Danmarks Venstresocialistiske Partis Program 1919

Kilder

Kildeintroduktion:

Danmarks Venstresocialistiske Parti (VSP) blev oprettet den 9. november 1919. Partiet skiftede i 1920 navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Partiets stiftelse havde sin rod i den radikalisering af venstrefløjen, som fandt sted under og efter 1. verdenskrig, og som især blev præget af den russiske revolution i 1917. I Danmark dannedes yderliggående grupper som Fagoppositionens Sammenslutning (FS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Begge stod for en mere marxistisk og revolutionær linje end Socialdemokratiet og var for eksempel med til at gennemføre den strejkebølge, som fandt sted fra 1917-1920.

Også inden for Socialdemokratiets egne rækker var der sket et ryk til venstre, og her var det især Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), der var utilfredse med moderpartiet. Ét anklagepunkt var, at partiet med Thorvald Staunings ministerpost under krigen havde deltaget i styringen af det kapitalistiske samfund, et andet var utilfredsheden med partiets støtte til etableringen af en sikringsstyrke under krigen.

Efter en urafstemning i SUF brød en fløj ud og oprettede Danmarks Venstresocialistiske Parti i fællesskab med en ligeledes udbrudt fløj af SAP. Partiets første formand blev den tidligere landsformand for SUF, Ernst Christiansen (1891-1974). I 1920 blev Danmarks Venstresocialistiske Parti medlem af Kommunistisk Internationale (Komintern) og omdøbtes herefter til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Danmarks Venstresocialistiske Partis første partikongres fandt sted fra den 29. februar til den 1. marts 1920. På kongressen vedtog man et program, som bl.a. berørte følgende punkter:

  • statens overtagelse af større virksomheder (nationaliseringer)
  • oprettelse af arbejderråd ved alle virksomheder
  • indførelse af 6-timers arbejdsdag
  • indførelse af gratis lægehjælp
  • velfærdspolitiske tiltag som forsikring for sygdom, invaliditet, alderdom, arbejdsløshed og enkestand. Ydelserne skulle ikke gives som almisser, men være en rettighed
  • fuldstændig ytrings-, presse-, forsamlings-, forenings- og demonstrationsfrihed skulle sikres ved lov.
  • monarkiet skulle afskaffes og et ét-kammersystem indføres (dvs. nedlæggelse af Landstinget)
  • afrustning og omdannelse af militærinstitutioner og kaserner til samfundsnyttige virksomheder og boliger
  • adskillelse af kirke og stat

Danmarks venstresocialistiske Partis Program

_____________

Arbejdernes Frigørelse maa være deres eget Værk. Kun ved at Arbejderne organiserer sig som Klasse til Kamp mod Undertrykkerne kan Kapitalismens Udbytning afskaffes.

Arbejdet er Kilden til al Rigdom. Udbyttet bør derfor tilfalde dem, der arbejder. Det kapitalistiske Samfund har mere og mere udviklet sig til at fratage Arbejderne al Ejendomsret til Produktionsmidlerne, samtidig med at det kapitalistiske Profitbegær har gjort Produktionen mere og mere planløs. Verdenskrigen har med enorm Hast paaskyndet denne Udvikling. Klassemodsætningerne er blevet skarpere og skarpere. Det er Arbejdernes historiske Opgave at afskaffe Udbytningen, men dette sker alene ved Afskaffelsen af Ejendomsretten til Produktionsmidlerne og Jorden.

Den reformistiske Arbejderbevægelse - Socialdemokratiet - er ved en stadig mere og mere borgerlig præget Politik blevet ude af Stand til at løse Arbejderklassens historiske Opgave. Ogsaa her har Verdenskrigen fremskyndet Udviklingen saaledes at Socialdemokratiet fra at være et stærkt opportunistisk Arbejderparti er blevet et rent smaaborgerligt Reformparti uden Aktionsvilje eller Aktionsevne.

