundervisning, Hygiejne, Journalistik osv.

Paa disse og mange andre Omraader, hvor Kræfterne kan slaa til, og hvor Kvinderne kan naa frem til Selvstændighed, synes jeg, de burde tage fat og saa lade Mændene om de fæle Dampmaskiner og de store Smørtræer.

Stillingen som Mejeribestyrer er desuden allerede ødelagt af den vilde Konkurrence mellem Mændene.

Karl Fred. Jensen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Læserbrev fra mejeribestyrerinde Katrine Pedersen

Kvinder som Mejeribestyrere.

Det er ikke ret ofte, der fremkommer noget i Mælkeritidende fra Kvinderne, men da jeg antager, at dette er Kvindernes og ikke Redaktionens Skyld, vil jeg forsøge at svare lidt paa Karl Fred. Jensens Angreb paa Mejerskerne. Ti i hvor vel han optræder som Ven og Raadgiver – og jeg tvivler ikke paa, han i Grunden mener det godt – saa synes jeg nok, han i dette Tilfælde er for omhyggelig for os, og jeg tror ikke, Mejerskerne er særlig glade ved den Art Haandsrækninger. Og Artiklen gaar dog ud paa at godtgjøre ikke blot, at det er en besværlig Post for en Kvinde at være Mejeribestyrer, men tillige, at hun slet ikke er den Plads voksen, at hun slet ikke du’r til at lede og styre en saadan Forretning.

Som Mejeribestyrer har man mange forskellige Folk at tumle med, siger K.F.J., og dette tror han nu slet ikke Kvinderne har Evner til. Men hvorfor ikke? Jeg antager da ikke, det er ret ofte, Dhrr. Mejeribestyrere benytter fysiske Kræfter for at skaffe sig Respekt! I al Fald tror jeg ikke, at den Slags Myndighed er meget værd. Nej, naar blot Kvinden er sig bevidst, ved at hun baade er og skal være den, der styrer og staar til Ansvar for det Hele, da vil hun optræde med Bestemthed i alle Forhold, og hun vil da forstaa at skaffe sig al den Avtoritet, der er nødvendig. At dette skulde være særlig vanskeligt inden for Mejeriets Omraade, hvor det i Reglen er Lærlinger eller unge fremadstræbende Mennesker, vi har med at gjøre, det forstaar jeg ikke. Agtelsen for Kvinden i Almindelighed kan maaske være ringe nok, men vi maa i saa Fald tiltvinge os den, her som overalt. Der er ikke andet for; ved at pakke sammen og gaa vor Vej, tror jeg ikke, vi vinder den.

Hvad Kvindernes fysiske Kræfter angaar, da naa'r de jo ikke Mandens. Men Øvelse og Vane er det halve Arbejde, og jo mere Kræfterne benyttes des mere udvikles de. Jeg har ofte set Kvinder magte det i Mejeriet, som Mændene ikke kunde, naar de begyndte Læretiden. At lære Mejeriet eller være Mejerske hos Bestyreren kan stundom være strengt nok, da man ofte der tumler med Kjærne og Dritler, hvad Kvinder forresten ogsaa ret vel magter. Men – er vi naa't frem til en Bestyrerplads, saa behøver vi ikke al Tid at slæbe paa de tungeste Ting, ti hvor mange af Dhrr. Bestyrere gjør vel dette? Det er min, jeg tør sige lange Erfaring, at det gaar bedst, hvor baade Kvinder og Mænd arbejder sammen.

Jeg tror næppe, der er noget Omraade, hvor Kvinderne har gjort sig saa fortjente som netop paa Mejeriets. Det er Kvinderne, der fra først af har skaffet det danske Smør sit gode Renomé paa Markedet; og saa skulde vi nu, ledsaget af et medlidende - Ubrugelig - forlade Pladserne! Dette turde dog være en vel overilet Beslutning.

Naar Kvinden daglig viser, at hun ikke blot er i Stand til at skaffe det Mejeri, som hun bestyrer, den højeste Pris for Smørret; men ogsaa skaffer Andelshaverne fuldt saa stort et Nettoudbytte som Mejeristerne, da synes det mig, hun udfylder sin Plads tilstrækkeligt. De Besværligheder, hun har at overvinde fordi hun er Kvinde, vil møde hende i alle Forhold. Men lad Kvinderne selv afgjøre, hvor de vil tage fat. - Hvad mon Mændene vilde sige, om Kvinderne vilde tale til dempaa samme Maade: - "Nej, grib I endelig ikke ind i dette eller hint Fag, ti det vil volde Eder alt for mange Besværligheder?"

Jeg skal være den første til at indrømme, at vor Dragt ofte er upraktisk og uheldig; men at K.F.J.s Omhu for os er noget overdreven, synes jeg fremgaar deraf, at man sjælden eller aldrig hører om Ulykker, opstaa't af denne Aarsag. Nej, hellere end at raade Kvinderne til helt at opgive Forretningen, vil jeg raade dem til at blive enige om en mere sund og praktisk Paaklædningsmaade.

Jeg vil imidlertid ikke raade andre Kvinder til at lære Mejeriet end de, der har særlig Lyst og Anlæg i den Retning. Men til dem vil jeg sige: Begynd ikke paa Arbejdet uden med det Maal for Øje, at naa frem til en Bestyrerplads, og lær saa Faget til Gavns. Lær det baade praktisk og teoretisk. Besøg en Mælkeriskole; der kan jo godt faa's Amtsunderstøttelse dertil. Kvinden maa dygtiggjøre sig, saa hun fuldt ud staar paa Højde med Manden, men saa ogsaa endelig fordre lige saa meget for sit Arbejde som han. Vi maa ikke trykke Lønnen ned; men tvært imod være med til at hævde Arbejdets Værd.

At Stillingen som Mejeribestyrer tildels er ødelagt, er ikke Mejerskernes Skyld! Dette er noget Mejeristerne selv i en Fart har faa't besørget.

Flakkebjerg v. Slagelse

Katrine Pedersen
Mejeribestyrerinde.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Læserbrev fra mejerske Dagmar Poulsen.

Det er vel ikke alene de Kvinder, som staar i Mejeribestyrerstillingen, der ærgrer sig over Hr. Karl Fred. Jensens Udtalelser, men alle vi Kvinder, som arbejder paa Mejerierne, tror jeg sikkert, er enige om, at hvis nogen har henvendt sig til K. F. J., som til en Ven af Kvindesagen i sin Hélhed, saa er vedkommende gaa't galt i By.

Nogen Misforstaaelse, synes mig ikke, der kan være Tale om, ti K. F. J. siger tydeligt nok, at ikke alene Mejeribestyerinderne, men hele det kvindelige Personale helst maa forføje sig bort fra Mejerierne. - I hans sidste Artikel sér jeg rigtig nok, at det er af lutter Omsorg for os, for at vi ikke skal gjøre Fiasko - og det er jo meget smukt tænkt - men jeg vil nok spørge: af hvad Grund Kvinden ikke lige saa godt nu som før er paa sin Plads i Mejerierne? - Manden er dér gaa't i Kvindens Brød, og ikke nok med det, men nu vil han helst have det selv.

Vi vil imidlertid ikke lade os forskrække, men huske, at Tiden fordrer, at vi ikke maa staa tilbage m.H.t. at opnaa' den theoretiske Uddannelse ved Siden af den praktiske – og den dygtige Mejerske vil stadig vinde frem.

Loven har forbudt Kvinden at passe Maskineri, men det er ikke af den Grund, at hun ikke kan være lige saa dygtig som Manden, men kun fordi vor Paaklædning udsætter os for Stor Fare.

Jeg har kjendt en Mejeribestyrer, som kaldte paa Mejersken, naar en Rem sprang eller lignende, og som forlangte Eleverne til at fyre og holde Spæning, men ikke selv forstod Fremgangsmaaden.

Vi skal have de dygtigste Kræfter frem, men det gjælder sandelig ikke alene om at holde Rettergang over Kvinderne. Lad os faa ryddet op blandt Mejeristerne, saa de udygtige bliver henvist til anden Beskjæftigelse og ikke faar Plads, fordi de sætter Lønnen ned. (…)

For resten er der vist ingen, der har tænkt at anmode d'Hrr. Mejerister om ikke at søge Bestyrerpladser. Det vilde jo ogsaa være som at slaa Vand paa en Gaas.

Hjallerup Andelsmælkeri

Dagmar Poulsen.
f. Nygaard.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Læserbrev fra L. P. Larsen.

I Mælkeritidende ser det ud, som om Dhrr. Karl Fred. Jensen og S. Madsen er ene to om den Mening, at Kvinden ikke passertil at bestyre et Mejeri; men det er de slet ikke. Jeg erfuldtud af samme Mening og haaber, at den langt overvejende Del af Mejeriernes mandlige Personale er enige med os om at ansé det for unaturligt at sætte en Kvinde til at være Bestyrer af et Mejeri.

Der kan fremføres flere vigtige Grunde, hvorfor Kvinden ikke er tjenlig hertil. For det første er hun ikke udstyret med de Kræfter, der ved forskellige Lejligheder fordres i Mejeriet. For det andet er de af K.F.J. omtalte Skjørter i Vejen, navnlig ved Betjeningen af Maskinerne og lignende Ting. (Dog det sidste bliver der maaske Raad for, da K.F.J. med sit kløgtige Hoved nu rimeligvis konstruerer en Kvindedragt, som hjælper hende til at overvinde Vanskelighederne og alligevel "fyldestgjør Skjønhedens Love". En kvindelig Mejeribestyrer vil heller ikke være heldig over for stridige Andelshavere, som vist findes ved de fleste Mejerier, og som gjør Vrøvl ved alle Lejligheder. Ti den Slags Fold vil slet ikke tage Hensyn til en Kvinde, undertiden daarligt nok til en Mand.

Jeg er derfor enig med K. F. J. og S. M. i, at Kvinden ikke bør være Mejeribestyrer, men at denne Tanke bør modarbejdes efter bedste Ævne, og jeg haaber, at baade de nuværende og de vordende Mejerister vil gjøre dette. Det Fejlgreb, at Kvinder ogsaa skal sættes til at bestyre Mejerier, maa betragtes som et af Fremskridtstidens Onder, lige saa vel som det, at de skal være Jurister, Læger, og hvad de ellers kan hitte paa. Maaske de ogsaa snart vil i Rigsdagen; ti det vilde blive rart at faa dem dér ind for at hjælpe til – at skjændes. - Nej, lad os bare vare os for at komme til at styres efter Kvindeluner, ti ellers gaar det galt for Mandfolkene.

Kvinden kan have nok at udrette i Mejeriets Tjenest som Mejerske, ti dér fordres fuldt ud en Kvindes hele Ordens- og Rénlighedssans, en Sans, hun uden Tvivl i højere Grad er i Besiddelse af end Mændene. Paa den Palds bør hun gjøre, hvad der staar i hendes Magt, for vedblivende at hævde det danske Smørs Ry som Nr. 1 paa det engelske Smørmarked, og hun skal til Gjengæld have Lov til at beholde Æren derfor.

Jeg haaber, at de smaa Mejersker slaar det af deres Hoved at blive Bestyrere, som Katrine Pedersen skriver, og lader Mændene faa Pladserne, ti saa forsørger de nok Mejerskerne.

Møens Andelsmejeri i April 1892.

L. P. Larsen.

Om kilden

Dateret
1892
Oprindelse
”Mælkeritidende”, udg. Af Dansk Mejeristforening, 1892 s. 130 ff.
Kildetype
Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. juni 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

andelsvæsen arbejderbevægelsen arbejdsforhold Dansk Kvindesamfund fagbevægelsen industrialiseringen Kernestof industrialisering kønshistorie

Om kilden

Dateret
1892
Oprindelse
”Mælkeritidende”, udg. Af Dansk Mejeristforening, 1892 s. 130 ff.
Kildetype
Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. juni 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk