Danmark i krig 1991 til 2011 - den aktive krigsdeltagelse

Film

I denne film kan du høre Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortælle om Danmarks krigsdeltagelse fra 1991 til 2011.

Da Irak under ledelse af Saddam Hussein (1937-2006) i august 1990 invaderede det olierige naboland Kuwait, blev det i FN's Sikkerhedsråd besluttet, at man foruden økonomiske sanktioner måtte anvende militær magt til at tvinge Irak tilbage. Efter 125 år uden deltagelse i skarpe krigsindsatser diskuterede man intenst i Danmark, hvorvidt og hvor meget man skulle bidrage til opgøret med Saddam Hussein. Efter lang tids tøven vedtog man i 1991 at sende krigsskibet Olfert Fischer til Den Persiske Golf og dermed tilslutte sig den første Golfkrig (januar-februar 1991).

Mellem 1991 og 2011 deltog Danmark i krigene på Balkan (1991-1999), i Afghanistan (2001-2014) og i Irak (2003-2007). Og i de første måneder af 2011 bredte Det Arabiske Forår sig til Libyen og statslederen Muammar al-Gaddafi (1942-2011) forsøgte med magt at slå oprørerne ned. Denne gang var Folketinget kun lidt over et døgn om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende F16-fly til Libyen og bidrage med omfattende bombardementer i en større luftstyrke med Frankrig og Storbritannien i spidsen. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark i højere grad end andre lande bidrog til internationale militære operationer. En holdningsændring til krigsdeltagelse havde dermed fundet sted.

Filmen er udarbejdet i samarbejde mellem HistorieLab og danmarkshistorien.dk og er en del af Aarhus Universitetsforlags udgivelse af 100 danmarkshistorier, der er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Du kan se flere film i vores filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Bo Lidegaard
Tidsafgrænsning
1991 - 2011
Medietype
Film
Sidst redigeret
7. februar 2018
Litteratur

Lidegaard, Bo: Danmark i krig - 1991. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

100 danmarkshistorier Bo Lidegaard Kernestof Danmarks internationale placering Kernestof Murens fald Kernestof nye grænser og konflikter udenrigspolitik

Om filmen

Forfatter(e)
Bo Lidegaard
Tidsafgrænsning
1991 - 2011
Medietype
Film
Sidst redigeret
7. februar 2018
Litteratur

Lidegaard, Bo: Danmark i krig - 1991. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

Udgiver
danmarkshistorien.dk