Danske herregårde, ca. 1500-1950

Temaer

Magtens huse

Der findes mere end 700 herregårde i Danmark. Fra 1500-tallet og indtil 1900-tallet satte herregårdene et stærkt præg på Danmarks historie. Herregårdenes rolle har ændret sig flere gange gennem historien, men grundlæggende har de fungeret som betydningsfulde institutioner i samfundet.

  • Herregårdene var for det første store landbrug bestående af en hovedgård med underliggende fæstegårde. De blev dermed økonomiske centre, hvortil fæstebønder skulle betale afgifter og yde pligtarbejde (hoveri) på herregårdens marker.
  • For det andet fungerede de som administrative enheder med forvaltningsopgaver for staten, og de blev derfor statens forlængede arm i landdistrikterne med ansvar for dele af administrationen. Herregårdenes ejere hørte til blandt landets militære og politiske elite som hærførere, ministre, diplomater og kongens rådgivere. Derigennem blev herregårdene også omdrejningspunkter for mange af danmarkshistoriens vigtige begivenheder.
  • For det tredje var herregårdene en herskabelig ramme om livet blandt landets førende eliter. Herregårdenes bygninger og parker udviste en pragt, som endnu i dag hører til blandt landets vigtigste kulturarv.  

Herregårdene var altså magtens centre i det danske landskab. De dominerede på alle måder deres omgivelser og var på godt og ondt ramme om menneskenes tilværelse på landet. I løbet af 1900-tallet svækkedes herregårdenes position i samfundet, men endnu indtil omkring 1950 var de blandt egnens største arbejdspladser og dannede ramme om mange menneskers liv og dagligdag. De fleste af landets 700 herregårde fungerer endnu som landbrugsbedrifter. Andre er omdannet til nye formål som fx skoler, museer eller hoteller.

Herregårdenes historie

I dette tema kan du læse om de danske herregårdes historie fra middelalderen til i dag. Artiklerne om herregårde og fæstevæsen giver et godt overblik, og fra de to artikler kan du klikke dig videre til andet relevant materiale. Se fx et fæstebrev fra 1771, eller læs om en godsejerfrues hverdag i 1744. Artiklen om adel, godsejere og herskab handler om de magtfulde mennesker, der beboede herregårdene, og hvordan de viste deres magt og velstand gennem deres livsførelse. I vores tema om herregården Bidstrup kan du komme helt tæt på livet på en herregård i slutningen af 1700-tallet – her kan du bl.a. læse om landbruget, maden, tøjet, børnene og tjenestefolkene.

14 herregårde

Desuden kan du læse om 14 danske herregårde. Beskrivelserne viser forskellige sider af herregårdenes historie. Der er herregårde, som har bestået hos samme slægt i århundreder, 'nye herregårde' fra 1800-tallet og herregårde, som blev nedlagt eller forsvandt. Nogle herregårde har været beskedne forpagtergårde under et større gods, andre har stået tomme i årtier, atter andre har været hovedsæde for rige slægter. De arkitektoniske udformninger er meget forskellige, ligesom herregårdene har forskellige funktioner i dag, og det viser de danske herregårdes historie mellem pragt og forfald. Du kan læse om disse 14 herregårde:

  • Den midtsjællandske herregård Bregentved har siden 1746 været ejet af adelsslægten Moltke og er i dag blandt landets allerstørste godser. Herregården er et eksempel på, hvordan en almindelig mand gennem kongelig tjeneste kunne erhverve et stort godsimperium.
  • Herregården Clausholm ligger syd for Randers. Hovedbygningen fra 1686 er blandt Nordeuropas smukkeste og bedst bevarede herregårde i barokstil.  I 1753 anklagede fæstebønderne ved Clausholm deres godsejer ved retten for at forøge arbejdsbyrden på herregårdens marker til det urimelige.
  • Egeskov på Sydfyn er en af landets bedst kendte herregårde og berømt for sin smukt bevarede hovedbygning fra renæssancen. I slutningen af 1900-tallet blev Egeskov etableret som turistattraktionen ’Egeskov Slot’, og det er et af de mest succesfulde eksempler på moderne oplevelsesøkonomi på de danske herregårde.
  • Herregården Frederiksdal på Lolland hed oprindeligt Grimsted efter den landsby, hvor herregården var beliggende. Frederiksdal er et eksempel på en herregårds omskiftelige tilværelse med forskellige navne, skiftende størrelse, forskellige tilhørsforhold og status.   
  • Kirstineberg blev oprettet så sent som 1773 og var resultat af nedlæggelsen af kronens rytterdistrikter på Falster. Kirstineberg blev senere igen delt i to selvstændige herregårde, Gammel og Ny Kirstineberg. Den er et eksempel på 'nye herregårde' og de mange delinger og udparcelleringer, der var typiske for godserne i 1800-tallet.
  • Grubbesholm i Vestjylland blev oprettet som herregård i 1600-tallet. I 1761 blev den i fællesskab købt af fæstebønderne under godset. De overtog deres egne gårde som selvejere og udstykkede herregårdens marker. Grubbesholm er et de tidligste eksempler på de såkaldte godsslagtninger, som i slutningen af 1700-tallet medførte, at op mod 1/3 af herregårdene i Vestjylland forsvandt.
  • Lidt uden for Faaborg ligger Hvedholm, der er en gammel herregård. Hvedholm er gennem historien nedarvet blandt tre af Danmarks største adelsslægter og blev første gang omsat i handel så sent som i 1928. På Hvedholm ser man eksempler på den overdådige livsstil, der udfoldede sig på landets største godser sidst i 1800-tallet, og som sluttede brat med lensafløsningen i 1919. 
  • Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 og fungerede som forpagtergård under grevskabet Knuthenborg. Knuthenlund er et eksempel på en mindre herregård, som blev skabt med det formål at rationalisere driften under et større gods.
  • Roskilde Kloster blev indviet som kloster i 1232. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, og dets jorder inddraget under kronen, som oprettede en herregård. I 1699 stiftedes Roskilde adelige Jomfrukloster som det første i landet. Klosteret er et eksempel på 1700-tallets adelige stiftelser, der ydede kost og logi til ugifte adelskvinder.
  • Rydhave ligger på sydsiden af Limfjorden og har i tidens løb været ejet af de kendte adelsslægter Rosenkrantz og Sehested. Rydhave er et atypisk eksempel på en vestjysk herregård, som oplevede en ny opblomstring i 1800-tallet og har bevaret en herskabelig hovedbygning.
  • Rygård på Fyn blev i midten af 1700-tallet købt af Adam Gottlob Moltke, en af landets rigeste og mægtigste adelsmænd.  Efter hans død indgik Rygård mellem 1793 og 1916 i stamhuset Moltkenborg. Rygård fungerede som avlsgård under det større gods, der havde hovedsæde på Glorup.  
  • Herregården Sandbjerg blev grundlagt i 1571 af hertug Hans den Yngre, der ejede godser i store dele af Slesvig. Senere blev Sandbjerg gjort til hovedsæde i grevskabet Reventlow, som var det eneste grevskab i hertugdømmet Slesvig. Slægten Reventlow var en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsslægter, og den ejede Sandbjerg i hele 250 år.
  • Nederlagene i 1600-tallets krige med Sverige betød, at mange af kronens herregårde, fx Vilhelmsborg, overgik til kreditorer for at dække gældsposterne.  Den hollandske købmand Gabriel Marselis samlede på denne måde store godsbesiddelser syd for Aarhus, deriblandt Vilhelmsborg. Sønnen Vilhelm Marselis ophøjede herregården til baroniet Vilhelmsborg i 1673.
  • Voergaard blev opført af biskop Stygge Krumpen til Børglum som en befæstet gård, men allerede i 1534 blev herregården indtaget af Skipper Clements hær og brændt ned. Ingeborg Skeel opførte senere i 1500-tallet en hovedbygning i renæssancestil, der var en af landets smukkeste og rigeste. Voergaard herregård er et eksempel på, hvordan en kvinde kunne blive en rig og magtfuld godsejer. 

Herregården Voergaard
Herregården Voergaard opførtes omkring 1520 i det østlige Vendsyssel. Foto: Bent Olsen 


Dette tema er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning.

Dansk Center for Herregårdsforskning

Om temaet

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1500 -1950
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1500 -1950
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning