Dannebrog som folkeligt erindringssted

Artikler

Dannebrog er Danmarks flag - og danskernes. Flaget kan bruges frit af alle, men sådan har det dog ikke altid været. Flaget var i ældre tid et magtsymbol for de få, kongen og adelstanden, og Dannebrog blev først folkeligt i begyndelsen af 1800-tallet. Dannebrog har siden da udviklet sig til et særdeles mangfoldigt og fleksibelt symbol, som anvendes i utallige sammenhænge og med stærkt varierende betydninger. De kan ofte være modstridende, og der kan stå konflikt om flagets symbolske indhold. Dannebrog er et erindringssted. 

Dannebrog kan opfattes som et erindringssted. Forskellige grupper har gennem tiden antaget flaget som et vigtigt symbol og herigennem bedrevet forskellige former for erindringspolitik. Den meget forskelligartede brug af flaget, som vi ser i vores tid, er resultatet af en folkeliggørelse af det nationale flag, som startede i begyndelsen af 1800-tallet. Foto: Søren Sigfusson/Wikimedia Commons

I december 1833 diskuterede Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) og hans ministre en henvendelse fra en række udenlandske konsuler. Konsulerne havde bedt kongen om tilladelse til – fra deres private boliger – at flage med de landes flag, de var konsuler for. Konsulerne fik nej med den begrundelse, at det end ikke var tilladt Danmarks egne borgere at flage.

Med denne beslutning forbød kongen i realiteten privat flagning med Dannebrog. Et flertal af ministrene havde talt for en tilladelse, men kongen stod fast. I en skrivelse fra januar 1834 blev forbuddet meddelt alle landets amtmænd. Den hurtige sagsbehandling tyder på, at sagen lå kongen på sinde. Og opmærksomheden på at meddele forbuddet til amtmændene fortæller os måske, at privat flagning faktisk var udbredt, også ud over København.

Det eksklusive symbol

Det er svært at sætte en præcis angivelse på, hvornår Dannebrog blev til det folkelige symbol, vi kender i dag. I slutningen af 1500-tallet blev flaget brugt som identifikation på de danske orlogsfartøjer, og i 1625 blev Dannebrog indført som mærke på infanteriets faner og kavaleriets estandarter.

Myten om det himmelfaldne flag, der havde givet Valdemar 2. Sejr (født 1170, regent 1202-1241) succes i korstogskrigen i Estland, kunne yderligere bruges af adelen som symbol på standens opofrende sejrsvilje og kongetroskab. Med enevælden fra 1660 blev Dannebrog et entydigt kongeligt symbol. Dannebrogordenen blev stiftet 1671 og blev til lejligheden udstyret med en konstrueret historie, der gjorde ordenen lige så gammel som korstogene. Den enevældige konge kunne nu som "det ypperste og højeste hoved her på jorden" tildele Dannebrogordenen til dem, som "ved dyd, tro tjeneste og mandige bedrifter" havde gjort sig fortjent til at mærke den kongelige nåde og gunst. Dannebrog var et eksklusivt statsligt og kongeligt symbol.

Dannebrog var længe forbeholdt kongen og adelen. Dannebrogordenen blev stiftet i 1671 og uddelt som belønning for tro tjeneste. Elementer fra enevældens belønnings- og gunstsystem lever videre i dag. I 2018 blev blandt andre tennisspilleren Caroline Wozniacki (f. 1990), bestyrelsesformanden i A.P. Møller – Mærsk Jim Hagemann Snabe (f. 1965), og tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (f. 1978) tildelt Dannebrogordenens ridderkors og kommandørkors. Foto: Kongernes Samling - Rosenborg

Først i slutningen af 1700-tallet synes Dannebrog at blive brugt i borgerstanden. En akvarel fra 1796 viser et vajende Dannebrog på landstedet Liselund på Møn, som i begyndelsen af 1800-tallet var blevet et yndet udflugtsmål for den tidlige guldalders kunstnere. I samme periode ses Dannebrog anvendt ved enkeltstående arrangementer, fx i skydeselskaber.

Dannebrogsvalfarten 1801

I 1801 rejste den kongelige skuespiller H.C. Knudsen (1763-1816) rundt i Danmark for at samle penge ind til sårede og efterladte efter Slaget på Reden 2. april. Skuespilleren optrådte på sin turné i sommeren 1801 på hele 53 forskellige lokaliteter med fædrelandskærlige sange til lokalt musikakkompagnement, der skulle ihukomme det stolte danske forsvar mod den engelske aggressor. Et højdepunkt i forestillingerne var, når unge lokale kvinder i højtidelig procession beklædte en opstillet urne med egeløv og blomsterranker. Disse såkaldte tableaux vivants foregik foran et bagtæppe af draperede Dannebrog, og Knudsens turné blev da også i aviserne benævnt Dannebrogsvalfarten.

Dannebrogsvalfarten viser en ny måde at anvende flaget på. I Knudsens opstillinger viste Dannebrog ikke alene hen til en enevældig majestæt, men pegede nu også på det historiske fædreland, som majestæten havde ansvar for. I løbet af 1700-tallet havde den københavnske intelligentsia udviklet en ny patriotisk identitet, som især blev styrket gennem loven om dansk indfødsret til administrative stillinger i 1776 og stærkt markeret i København gennem den såkaldte Tyskerfejde 1789-1790.

Med Knudsens turné blev denne patriotisme udbredt til resten af landet til et talstærkt publikum, som, efter avisernes omtale at dømme, tog godt imod den kongelige skuespiller. Bombardementet af København og tabet af den danske flåde i 1807, det endelige nederlag i Napoleonskrigene og afståelsen af Norge i 1814 har sammen med statsbankerotten i 1813 givetvis yderligere skubbet på en udvikling i retning af borgerlig patriotisme.

Det folkelige Dannebrog

Dannebrog var nok det samlende symbol for den nye patriotisme, men det var ikke det eneste flag på scenen. I årtierne omkring 1830 var blandt andet den franske trikolore et revolutionært symbol, som henviste til borgerskabets krav om reformer og demokrati. Det var krav, som også kunne høres i den flerkulturelle og flersproglige helstat Danmark, da den slesvig-holstenske bevægelse i begyndelsen af 1840'erne begyndte at anvende en vandret blå-hvid-rød trikolore i en agitation for uafhængighed af Danmark.

Også Dannebrog blev brugt flittigt i 1840'ernes nationale markeringer. Under Treårskrigen 1848-1850 blev Dannebrog ført i felten og fik her for alvor sit gennembrud som folkeligt og nationalt symbol – på trods af det kongelige forbud fra 1833. Med de danske sejre blev grundlagt endnu et nationalt symbol: Den tapre landsoldat blev ideologisk konstrueret som den tapre forsvarer af fædrelandet.

I Peter Fabers (1810-1877) kendte sang Dengang jeg drog afsted (egentlig Den tapre Landsoldat), som kunne købes som skillingstryk fra marts 1848, løber de to nye nationale symboler sammen. Sangen er blandt andet usædvanlig derved, at den er skrevet fra den tapre landsoldats perspektiv. Det er soldaten selv, der fortæller om, hvordan han efterlader sin pige hjemme for at drage i krig, fordi Tysken har hånet og trådt Dannebrog under fode. Soldaterne sang visen, når de marcherede til tjeneste og i kamp.

Sangen blev voldsomt populær og den blev endda – ganske som Dannebrog – genstand for mytologisering. Det fortælles, at sangen nær var gået tabt, da en af Fabers børn brugte papiret med den originale tekst til at folde sig en generalhat, da der skulle leges soldater i gården.

Peter Fabers muntre sang om soldaten, som forlod sin pige for at kæmpe for Dannebrog, blev et kæmpehit som skillingstryk i 1848. Sangen gav ære og værdighed til den ellers ringeagtede landsoldat. Med udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 blev landsoldaten symbol på den folkelige forsvarsvilje. Soldaternes egne breve fra fronten skildrede den langvarige krig ganske anderledes. Her rådede angsten for død eller invalidering – og dermed social og økonomisk deroute. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Da soldaterne kom hjem fra krigen, blev de i 1849 mødt af tusinder af Dannebrog, der vajede fra alle huse og vinduer i Kongens København, et motiv, som blev skildret af flere af tidens såkaldte guldaldermalere, gentegnet og udsendt som prisbillige litografier og ophængt i private hjem.  Dannebrog fungerede her som et folkeligt glædes- og sejrssymbol. Den gamle myte om Dannebrogs himmelfald, som var blevet etableret af historikere tilbage i 1500-tallet, kunne stadig anvendes. Det kultiverede borgerskab havde allerede længe brugt Dannebrog som redskab i en nationalt orienteret kamp for en ny forfatning. Med Treårskrigen blev borgerskabets symbolbrug udbredt til en større del af befolkningen. Dannebrogsmyten hjalp ikke længere en krigerkonge, men snarere et helt folk til sejr. Et folk, som i stigende grad blev opfattet som udgørende en nation, et forestillet fællesskab med vægt på fælles historie, kultur og sprog. I 1854 blev det officielt tilladt borgerne i Danmark at flage med Dannebrog.

Fra soldaternes hjemkomst i september 1849 stammer et populært litografi, som blev solgt i stort tal – til fordel for de sårede og de efterladte. Litografiet viser en medaljon med kong Frederik 7. placeret under vajende Dannebrogsvimpler. Den faldne general Olaf Rye er portrætteret på niveau med kongen. Litografiets centrale del er dog ikke hverken kongen eller generalen, men en engel, som i midten af litografiet træder frem fra skyerne. Hun bærer Dannebrog og en laurbærkrans. I bunden af trykket kan man læse: ”Jeg fløi foran og førte Jer til Seier/ Den kjøbtes med Jert Blod,/ Men Danmark veed nu, hvilken Skat det eier/ I sine Sønners Mod.” Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nederlaget i den 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor Danmark mistede to femtedele af sit territorium, og hvor en tredjedel af Danmarks befolkning blev indlemmet i Tyskland, satte nok den nationale storhed og stolthed på hold. Men det førte også til nye, mere andægtige omgangsformer med det nationale flag. Herfra stammer mange af de regler omkring flagning og flaget, fx hvordan flaget skal hejses og sænkes, som stadig har gyldighed for mange i dag.

Men Dannebrogs popularitet var usvækket. Dannebrog var godt nok forbudt i de nu tyske områder i det gamle Slesvig, men dansksindede sønderjyder gemte deres Dannebrogsflag væk i dragkisten og håbede på bedre tider. 

Erindringsstedet Dannebrog

I 1919 blev Dannebrogs 700-års fødselsdag fejret overalt i Danmark. I København fik majestæten overrakt et stort rigsbanner på en fyldt Amalienborg Slotsplads. Banneret kan i dag ses på Christiansborg. I Aarhus havde borgerne i stort tal købt billetter til byens festligheder, der kulminerede med et stort fyrværkeri i Vennelystparken. I Ringsted gjorde man noget ganske særligt ud af dagen, da man genopførte Dannebrogs himmelfald. Denne gang faldt Dannebrog dog fra himlen ved hjælp af en moderne flyvemaskine. De lokale spejdere bar højtideligt flaget til Skt. Bendts Kirke og draperede det over korstogskongen Valdemar Sejrs grav, den konge, som jo selv havde set flaget falde fra himlen 700 år tidligere.

Afstemningerne om Genforeningen i 1920 viser Dannebrog i agitationens og propagandaens tjeneste. Det gør også plakaterne fra hvervningen til Frikorps Danmark under besættelsen. Også i efterkrigstiden er flaget gentagne gange blevet anvendt i politisk agitation, både i valg til Folketinget og i forbindelse med afstemninger om EF og EU. I øvrigt både af ja- og nej-sigere. I dag anvendes Dannebrog gerne som salgsfremmende fremstød i butikker og af producenter. Ligesom flaget er umuligt at komme uden om ved fødselsdag og andre former for fejring.

Mennesker skaber identitet og etablerer tilhørsforhold ved at fortælle historier, og myten om det himmelfaldne Dannebrog indgår derfor både i historien om nationen og i den enkelte borgers hverdagshistorie. I den henseende udgør Dannebrog et vigtigt og mangfoldigt symbolsk erindringssted.

Fortolkningen og brugen af Dannebrog har forandret sig voldsomt siden flagets fødsel for snart 800 år siden, og flagets historie giver dermed også en vigtig indgang til Danmarks historie. I fortid, nutid og fremtid. Der vil komme nye måder at fortolke og omgås flaget på.

I dag benyttes Dannebrog i utallige sammenhænge, der spænder fra det højstemte og stærkt iscenesatte til det hverdagslige og lettere kaotiske, som når butikker holder 'fødselsdag' flere gange om året. Antropologen Richard Jenkins tyr til det klassiske begrebspar helligt/profant for at indfange denne dobbelthed i nutidens Dannebrogsbrug. Ifølge Jenkins har mange, især ældre, danskere en vældig ritualiseret Dannebrogsbrug. Ritualerne i omgangen med flaget blev udviklet fra midten af 1800-tallet og er præget af forestillinger om ærefrygt og respekt: Flaget må ikke røre jorden, når det hæves eller sænkes, hovedet skal blottes, når flaget stryger til tops, flaget skal tages ned senest ved solnedgang, og flaget skal måske foldes på en særlig måde. På samme tid bliver flaget jævnligt profaneret: Når fødselsdagen er omme smides flagene skraldespanden. Foto: Torben Kjersgaard Nielsen

Om artiklen

Forfatter(e)
Torben Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. december 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge: Danske symboler i Det Danske Rige 1830-2000, bd.I-II (2003)

Bjerg, Hans Christian: Dannebrog – historien om et kristent og nationalt symbol (2006)

Jenkins, Richard: At være dansk. Identitet i hverdagslivet (2014)

Nielsen, Torben Kjersgaard: Dannebrog, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Torben Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. december 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge: Danske symboler i Det Danske Rige 1830-2000, bd.I-II (2003)

Bjerg, Hans Christian: Dannebrog – historien om et kristent og nationalt symbol (2006)

Jenkins, Richard: At være dansk. Identitet i hverdagslivet (2014)

Nielsen, Torben Kjersgaard: Dannebrog, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk