"De Svenskes Storm - 1859". Karikaturtegning i Rappee ved 200-året for stormen på København, 29. januar 1859

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne tegning i det humoristiske blad 'Rappee' var en satirisk kommentar til den politiske agenda, der kom til syne allerede i optakten til fejringen af 200-året for stormen på København 1659. Tegningen viser de nationalliberale under anførsel af "kong" Carl Ploug (1813-1894), redaktør for avisen Fædrelandet, forsøge at løbe storm på Københavns vold, der forsvares af konservative kongelige embedsmænd og avisen Flyveposten. Begge parter er bevæbnet med penneskafter.

Selve jubilæumsfejringen løb af stablen den 10. og 11. februar 1859. I to dage blev der festet igennem, og byen stod på den anden ende med optog, banketter og fester. Jubilæumsfejringen i 1859 var dels en fejring af den historiske begivenhed, hvor de svenske styrker blev slået tilbage fra Københavns volde i 1659, dels en spejling af samtidens udfordringer, som drog paralleller til den forestående og truende konflikt om Slesvigs stilling i det danske monarki. På den ene side nationalliberale og skandinavister, der med Ejderpolitikken ønskede at knytte Slesvig tættere til kongeriget Danmark, på den anden side konservative helstatsfolk, der ønskede at opretholde forbindelsen med Holsten samt monarkiet og helstaten intakt.    

De Svenskes Storm - 1859.

Brudstykke af "Rappees" Danmarks Krønike

Det var i Aaret 1859, at den svenske Kong Carl Ploug udførte sin Hovedstorm mod de Heelstatsdanske. Kong Carl havde havde ladet sine Stridsmænd beruse i skandinaviske Skaaler og 'fædrelandske' Kraftartikler, og for at man ikke skulde skjelne dem fra Fædrelandskjærlighedens hvide Snee, havde han ladet dem iføre Patriotismens hvide Skjorter, og for at gjøre dem kjendelige indbyrdes, have han ladet dem forsyne med Pennefjer i Hætten. De Heelstatsdanske vare i 20 Aar forud underrettede om Kong Carls Hensigt at foretage en Generalstorm og havde derfor truffet alle mulige Forholdsregler. De Skandinaviske foretog Stormløbet under Anførsel af Generalerne Barfod, Sturzenbecker og Hammerich[1], men bleve totalt slagne af Kjøbenhavns Borgere under Anførsel af General Siesby, Oberst Davidsen og Generallieutenant von Scheele.[2] Hr. Sørensen blev saaledes befriet for sin Fjende og fik Lov at beholde "sin Rede"[3].

 


[1] Frederik Barfod (1811-1896): nationalt sindet forfatter og politiker; Oscar Patrick Sturzen-Becker (1811-1869): svensk forfatter og skandinavist, bosat i København 1854-1863; Martin Hammerich (1811-1881): forfatter, skolemand og skandinavist.

[2] Gottlieb Siesby (1803-1884): journalist og forfatter, redaktør af det konservative Flyveposten; Jacob Davidsen (1813-1891): redaktør af det konservative Flyveposten; Ludvig Nicolaus von Scheele (1796-1874): embedsmand og politiker, født i Holsten og stærk fortaler for helstaten.

[3] Hr. Sørensen: danskeren. Udtrykket 'sin Rede' refererer til ordene "Jeg vil døe i min Rede", udtalt af Frederik 3. (født 1534, regent 1648-1670), da han i august 1658 afviste at flygte, da svenske tropper nærmede sig København.

 

Om kilden

Dateret
29.01.1859
Oprindelse
Rappee, 29. januar 1859
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. november 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Olden-Jørgensen, Sebastian: Svenskekrigene. 100 danmarkshistorier. Aarhus Universitetsforlag (2018).

Olden-Jørgensen, Sebastian: Stormen på København 1659. Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år (2011).

Udgiver
danmarkshistorien.dk