Dagmarkorset ca. 1000-1200

Artikler

Dagmarkorset er et lille smykke fra middelalderen, som formodentlig blev fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i slutningen af 1600-tallet. Guldkorset er et enestående fund fra Danmarks middelalder, og det har siden 1800-tallets anden halvdel været et af Danmarks mest populære nationale symboler. Det findes i dag på Nationalmuseet.

Korset

Dagmarkorset er et ganske lille smykke-/relikviekors af guld og emalje. Det er 4,3 cm højt, 2,9 cm bredt og 0,3 cm tykt. I korsarmen er et hulrum, hvor der er plads til et relikvie (f.eks. en splint af Kristi kors). På en side af korset ses Kristus på korset, på den anden side er fem motivfelter. I midten ses Kristus, som på sin højre side har Maria og på sin venstre Johannes. Over og under Kristus er to byzantinske helgener. Øverst er en øsken, der vidner om, at korset har hængt i en kæde og kunne bæres om halsen.

Korset kan dateres til perioden 1000-1200, da det stilistisk afspejler byzantinsk smykkekunst i guld og emalje fra denne periode. Hvor korset er produceret, vides dog ikke. Det stammer med al overvejende sandsynlighed fra et smykkeværksted i Det Byzantinske Rige eller måske fra et værksted i Østeuropa, hvor man var påvirket af byzantinsk kultur. Fra begge steder kendes kors af samme type som Dagmarkorset. At det kostbare smykke efter sin ankomst til Danmark blev anvendt i de rigeste og mest magtfulde kredse, kan der ikke være tvivl om. Korset blev efter alt at dømme båret af en kvinde fra kongeslægten, som herved markerede sin sociale status og kristne tro.

Dagmarkorset ca. 1000-1200

Dagmarkorset, forsiden (til venstre). Kristus på korset. Dagmarkorset, bagsiden (til højre). Kristus i midten, omgivet af Maria, Johannes og byzantinske helgener. Bemærk de græske indskrifter omkring portrætterne, som forklarer, hvem personerne er. De græske bogstaver indikerer også et byzantinsk ophav. Foto: Nationalmuseet.

Fundet i 1600-tallet

Sankt Bendts Kirke i Ringsted blev omkring 1170 opført af Valdemar den Store (1131-1182) som gravkirke for sig selv og sin slægt. I 1683 ønskede provsten Christian Blichfeld (1634-1717) i kirken at anlægge en grav til sin hustru i kirken, og derfor sløjfede man helt eller delvist to dronningegrave: Dagmars og Richizas. Dagmar var en prinsesse fra Böhmen (nuværende Tjekkiet), som blev gift med Valdemar 2. Sejr i 1205, og hun blev ved sin død i 1212 begravet i kirken i Ringsted. Richiza var Valdemar 2. Sejrs søster og havde været gift med den svenske konge, og hun blev ved sin død i 1220 også begravet i kirken. Man ved ikke meget om selve fundet. Korset blev sikkert fundet i en af de to dronningegrave i 1683, men principielt set kan det også være fremkommet andre steder i kirken - eller for den sags skyld et helt tredje sted. Først i 1695 blev korset indleveret til det Det Kongelige Kunstkammer. Her blev det angivet, at det skulle være fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.                                                                                  

Hvem var korsets ejer?

Påstanden om, at korset skal have tilhørt Dagmar, stammer fra indleveringen til Det Kongelige Kunstkammer i 1695, og siden har korset været kendt som Dagmarkorset. Men det er altså usikkert, om det stammer fra Dagmars grav. Det er faktisk mere sandsynligt, at det kommer fra Richizas grav, som blev mere ødelagt i 1683 end Dagmars. Men korset kan også være kommet til Danmark på andre måder. Den danske kongeslægt havde nemlig tætte forbindelser til Østeuropa. Valdemar den Store var opkaldt efter fyrst Vladimir af Novgorod, da hans mor Ingeborg var af denne slægt, og Valdemars egen dronning Sofie var af samme østlige fyrsteslægt. Ingeborg eller Sofie kan have bragt Dagmarkorset med sig til Danmark og måske givet det videre til næste generation af kvinder i den danske kongeslægt. Endelig foreligger også den mulighed, at korset kom til Danmark via andre veje end kongeslægtens kvinder, eksempelvis gennem handel.   

Dagmarkorsets nationale betydning

I middelalderen opstod myten om Dagmar som en særlig from og smuk dronning. Hun hed i virkeligheden Margaretha men hendes tilnavn Dragomir blev fordansket til Dagmar med betydningen ”dagens mø”. De middelalderlige folkeviser hylder Dagmar og sætter hende i skarp kontrast til Valdemar 2. Sejrs anden hustru, dronning Berengaria (ca. 1197-1221), som fremstilles som hård og ond. Folkeviserne bidrog til, at Dagmar blev en af de mest berømte danske dronninger fra middelalderen, og at historieskrivere i 1600- og 1700-tallet interesserede sig særligt for netop hende. Da nationalromantikken blomstrede i 1800-tallet, nåede interessen nye højder, ikke mindst på grund af den positive skildring af Dagmar i B.S. Ingemanns populære historiske romaner.    

I 1863 skænkede Frederik 7. en kopi af korset til prinsesse Alexandra, datter af den senere konge Christian 9., da hun blev gift med Prinsen af Wales, den senere Edward 7. af England. I den forbindelse blev det originale kors udstillet på Amalienborg, og aviserne skrev begejstret om korset, som blev knyttet til Dagmar. Interessen for korset blev ikke mindre, da Alexandra bar korset ved sin kroning til engelsk dronning i 1902.

I 1800-tallet og især med Frederik 7.s gave til Alexandra blev Dagmarkorset til et nationalt symbol. Det originale kors har derfor en fremtrædende plads i Nationalmuseets permanente udstillinger, og der sælges mange kopier og udgaver af korset i museumsbutikker og hos guldsmede. Det er en udbredt tradition at give piger et dagmarkors i dåbs- eller konfirmationsgave, så det findes i mange danske familier.

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1000 - 1200
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. november 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritze Lindahl: Dagmarkorset, Orø- og Roskildekorset, København (1980)

Fritze Lindahl: ”Dagmarkorset – endnu engang”, i: Nationalmuseets Arbejdsmark (1978), s. 5-16.

Susanne Bangert: ”Dagmarkorset – Danmarks nationalsmykke”, i: Arven fra Byzans, Øystein Hjort (red.), Aarhus (2010), s. 267-284.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1000 - 1200
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. november 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritze Lindahl: Dagmarkorset, Orø- og Roskildekorset, København (1980)

Fritze Lindahl: ”Dagmarkorset – endnu engang”, i: Nationalmuseets Arbejdsmark (1978), s. 5-16.

Susanne Bangert: ”Dagmarkorset – Danmarks nationalsmykke”, i: Arven fra Byzans, Øystein Hjort (red.), Aarhus (2010), s. 267-284.

Udgiver
danmarkshistorien.dk