Dansk Ungdomssamvirke

Artikler

Dansk foreningsliv for ungdommen samledes under besættelsen i paraplyorganisationen Dansk Ungdomssamvirke, der skulle holde dansk demokratisk tradition i live og marginalisere de antidemokratiske yderfløje.

Oprettelse

Dansk Ungdomssamvirke blev dannet i sommeren 1940 som paraplyorganisation for størstedelen af det danske ungdomsforeningsliv. Ungdomssamvirket var en central del den "nationale samling", som prægede dansk offentligt liv i sommeren 1940. I tiden umiddelbart efter 9. april 1940 formanede kongen og ledende politikere den danske befolkning om national samling var nødvendig. Det gjaldt om at samles om danske værdier, symboler og institutioner, så man ved fælles hjælp og under vejledning af de lovmæssige autoriter, konge, regering og Rigsdag, kom bedst muligt igennem krisetiden. Hensigten med den nationale samling var at forhindre, at en forvirret og chokeret befolkning skulle forledes til at miste tiltroen til de eksisterende ledende instanser og måske lade sig friste af den magtfulde besættelsesmagts ideologi og symboler. Ungdomssamvirket var opstået på initiativ af højskolefolk og ledende politikere i regeringspartierne, og organisationen nød udbredt støtte fra sidstnævnte. Impulsen til oprettelsen var Tysklands fremrykning i sommeren 1940. Særlig Frankrigs fald i juni gjorde et dybt indtryk på det store flertal af den danske befolkning, der havde håbet på en hurtig allieret sejr og dermed en sejrrig udgang på krigen for de demokratiske lande. Med Frankrig løbet over ende og med en mulig forestående tysk invasion af de britiske øer måtte selv optimister besinde sig på muligheden af en måske generationslang besættelse. Hvilke konsekvenser kunne det ikke tænkes at få for dansk selvstændighed og demokratisk praksis? Og hvordan ville det påvirke ungdommen, som i løbet af et par år ikke ville have erindringer om et frit, demokratisk Danmark?

Aktiviteter

Den sønderjyske sindelagskamp i perioden 1864-1920 blev for mange af initiativtagerne til Dansk Ungdomssamvirke eksemplet, der gav anvisninger for den aktuelle situation. Man skulle styrke danskheden, herunder ikke mindst den demokratiske tanke. Det skulle ikke ske ved at provokere besættelsesmagten endsige bekrige den, men i stedet ved at opdyrke sammenholdet i civilsamfundet. Dansk Ungdomssamvirke iværksatte efter den tankegang et stort oplysningsarbejde i form af foredrags- og mødeaktiviteter samt udgivelse af pamfletter og tidsskrifter. Målet var at fremme forståelsen for den demokratiske tanke og den parlamentariske praksis’ fordele. Det skete ikke mindst ved at hævde, at demokrati og parlamentarisme netop udgjorde selve danskheden. Særlig Ungdomssamvirkets dynamiske formand, teologiprofessoren Hal Koch, var eksponent for denne betoning af organisationens virke. Med lighedstegnet mellem danskhed og demokratisk sindelag afviste Ungdomssamvirket også de danske nazister og lignende højreradikale miljøer samt Danmarks Kommunistiske Parti. DKP’s ungdomsafdeling, Danmarks Kommunistiske Ungdom, og nazisterne var da heller ikke med i Ungdomssamvirket.

Dansk ungdomssamvirke og samarbejdspolitikken

I sidste ende var den nationale samling, som den kom til udtryk i Dansk Ungdomssamvirkes aktiviteter, en befæstning af forhandlings- og samarbejdspolitikken. Dansk Ungdomssamvirkes holdninger, der først og fremmest blev defineret af formanden Hal Koch, var nationale og stærkt demokratiske i deres retoriske udformning. Men de udgjorde også en ligeså stærk opbakning til den valgte politiske linje. Demokratiforståelsen, der blev formidlet, var centreret om frihed og ansvar. Den balancerede imidlertid snublende nær på visse selvmodsigelser. Man hyldede det tolerante, åbne, diskuterende og samtalende demokrati. Men den demokratiske borges ansvar indebar også, at man skulle acceptere de demokratisk trufne beslutninger. Ikke mindst i en krisetid som under besættelsen. Det centrale budskab i tiden var, at befolkningen skulle lade sig lede af de demokratisk valgte politikere og adlyde myndighedspersoner. Man kan kalde det en slags autoritær parlamentarisme, som byggede på den antagelse, at regeringen 100 % udtrykte folkeviljen og dermed havde både retten og magten på sin side. Al social aktivitet skulle så vidt mulig kanaliseres igennem foreninger og det etablerede politiske system. Social og politisk aktivitet uden for disse rammer var uønsket, ja man lod gerne – med en alvorstung henvisning til kongens bud af 9. april – forstå, at det var farligt og til syvende og sidst unationalt.

Betydning før og efter 29. august 1943

Det antages almindeligvis i forskningen, at Dansk Ungdomssamvirke havde en stor del af æren – eller ansvaret, om man vil – for, at det danske samfund i besættelsens første år forblev styret af de fire gamle partier. Det var i årene, hvor de politiske institutioner var under ekstremt pres, ikke blot fra besættelsesmagten, men også fra de danske nazister og andre højrenationale grupperinger på den ene side og fra danske kommunister og andre grupper, der opfordrede til modstand. Særlig de danske nazister og kommunisterne appellerede med deres aktivisme netop til ungdommen. Med regeringens funktionsophør 29. august 1943 havde Dansk Ungdomssamvirke i det store hele udspillet sin rolle og sygnede derfor langsomt hen. Organisationen blev dog ikke nedlagt, og ideerne om det aktive, folkelige foreningsdemokrati forsøgtes videreført med oprettelsen af Krogerup Højskole i 1946, der skulle uddanne – demokratiske – ledere til foreningslivet. I 1951 skiftede Dansk Ungdomssamvirke navn til Dansk Ungdoms Fællesråd, der eksisterer den dag i dag. Hal Koch fik også efter krigen betydning for diskussionen og udviklingen af det danske demokrati. Uden besættelsestidens pres var han også i stand til delvist at løsne fra sig de selvmodsigelser, hans demokratiforståelse havde været præget af, mellem de to yderpunkter på den ene side at samtale, på den anden side at adlyde de valgte ledere. Nu blev det først og fremmest synspunktet, at "demokrati er samtale", han forfægtede. Det har ikke mindst haft indflydelse på efterkrigstidens folkeskole- og uddannelsespolitik.

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Wium Olesen
Tidsafgrænsning
1940 - 1951
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Bundgård Christensen, Claus, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen: Danmark besat. Krig og hverdag 1940-45 (2005).

Nissen, Henrik S. og Henning Poulsen: På dansk friheds grund. Dansk Ungdomssamvirke og De ældres Råd 1940-1945 (1963).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Wium Olesen
Tidsafgrænsning
1940 - 1951
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Bundgård Christensen, Claus, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen: Danmark besat. Krig og hverdag 1940-45 (2005).

Nissen, Henrik S. og Henning Poulsen: På dansk friheds grund. Dansk Ungdomssamvirke og De ældres Råd 1940-1945 (1963).

Udgiver
danmarkshistorien.dk