Danmarks Radio 1925-

Artikler

Danmarks Radio (1925-1959: Statsradiofonien, 1959-1996: Danmarks Radio, siden 1996: DR) er en public service-institution, der finansieres via licens, som opkræves hos brugerne. Statsradiofonien blev oprettet som et forsøg 1. april 1925 og gav staten monopol på at sende radio i Danmark. I 1926 blev institutionen gjort permanent.

Radio

I de første år sendte Statsradiofonien overvejende klassisk musik, oplysende foredrag, radioteater (hørespil), gudstjenester og nyheder. Som en integreret del af programvirksomheden havde DR fra begyndelsen egne musikensembler og kor.

I 1951 oprettedes radioens P2 og i 1963 kom P3, der fra starten overvejende sendte populærmusik til yngre lyttere.

I 1960 begyndte Danmarks Radio at sende regionale radioudsendelser, og fra 1984 fik DR konkurrence, da der blev åbnet for etableringen af lokalradioer (og lokal-tv).  Regio­nal­radioerne blev i 1992 samlet i Danmarkskanalen, som sendte i dagtimerne på P2.

I 2002 fik DR tildelt retten til den fjerde FM-kanal frem til 2009 (senere forlænget til udgan­gen af 2010) og etablerede den som P2 med klassisk musik, jazz, radiodramatik samt kultur, mens Danmarkskanalen blev til P4. P1 blev relanceret som kanalen for oplysning om samfundet: nyheder, dokumentar og debat, og P3 som musikkanal med fortrinsvis moderne dansk musik og timenyheder for den yngre aldersgruppe. I henhold til medieaftalen for 2011-14 skal den fjerde FM-kanal fremover anvendes til en ny public service kanal med nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer samt en bred musikprofil. Kanalen finansieres med 100 mio om året af licensmidlerne i et forsøg på at skabe konkurrence til DR’s dominans på radiosiden.

I 2002 åbnede DR sit digitale sendenet med 8 temakanaler, der kunne modtages på såkaldte DAB (Digital Audio Broadcast) radioer.

TV

I oktober 1951 begyndte DR at sende tv regelmæssigt og fra 1954 sendtes der hver aften, men først i 1960 dækkede udsendelserne hele landet. Fra 1969 skete der en gradvis indførelse af farve-tv. Med henblik på en bedre indholdsdækning af hele landet åbnedes Provinsafdelingen i Aarhus i 1973.

1. oktober 1988 begyndte TV2 at sende og brød dermed DR’s monopol. I 1996 åbnede DR sin anden tv-kanal: DR2 – i første omgang distribueret via satellit og kabler. I 2009 overgik DR til at sende DR1 og DR2 digitalt og etablerede samtidig tre nye kanaler: DR Ramasjang (for børn), DR K (kultur og historie) og DR HD (high definition).

dr.dk

I 1996 etablerede DR sit website DR Online (senere dr.dk), som er et at de mest besøgte websteder i Danmark. Der var fra starten adgang til tekstnyheder, tidligere radioudsendelser og fra 2006 også tv-programmer. I 2007 blev nyhedskanalen DR Update etableret. Den sendtes også via satellit og efter digitaliseringen af sendenettet tillige som tv-program.

Nyheder

1. august 1926 begyndte radioen at sende Pressens Radioavis (nyhedstelegrammer redigeret af dagbladene). Først i 1964 fik radioen redaktionelt ansvar for sin nyhedsdækningen med egen journalistisk redaktion og skiftede samtidig navn til Radioavisen. Den 15. oktober 1965 sendtes den første TV-Avis redigeret af DR.  I 1998 blev Radioavisen, TV-Avisen, Orientering, DR-Online mm. samlet i DR Nyheder.