Samtidig har Udviklingen tilfulde vist, at al Tro om en gradvis umærkelig Indvoksen i Socialismen maa betragtes som en Utopi. Samfundets Overtagelse af Produktionsmidlerne kan kun ske ved, at den stadig heftigere Klassekamp kulminerer i den sociale Revolution. Om denne bliver ublodig og hurtig afsluttet, afhænger af, om Bourgeoisiet selv forstaar at dets Rolle er udspillet. Bourgeoisiet er ogsaa selv indirekte bestemmende for, hvor langvarigt det derpaa følgende Proletariatets Diktatur, der er nødvendigt for at omlægge Produktionen og Fordelingen, skal blive.

Overtagelsen af al Produktion og Ejendom samt Dyrkning af Jorden maa ske igennem By- og Landarbejderraad, der tillige overtager den politiske Magt og erstatter det borgerlige Samfunds Parlament.

Danmarks venstresocialistiske Parti betragter det som sin Opgave at samle Arbejderklassen paa dette Grundlag og forberede den til det store Opgør mellem Over- og Underklasse.

Partiet tilstræber ikke en enkelt Samfundsklasses Diktatur, men anser det for et nødvendigt Gennemgangsled. Dette Diktatur kan aldrig etableres ved planløse Kup- eller Revolteforsøg. Partiet paapeger, at Militarismens Afskaffelse vil give forøgede Muligheder for en ublodig Revolution. Partiet tilstræber som Endemaal harmoniske Samfundsforhold, hvor Undertrykkelses- og Voldssystemet er bandlyst og bekæmper i Konsekvens heraf af al Magt Militarismen.

I sin Kamp vil Partiet lægge Vægt paa den socialistiske Oplysning, de ikke-parlamentariske Aktioner, men vil tillige benytte Parlamentarismen (Deltagelse i politiske og kommunale Valg), indtil det revolutionære Tidspunkt er kommet, da der igennem By- og Landarbejderraad kan skabes en Styreform med politisk og økonomisk Ligestilling for alle, Arbejdets Demokrati.

I det borgerlige Parlament og i de kommunale Institutioner kan Opgaven kun være igennem en socialistisk Kritik at afsløre og derved bidrage til at styrte det kapitalistiske Samfund.

I det kapitalistiske Samfund maa overhovedet Arbejdernes Bestræbelser koncentreres om at bekæmpe Kapitalismen og vanskeliggøre dens Kaar. Arbejderne kan i deres økonomiske Kamp intet Hensyn tage til det kapitalistiske Samfunds Tarv.

Danmarks venstresocialistiske Parti er et Led i 3. Internationale, der omfatter alle Landes revolutionære Socialister. Det hævder, at den besiddelsesløse Proletar intet Fædreland har at forsvare, før dette hans saakaldte Fædreland er overgaaet til Samfundets Eje. Men dette sker kun i stadig Forstaaelse og inderligt Samarbejde med andre Landes Proletarer, der ligeledes gaar frem under det internationale Kampraab:

Proletarer i alle Lande forener eder!

 

Økonomiske og sociale Krav.

Indtil Tidspunktet for Arbejderklassens endelige Opgør med Kapitalismen er inde, vil V.S.P. benytte alle formaalstjenlige Midler for at udvikle Arbejderklassens Muligheder for at gaa sejrrig ud af Kampen, men samtidig vil V.S.P. ved sine Angreb paa det kapitalistiske Samfundsstyre tvinge dette til at yde Arbejderne alt, hvad muligt er under dette Samfundssystem, og opstiller derfor følgende foreløbige Krav:

  1. Arbejdsret og Arbejdspligt fastslaas for alle voksne arbejdsføre Samfundsmedlemmer.
  2. Samfundets overtagelse af større Virksomheder (alle Jernbaner, Dampskibsselskaber, Banker, Storfabriker, Telefonselskaber m. v.). Arbejderraad valgte af de respektive Bedrifters Arbejdere og Funktionærer administrerer under Samfundets Kontrol Virksomhederne.
  3. Jorden med alle dens Rigdomskilder skal tilhøre Landets Befolkning for derved at sikre den det fulde Udbytte af Arbejdet. Len- og Stamhuse og alle andre store Jordejendomme overgaar i Samfundseje og administreres - under Samfundskontrol - af Landarbejderraadene. Fællesdrift søges efterhaanden gennemført. Al Grundværdistigning tilfalder Samfundet.
  4. Oprettelse af Arbejderraad ved alle Virksomheder i Byerne og paa Landet. Raadenes Opgave bliver Kontrollen med Virksomheder og Jordejendomme, der er paa private Hænder. Tillige bliver det Arbejdernes Opgave gennem Raadene at erhverve Kendskab til alle det økonomiske Livs Forhold.
  5. Afskaffelse af Told og andre indirekte Skatter. Alle Indtægter under Gennemsnitsindtægten fritages for Skat, for Indtægter derudover stærkt stigende Skala. Udlændinge betaler Skat i Lighed med Landets Borgere. Kommunal- og Stats-Virksomheder maa ikke benyttes til indirekte Beskatning. Meget stærkt stigende Arveafgift. Overdragelse af Værdier til Arveberettigede, forinden Arveladerens Død, beskattes ved Overdragelsen som Arv.
  6. Afskaffelse af Tyende- og Søloven. Beskyttelseslov for unge Arbejdere. Ophævelse af Lærlingeloven. Fagorganisationerne organiserer Lærlingene og varetager iøvrigt deres Interesser. Samfundet overtager efterhaanden Lærlingeuddannelsen gennem Dag-Fagskoler. Oprettelse af kommunale Aftenhjem for Ungdommen.
  7. Sygdoms-, Invaliditets-, Alderdoms-, Arbejdsløsheds-, Enke- og Enkemandsforsikring udredes af Samfundet efter en saadan Maalestok, at enhver tilsikres en pekuniær betrygget Tilværelse. Rettigheder i Stedet for Almisser. Undersøgelse af Folks huslige Forhold afskaffes. Fattiglovene ophæves. Vederlags- og valgfri Benyttelse af Hospitaler, Sanatorier, Rekonvalescenthjem og Badeanstalter. Gratis og valgfri Læge samt fri Fødselshjælp og Medicin. Fuld Omsorg for Tuberkuløse, kronisk Syge og for ulykkeligt stillede Børn. Arbejderraadene kontrollerer Sundheds- og Beskyttelseslovgivningens Overholdelse.
  8. Boligspørgsmaalet løses af Samfundet, der for at ophæve Boligmangelen bør overtage Produktionen af Byggemateriale, og tillige drive en planmæssig Byggevirksomhed.
    Alle Fabriker fjernes fra beboede Kvarterer og indrettes efter Hygiejnens Fordringer. Oprettelse af Pensionatshjem for alle enligstillede Personer. Huslejeregulering og offentlig Boliganvisning. Som øjeblikkelig Foranstaltning til Afhjælpning af Bolignøden skal de af Lejerne valgte Komiteer have Ret til at konfiskere Bourgeoisiets overflødige Værelser.
  9. Maksimalarbejdsdag paa 6 Timer. Iøvrigt bør Arbejdstiden reguleres saaledes, at alle arbejdsføre kan finde Beskæftigelse. Fabriksarbejde for Børn og unge Mennesker under 16 Aar forbydes. Aarlig Sommerferie for alle. Weekend. Ikke nødvendigt Natarbejde, derunder Arbejde i Bagerier, forbydes inden Kl. 6 Morgen. En ensartet Løn bør tilstræbes, indtil Samfundet er naaet saa vidt, at Lønsystemet er afskaffet og alle kan nyde Livets Goder efter sit naturlige Behov. Minimalløn som fastsættes efter en Standard Levefod. For at Arbejderne kan faa det fulde Udbytte af de opnaaede Lønforhøjelser, bør Livsfornødenhedernes Prisstigning forhindres. Forfalskning af Varer og Vareaager kan ikke afgøres med Bødestraf.

 

Politiske og kulturelle Krav.

  1. Fuldstændig Ytrings-, Presse-, Forsamlings-, Forenings- og Demonstrationsfrihed sikres ved Lov.
  2. Monarkiets Afskaffelse. Et-Kammersystem. Aarligt Valg til Folkerepræsentationen. Indførelse af Tilbagekaldelsessystemet, Folkeafstemning og Folkeforslagsret. Rigsdagens Løfteaflæggelse til Grundloven afskaffes.
  3. Almindelig lige og direkte Valgret for alle arbejdsvillige Mænd og Kvinder over 20 Aar. Hemmelig Afstemning. Fuldstændig gennemført Forholdstalsvalg med frit Valg indenfor hvert Partis Kandidater. Fattigunderstøttelse berøver ingen Valgret.
  4. Myndighedsalder opnaas med det fyldte 20 Aar. Borgerret gives, enhver hæderlig arbejdsvillig Person, der har opholdt sig et Aar i Landet. Asylret for politiske Flygtninge.
    Afskaffelse af Titler, Ordner og Rang
  5. Afrustning. Forbud mod alle frivillige Korps. Militærinstitutioner og Kaserner omdannes til samfundsnyttige Virksomheder og Boliger. Principiel Nægtelse af alle Militærudgifter. Indtil Hæren er afskaffet organiseres Soldaterraad. Organisationsfrihed i Hæren. Kamp med alle Midler mod Krigsfare og Krig. Stedsevarende Neutralitet. International Retsorden. Afskaffelse af det hemmelige Diplomati.
  6. Gratis Retshjælp. Dommere valgt ved almindelig Valgret. Presseforseelser og politiske Lovovertrædelser maa ikke behandles som Forbrydelser og kan ikke medføre Varetægtsarrest. Adgang til Appel af Varetægtsarrest. Oprettelse af Opdragelses- og Plejehjem for moralsk defekte Personer. Den militære og gejstlige Retspleje afskaffes. Folkevalgt Fængselskontrol. Retsplejen omlægges fra en straffende til en forebyggende Virksomhed.
  7. Religionen en Privatsag. Kirken adskilles fra Staten og dens Jordegods, Kapital og Bygninger overgaar i Samfundseje. Skolen adskilles fra Kirken.
  8. Skoleundervisningen obligatorisk og fuldkommen gratis. Skolemateriel og Bespisning paa Skolen, gratis Lærer- og Forældreraad ordner Undervisningen efter følgende Principper:

A. Samfundsskolen fra Barnets 6.-14. Aar. Skolen maa bygges efter Arbejdsskolens Principper.

B. Ungdomsskolen (Elever fra 14 til 18 Aar), der deles i Handelsskolen, Teknisk Skole, Landmandsskolen, Kvinde- eller Husmoderskolen.

C. Studenterskolen med Adgang for alle. Vederlagsfrit Ophold og Undervisning for ubemidlede.

D. I hver Bebyggelse et godt offentligt Bibliothek med Foredragssal, Studieværelse og Lysbilledrum. I de sidste Skoleaar gives omhyggelig Oplysning i Moral og Kønslære samt Alkohollære efter moderne Grundprincipper.

Om kilden

Forfatter(e)
Danmarks venstresocialistiske Parti (VSP)
Dateret
29.02.1920
Oprindelse
”Arbejdet” – organ for danske arbejdere, 6. marts 1920
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
www.danmarkshistorien.dk, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet

Om kilden

Forfatter(e)
Danmarks venstresocialistiske Parti (VSP)
Dateret
29.02.1920
Oprindelse
”Arbejdet” – organ for danske arbejdere, 6. marts 1920
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
www.danmarkshistorien.dk, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet