De nye kulturstrømninger i efterkrigstiden, 1945-65

Artikler

Efter 2. verdenskrig blev de vesteuropæiske lande mere åbne over for amerikansk kulturpåvirkning, end de havde været tidligere. Det skyldtes den europæiske svækkelse som følge af krigen og den nye amerikanske rolle som supermagt. Desuden fik det stor betydning, at de vestlige lande rykkede sammen under amerikansk lederskab, efterhånden som den kolde krig udviklede sig. Den danske udvikling var i det væsentlige identisk med den i de øvrige vesteuropæiske lande.

Nye kulturimpulser

De amerikanske kulturimpulser gav sig mange udtryk. Først og fremmest kom der flere af den slags produkter, der blev reguleret af markedsmekanismerne snarere end offentlig finansiering. På mediemarkedet betød det en fremgang for fx billedugeblade. Billed-Bladet, som var påbegyndt i 1938 som en dansk pendant til amerikanske Life, fik i 1953 følgeskab af Se og Hør. Størst blev dog magasinet Det Bedste, der var en oversættelse af det amerikanske Readers Digest. Det Bedste udkom fra 1946 og passerede i 1950'erne 300.000 udgivne eksemplarer per nummer. Mere traditionelle ugeblade som Familie-Journalen og Hjemmet klarede sig lige godt trods de nye blade og magasiners indtog, så alt i alt var der tale om en fremgang for underholdningsbladene.

Tegneserieudgivelser rettet mod børn og unge kom der ligeledes flere af. På bogmarkedet var der en vækst i såkaldt "kulørt litteratur", hvormed man mente underholdningslitteratur med vægt på action eller romantisk kærlighed. Mickey Spillanes bøger om privatdetektiven Mike Hammer er et godt eksempel indenfor actiongenren. Amerikanske film vandt ikke større markedsandele end de havde haft i 1930'erne, men musikalske diller som jitterbug, rock'n'roll og omkring 1960 twist vandt gehør blandt mange unge.

Kritik af populærkulturen

Der blev fra flere sider ytret stærk kritik af den populære underholdning, såsom blade, tegneserier og film. Kritikerne så ofte sig selv som beskyttere af en særligt dansk eller europæisk kultur af stor intellektuel og dannelsesmæssig værdi. De så den truet af underholdningsprodukterne, som de mente var udtryk for et lavere kulturniveau. Udtrykket "amerikanisering" blev ind imellem brugt om den formodede trussel. Opfattelsen af USA som et kulturelt tilbagestående land var udbredt, også blandt ellers pro-amerikanske politikere.

Især blev der udtrykt bekymring for børnene og de unges sårbarhed over for den formodet skadelige underholdning. Med udspring i Danmarks Lærerforening kom det til en egentlig politisk kampagne imod tegneserier og "kulørt litteratur" i 1954-55. Kampagner af samme tilsnit blomstrede på samme tid op i de fleste andre vesteuropæiske lande. Ironisk nok trak de alle på en tilsvarende amerikansk kampagne. Den eneste væsentlige forskel var, at i USA stemplede kritikerne de kulørte udgivelser som "uamerikanske", mens man i Europa betegnede dem som netop "amerikanske".

pup
Superman fik i Danmark sit eget hefte i 1949, 11 år efter at Manden af stål var kommet til verden. Han havde dog forinden været på gæstevisit i andre danske udgivelser. Overalt, hvor han vandt frem i begyndelsen af 1950'erne, blev han mødt med stærk modstand fra skolelærere, pædagoger og psykologer i samarbejde med politikere fra næsten hele spekteret. Det blev fx både i USA og Danmark påpeget, at en direkte oversættelse af hans navn til tysk var Übermensch, hvorved kritikerne søgte at sætte lighedstegn mellem den blå- og rødklædte helt på den ene side og nazistisk ideologi på den anden.

Materiel kultur

Den materielle kultur fik også nye påvirkninger fra USA, men her var der længere mellem kritikerne. Der var almindelig interesse for de mange smarte opfindelser, der kunne lette hverdagens arbejde. Først i 1960'erne blev biler, husholdningsmaskiner, fritidsindretninger m.v. almindelige i Danmark, men da de allerede hurtigt efter 2. verdenskrigs afslutning vandt indpas i USA, blev der skrevet meget om dem i aviserne og de nye blade. Alt, hvad der var forbundet med varer og forbrug, var godt stof. Først i 1960'erne så man antaster til en kritik af denne forbrugskultur, og selv da vandt kritikken ikke bred udbredelse.

Amerikansk kulturpåvirkning var sandsynligvis stærkere i Danmark mellem 1945 og 1965 end i nogen anden periode både før og efter. Alligevel var der ikke tale om, at det allerede eksisterende kulturliv og allerede eksisterende opfattelser og vaner blev løbet over ende. Udviklingen inden for eksempelvis aviser og radio havde en udpræget indre dansk dynamik. Det nye tv-medie hentede snarere inspiration fra England end USA. Den amerikanske kulturpåvirkning kom snarest til udtryk som et møde, hvor noget allerede eksisterende udviklede sig ved optagelsen af noget nyt.


Denne side fra brugsforeningernes blad Samvirke nr. 3, februar 1946, afslører en levende interesse for husholdningsmaskiner. Efterhånden som sådanne vandt indpas, bidrog de til at gøre husmoderen overflødig både i USA og Danmark.

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Hein Rasmussen
Tidsafgrænsning
1945 - 1965
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Søren Hein Rasmussen: Den kolde krigs billeder, Gyldendal 2009

Søren Hein Rasmussen og Rasmus Rosenørn (red.): Amerika i dansk kulturliv 1945-1975, Syddansk Universitetsforlag 2010

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Hein Rasmussen
Tidsafgrænsning
1945 - 1965
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Søren Hein Rasmussen: Den kolde krigs billeder, Gyldendal 2009

Søren Hein Rasmussen og Rasmus Rosenørn (red.): Amerika i dansk kulturliv 1945-1975, Syddansk Universitetsforlag 2010

Udgiver
danmarkshistorien.dk