Public Service og licens

DR blev oprettet som en public service-institution ud fra den betragtning, at lytning til radio er ”et offentligt gode” som alle bør have adgang til, når de har betalt deres licens. Medvirkende årsag var også, at Danmark kun rådede over et begrænset antal sendefrekvenser. Nogenlunde samtidig med at der kom flere kanaler og DR begyndte at sende tv, fik public service-begrebet mere karakter af, at udsendelserne skulle være ”i samfundets og offentlighedens tjeneste”. Et opdragende element fik prioritet. Med ophævelsen af monopolet og konkurrencen med TV2 ændrede public service-begrebet igen karakter, til at programmerne skulle være ”i folkets tjeneste”. Samtidig fik lytter- og seermålinger i stigende grad indflydelse på programtilrettelæggelsen.

Som et integreret element i public service-konceptet finansieres DR via en licens, som opkræves af hver husstand, der kan modtage radio- og/eller tv-programmer. Oprindeligt var der tale om radio- og tv-apparater, men fra 2007 blev licensen til en medielicens omfattende alle apparater, der kan modtage radio- og tv-signaler – også computere, mobiltelefoner, mm. Størrelsen på licensen vedtages af Folketingets finansudvalg, som derudover ikke blander sig i DR’s økonomi. Fra 1988 til udgangen af 2004 modtog TV2 også en del af licensmidlerne, og TV2’s regioner finansieres fortsat af licens. Fra 2007 blev der afsat en pulje af licensmidlerne til en ”public service-pulje”, der kan søges af private tv-stationer til udvikling af programmer med et public service-indhold. Ved medieforliget i 2010 blev der afsat 100 mio. kr. årligt til driften af en ny public service-radiostation.

Radiorådet og bestyrelsen

Fra 1926 blev Statsradiofonien styret af et radioråd, der var sammensat af den ansvarlige minister med repræsentanter fra forskellige lytterorganisationer. Fra 1930 blev radiorådet udvidet med repræsentanter fra Folketingets partier. Et programudvalg bestående af medlemmer blandt de politisk udpegede radiorådsmedlemmer og personligt udpegede tilforordnede (udpeget af den ansvarlige minister) overvågede den daglige programproduktion. Først i 1964 blev radiorådets og programudvalgets beføjelser indskrænket til efterkritik af programproduktionen og fra 1973 blev program­udvalget afskaffet.

Med politikernes adgang til radiorådet i 1930 begyndte en stående strid mellem de borgerlige politikere og de socialdemokratiske, radikale og mere venstreorienterede om, hvordan alsidigheds­begrebet skulle fortolkes. De borgerlige politikere mente oftest at det skulle forstås således, at det enkelte program skulle være alsidigt, mens de andre generelt fandt at det skulle gælde programfladen i sin helhed. Diskussionerne var særligt ophedede i 1960erne og 1970erne, hvor DR var under kraftig beskyldning for venstredrejning, ikke mindst af Centrum Demokraternes formand Erhard Jakobsen.

Selvom lovrevisionen af 1973 fremhævede den brede forståelse af alsidigheden, fortsatte diskussionerne i Radiorådet, indtil radiorådet blev nedlagt i 1987 og erstattet af en bestyrelse. Bestyrelsen skulle skabe armlængde mellem DR og de politiske beslutningstagere, men havde stadig et politisk udpeget flertal. Dog måtte de politisk udpegede medlemmer ikke længere være medlemmer af Folketinget.

Siden 2003 er DRs forhold blevet reguleret meget specifikt via 4-årige public service-kontrakter som er indgået mellem Kulturministeriet og DR.

Om artiklen

Forfatter(e)
Jørgen Bang
Tidsafgrænsning
1925 - 2010
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. september 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Bruun Jensen, Klaus, red.: Dansk Mediehistorie 1-4 ,1996-2003

Hjarvard, Stig: Dansk TV’s historie, 2006

Carstensen, M.B.; Svith, F. & Mouritsen, P., red.: DR og TV2 – i folkets tjeneste?, 2007.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk